Kurt Ravn og Peter Schrøder i ‘To på tur’ (tegn: Claus Seidel)

DØ? KAN VI IKKE FINDE PÅ NOGET SJOVERE?

Bittersød, fransk dødspjank med Peter Schrøder og Kurt Ravn

Dramatiker: Samuel Benchetrit. Iscenesætter: Geir Sveaass. Scenograf: Marianne Nilsson. Oversættelse: Ninette Mulvad. Medvirkende: Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen og Kristine Yde.

’To på tur’ er set i aftes på Folketeatrets tourné-scene. Det får premiere i Esbjerg den 20.2. og fortsætter på danmarks-turné, hvorefter det vender tilbage til København og bliver spillet på Hippodromen i sidste halvdel af april. Varighed: 1 t 30 min u. pause.

****

DEN strutter af humor og har strejf af visdom, denne henrivende bagatel af et fransk stykke.

DET handler om at dø, men de to mænd, der ligger på hospitalet ved siden af hinanden, synes ikke Døden skal få dem så nemt. Lægen siger til den ene, at han kun har en uge igen, til den anden, at han har fjorten dage tilbage. Men det vil de ikke have med at gøre: Uden at kende hinanden i forvejen får de en fælles idé: De stikker af. Hvorhen? Tjah. Vi kan jo tage til Metastase Øerne, foreslår den ene. Den anden siger: Hvorfor ikke til Lymfeknuden?

EN tone af festlig og makaber ironi er i gang, og den tone fortsætter i Geir Sveaass’ iscenesættelse med, at de kække gamlinge står på landevejen med tommelfingrene løftet op for at tage på stop. Peter Schrøder med drop-stativet på slæb. Kurt Ravn, manden, der ikke kan beslutte sig for, om tommelfingeren skal ekspedere dem den ene eller den anden vej. En ung dame (den nydelige Kristine Yde), gør dem følge, også hun med tommelfingeren løftet. Hun er højgravid og svigtet af barnets far. Høflige Schrøder mener, hun bør have forret til næste bil, der passerer. Grove Kurt Ravn: Vi stod her først!

OG således fremdeles. Historien fortsætter med skæve hændelse, da de gamle går på jagt for at finde den svigefulde barnefar, spillet af Paw Henriksen – han har prøvet at drukne sig, men det er kikset for ham, lodderne, der skulle trække ham til bunden af floden, er smuttet af. Schrøder og Ravn anbefaler ham nogle tungere lodder. Scener af forskellig art skifter, Pigen er ikke gravid på livstid, så Schrøder og Ravn får mulighed for at lægge an på hende i en dansescene med barnefaderen, muligvis før drukneepisoden – det er mindre vigtigt og bare anledning til nye søde, livsglade fjollerier med de to. Yndefulde gammelmands-skænderier og flirter med pigen, mens hendes fyr henvises til at sidde på en stol og skumle. Til slut er de to så tilbage i deres hospitalssenge. Og drømmerierne er drømt til ende.

STYKKET har en egen fransk lethed og charme. Det er skrevet af den unge dramatiker og filmmand Samuel Benchetrit, den fik Moliere-prisen for stykket i 2006. Benchetrit har både marokkansk-jødisk og zigeunerblod i i årerne, og han har været fulgt af dramatiske hændelser i sit korte liv (han er født i 1973). Et ungt ægteskab med en datter af den berømte franske skuespiller Jean-Louis Trintignant sluttede, da Marie Trintignant blev myrdet af en elsker, en kendt rockmusiker. ’2 på tur’ blev skrevet et par år efter, og de to gamle blev spillet af Jean-Louis Trintignant og Roger Dumas i 2005. Opførelsen blev anledning til Moliere-prisen året efter. Den franske titel er ’Moins 2’ – minus 2.

gregersDH.dk