Rikke Hvidbjerg, Gina Marie Hudson, Tara Toya, Silas Holst og Cicilia Gadborg (tegn.: Claus Seidel)
DANSEKIKS
Sicilia Gadborg ligner ikke en stankelbensvingende showdanser. Det er ok i ’Flashdance’.
Forfatter: Tom Hedley. Komponist: Robbie Roth. Scenograf: Benjamin La Cour. Medvirkende bl.a.: Sicilia Gadborg, Silas Holst, Ditte Gråbøl, Emil Birk Hartmann, Rikke Hvidbjerg, Gina Marie Hudson, Tara Toya, Robert Hansen, Jimmy Jørgensen og Nastja Arcel.
’Flashdance’ spiller på Operaen indtil 4. august. Varighed: 2 t 30 min.
***
VI begynder fra bagenden. Historien handler om pigen, som endelig – 2 timer inde i forestillingen – står foran sine dommere. Hun er til audition på den berømte balletskole, hun foretager det første chassé – træder forkert og skvatter. Det er break point i ’Flashdance’. Og rummer essensen af historien. Arbejderpigen Alex har nået sit drømmemål, men kikser. Men vi er jo til en venlig musical, og Alex rejser sig og får lov at danse videre og bliver optaget. Så er den historie ude. Den varer altså to timer. Der er krøller på den undervejs, men det er ikke mange.
DET er på Operaen, der er københavnerpremiere på ’Flashdance’. Alex bliver spillet af Cicilia Gadborg. Oplagt til rollen som pigen med de vilde ambitioner om at foretage sig noget mere spændende end at knokle på en fabrik. Cicilia Gadborg er ikke professionel danser, hun er skuespiller, vi husker hende for en sæson siden spille den pæne Hellerup-pige Helle i Rifbjergs ’Den kroniske uskyld’ på Det Kgl., en præstation, der gav hende en Reumert-nominering. Som vi ser hende i ’Flashdance’ er hun perfekt som ikke-danseren, der rørende og stædigt baner sig vej til den dér audition.
DET er rigtig set at vælge hende. Hun kan ikke danse ballet, men hun prøver. Hun ligner ikke de mange andre stankelbensvingende dansemodeller, der er med i forestillingen. Ser ikke ud som dem. Hun er bare en sød, fin og sympatisk skuespiller, stærk, når det er styrke, der skal bruges.
PERFEKT til rollen. Ligesom Mathilde Norholt var det i ’Dirty Dancing’ for et par år siden. Det var også en historie om en almindelig pige med drøn i ambitionerne. Ikke i stil med Eliza i ’My Fair Lady’, der fiskes op af andre og forbløffet svinger sig til tops. I danmarkshistorien snarere som en Louise Rasmussen, som målbevidst styrer mod toppen og bliver Grevinde Danner. Hvem laver for resten en dag en drønende musical om hende? Der er alle betingelser. Man kan næsten frygte det, når man ser, hvor vellykket det kan gøres i mindre skala på Det Flydende Teater i øjeblikket.
SMALL SCALE kunne man også sagtens forestille sig med Flashdance-fortællingen, hvis det ikke lige var fordi den er lavet som endnu et skvulp af dans og disco i storformat i forlængelse af ’Saturday Night Fever’ og ’Grease’, hvor trykket ligger på show mere end på spændende handling. ’Flashdance’ er proppet med små ekstra handlingsforløb ved siden af Alex-historien – en klovn, der forlader sin hjemmebane i et lokalt N.Y. værtshus og smutter til Hollywood i et forsøg på at gøre karriere, men vender slukøret hjem. En dansepige (Rikke Hvidbjerg), der nægter at smide tøjet i en slibrig natklub og går ned med flaget, da klubbens lige så slimede ejer, Jimmy Jørgensen propper hende med stoffer for at få hende til at makke ret.
DER er nok af sidespor, også Ditte Gråbøl som Alex’ mor med de skarpe replikker i rullestolen. Men selvfølgelig den enkle historie med maskinfabrikkens juniorchef, den gode dreng, der er lun på Alex og sætter sin position på spil. Rollen spilles og synges af Silas Holst, der for to år siden i ’Saturday Night Fever’ var ved at danse John Travolta ud i evig sørgmodig forglemmigej-stemning. Rollen gav ham en Reumert-nominering. I ’Flashdance’ tager han dårlig nok et dansetrin, han er bare en flink fyr, der ser pæn ud i den mandlige hovedrolle som Nick. Og i øvrigt ikke blander sig i det almindelige kaos af amatør- og semi-professionel dans i forestillingen.
MAN vil huske – eller blive mindet om – et par af firser-melodierne i ’Flashdance’, og om 80’erne i det hele taget. I scenografi og kostumer, og måske om filmen fra 1983 af samme navn. Hvor mindeværdigt det er, er nok et spørgsmål. ’Flashdance’ har svært ved at hamle op med både ’Grease’ og ’Saturday Night Fever’.
gregersDH.dk
