BLODBADET
Stockholms Blodbad gjort til syrlig revy-komedie på Malmø Stadsteater i samarbejde med danske Teater Mungo Park.
Dramatikere: Lucas Svensson og Moqi Simon Trolin. Iscenesætter: Moqi Simon Trolin. Scenografi: Bård Lie Thorbjørnsen. Musik: Jonas Munck Hansen. Medvirkende (danske): Kristian Holm Joensen, Christine Albeck Børge, Marie Tourell Søderberg, Jesper Riefensthal og Jannie Faurschou. (svenske): Johannes Wanselow, Josefin Iziamo, Hans-Peter Edh, Li Bradhe, Mattias Linderoth og Elin Rusk.
’Stockholms Blodbad’ havde premiere på Malmø Stadsteaters store scene ’Hipp’ (Hippodromen) i lørdags og spiller gennem ind i oktober. Varighed: 2 timer incl. pause. ’Hipp’ ligger et par hundrede meter fra Malmø Centralstation.
****
HVAD bildte han sig ind, kong Christian 2. da han en novemberdag i 1520, lod næsten hundrede mænd henrette i Stockholm? Hele toppen af svensk adel, kirke og borgerskab. Det berømte ’Stockholms blodbad’.
Han var næppe dét kuleskøre fjollehoved, som stykket ’Stockholms Blodbad’ gør ham til.
Stykket har haft premiere på Malmø Stadsteater for nogle dage siden. Her ligner kongen mere den sindssyge Christian 7., som mange hundrede år senere satte hoffet og København på den anden ende med sit fjas.
Det nye stykke i Malmø er i det hele taget ikke et tragisk drama om en uhyggelig begivenhed i Nordens historie.
Det er en revyagtig komedie, der på munter vis bruger beretningen om blodbadet til at indfange sjove og karakteristiske forskelle på svenskere og danskere. Oplagt, hvis man vil bide al skam af sig, og bare sige: Dengang i 1520´var en flok fordrukne danskere og svenskere blokket sammen bag fire vægge – og bymure, der var låst af.
Lad os så se dem té sig som de danskere og svenskere, de nu er, og grine af deres forskelligheder. Med et hold danske skuespillere over for et hold danske i rollerne som modspillere i de forhandlinger, der dengang brød sammen og udløstes i blodbadet.
KONGEN – GAL?
På den baggrund er det ok, at forfatterne Lucas Svensson og Moqi Simon Trolin – begge svenskere, men bosatte i Danmark og aktive i dansk teater – lader den begavede skuespiller Kristian Holm Joensen optræde som en uberegnelig galning, der fjaser sig igennem timerne op til beslutningen om at henrette hele bundtet af svenskere – f.eks. forlange røde pølser ved en pølsevogn og kommer op at skændes med sælgeren, fordi han ikke kalder pølser for korv.
Vi er ikke til historisk Shakespeare-drama – hvad man selvfølgelig sagtens kan tænke sig den uhyrlige begivenhed i Stockholm brugt til. Vi er på komedie.
Ikke hundrede procent gennemført som komedie ganske vist. Gyset af absurd drama har sin plads undervejs. Bødlen, der er på lur og ender med at hugge til, er grum og mystisk at se og høre på i Johannes Wanselows magtfulde korpus og med hans rungende, dybe stemme.
Og så indfører stykket en Machiavelli.
Machiavelli – berømt for sin bog ’Fyrsten’ – levede præcis på Chr. 2.s tid ved hoffet i Firenze og docerede metoder, som kunne anvendes til erobring og fastholdelse af magt uden hensyn til moralske overvejelser.
På Malmø Stedsteater spiller Christine Albeck Børge kongens dæmoniske rådgiver. En iskold slange, der det ene øjeblik med jerndisciplin styrer kongen til at tage beslutningen om at myrde de svenske topfolk, uanset at de er lovet amnesti, det andet øjeblik deltager muntert i de festlige forsonings-drikkelag, der går forud for beslutningen.
MACHIAVELLI – EN KVINDE?
Fremragende spillet af den karismatiske Albeck Børge. I androgyn stil og outfit ligesom hendes Reumert-nominerede hovedperson i ’Boys don’t Cry’ for et par år siden.
Og en interessant figur i blodbad-stykket. I historiebøgerne kan man læse om forskellige typer omkring kongen, som bidrog med gode eller dårlige råd under de tre dages myrderier i Stockholm i 1520.
Mænd, men måske også en kvinde.
Noget tyder på, at den famøse Sigbrit Villoms trak i tråde hjemme fra København. Sigbrit, det hollandske finansgeni, som Christian havde mødt under et ophold i Norge, og hvis datter Dyveke var hans elskerinde.
Rollen tilfører Malmø-stykket en portion dæmonisk uhygge.
Da den kongelige blodrus til sidst er fuldbyrdet, ser man Albeck Børge et øjeblik stå svagt smilende ved siden af en overlevende svensker, den unge Gustav Vasa, som to år efter hævnede blodbadet ved at besejre Christian 2. og generobre magten i Sverige.
En ny fyrste at belære om magtens værktøjskasse…
Der er andre gode typer i Stadsteatrets forestilling. Den er et resultat af et samarbejde mellem det lille Mungo Park Teater i Allerød og det store Malmø Stadsteater. Svenske og danske teaterfolk, der under et seminar har leget med ligheder og forskelle og set ideen i at få legen sublimeret ad absurdum i historien om blodbadet i Stockholm.
Hvis man leger videre, kan den idé blive til mere end en syrlig vittighed, men til stort drama.
gregersDH.dk
