‘Tremmer’ Musicalteatret på Folketeatrets turnéscene 29.4.2017

En godt tænkt fængsels-musical, der bare løber løbsk i detaljer og gentagelser hos Musicalteatret på Folketeatrets turnéscene.

Edith Dahl Jakobsen som en af de indsatte i musicalen ‘Tremmer’ på Musicalteatret (Foto: Ole Overgaard)

SKÆBNER

I ET FÆNGSEL

 

En godt tænkt fængsels-musical, der bare løber løbsk i detaljer og gentagelser hos Musicalteatret.

Manuskript: Rasmus Mansachs. Komponist: Lars Rahbek Andresen. Koreograf: Kenneth Parsberg. Instruktion: Niels Lyfeldt. Medvirkende: Femogtredive skuespillere, sanger og dansere knyttet til Musicalteatret.

’Tremmer’ spiller på Folketeatrets turnéscene ved Bellahøj til og med 6. maj. Varighed: Ca. tre timer.

**

DER er ikke mange øjeblikke, hvor vi taber interessen for, hvad der sker i Musicalteatrets forestilling ’Tremmer’, der spiller i denne tid på Folketeatrets store turnéscene ved Bellahøj. Hvad bliver det næste? Hvor skal vi nu hen? Hvad har de så fundet på?
På den måde minder det om den musical, Odense Teater netop har haft premiere på, ’Så længe mit hjerte slår’.
I Odense er det en uendelig og uopslidelig kæde af sangnumre, gravet op af den danske muld, tyve sange, der kunne fortsætte ud i det blå til tredive eller halvtreds.
Hos Musicalteatret på Folketeatret er det en uopslidelig kæde af portrætter af kriminelle mænd og kvinder, hvis handlinger og skæbner hele tiden får nye vinkler.
Den miljømæssige ramme i de to musicals har også ligheder. I Odense er alt henlagt til et hospital, hvor du kan koble næsten hvad som helst af sange og sangmotiver på de enkelte patienter. Hos Musicalteatret foregår alt ’bag tremmer’ – vi er i et fængsel blandt fanger og personale, der lever og overlever på trods, skændes og forbereder ny kriminalitet. Stykket er broderet med dans og en stribe nyskrevne sange og rocknumre. Som i Odense med et live orkester på scenen.
Hospital eller fængsel. Man befinder sig i et determineret fællesskab.
De to forestillinger er af denne anmelder hver for sig blevet tildelt to stjerner. I begge tilfælde med en begrundelse, der hænger sammen med – på den ene side: De sikre kvaliteter i opførelsen. På den anden side: Det ustrukturerede, umådeholdne forløb.
Om Odense-forestillingen kan man læse i gårsdagens anmeldelse.

VOLD OG OPGØR

Så nu til ’Tremmer’. Stykket har 35 medvirkende. Nogle af dem følger vi tættere på end andre. Men alle er tit på scenen på én gang, i én af scenerne som samlet gruppe af nævninge for at dømme en medfange skyldig/ikke skyldig. Ellers til løbende gruppe-sammenkaldelser, kantinefrokoster, skideballer, indbyrdes opgør, belæringer af præst og inspektør, tvungne fællesskaber. Nogle gange realistiske situationer i forhold til fængslernes virkelighed, nogle gange ikke. Voldspræget og ret uhyggeligt under alle omstændigheder.
Teksten er skrevet af Rasmus Mansach, der selv også medvirker i en rolle som den indsatte Dan, og ’Tremmer’ er iscenesat af Niels Lyfeldt, der har en lang erfaring med musicalteater. De stærke og skarpe skildringer af enkeltfangerne og deres forbrydelser får lov at brede sig. Vi skal gang på gang til flashbacks, hvor voldtægterne, mordene, de pædofile børnemishandlinger næsten systematisk får deres egne ’faktabokse’ med genoplevelserne i al deres gru.
Det er med til at få ’Tremmer’ til at svulme til i området af tre timer. Vi var tvunget til at forlade teatret på det tidspunkt, hvor den mest hudløse af de unge kvindelige fanger uheldigvis er ladt alene med en pædofildømt fange, bliver overfaldet af ham, men forsvarer sig og sårer ham, tilsyneladende livsfarligt. Nye cases og konflikter så ud til at være under opsejling, og spillet kunne muligvis fortsætte, da andre træder til.
Den umådeholdne knopskydning af situationer, konflikter og flashbacks trætter. Lysten til nye tiltag hos forfatter og iscenesætter og sandelig hos komponisten Lars Rahbek Andresen stimuleres af gode idéer, men sikkert også af behovet for at give de mange, mere eller mindre professionelle medvirkende udfoldelsesmuligheder. Forståeligt, men uklogt.
Der er meget talent i en forestilling som ’Tremmer’. Den er på mange måder godt og grundigt forberedt. Vi ser og hører medvirkende, der i flere tilfælde med deres solooptræden og deres sangstemmer kunne stryge glat igennem i hvad som helst af XFaktor-typen og til nye forestillinger hos Musicalteatret eller på andre teaterscener.
Det er derfor, vi ikke taber interessen undervejs. Ikke gør det, før bægeret flyder over.

gregersDH.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *