Søren Bang Jensen, Ina-Miriam Rosenbaum og Andreas Jebro i ‘Skattesagens helte’ (tegning: Claus Seidel)

 JAVEL, HR. MINISTER

Helle Thornings farceagtige skattesag som dobbelt-farce på Teater Grob.

Manuskript: Kristian Halken. Instruktion: Anne Zacho Søgard. Scenograf: David Gehrt. Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Andreas Jebro og Søren Bang Jensen.

’Skattesagens helte’ spiller på Teater Grob på Nørrebrogade indtil 2. november. Varighed: 2 t. 10 min.

****

MAN skal ikke stikke næsen for langt frem. Det giver risiko for at få en på tuden. Så kan man i stedet stikke hovedet i busken og håbe, den går. Det sidste er det, ministre og embedsmænd gjorde, da der for nogle år siden blev uro om Helle Thorning Smiths og hendes mands skatteforhold. Det endte som årelang mediedækning med forsøg på optrevling af, hvad der var af løgn og sandhed i den sag.

Gider vi høre mere om det? Ikke umiddelbart. Men det går alligevel rigtig godt, når man får kylet affæren i hovedet, som det sker i Kristian Halkens komedie ’Skattesagens helte’. Førsteopført på Helsingør Teater og nu at se på Teater Grob i København efter tur rundt i landet. Det er som at opleve en vild og ildsprudende eksemplificering af den stribe af ’Djøf med løgn’-shows, som Per Helge nu igen diverterer med i Tivolis Koncertsal, endeløse kolbøtter af tragikomisk bureaukratisering i den offentlige administration.

KOMEDIEN om ’heltene i skattesagen’ er skrevet af Kristian Halken, skuespilleren med det tørre, akademiske lune og mimikken, der får os til at tro, at det er en lektor i oldnordisk retorik, der har forvildet sig ind på scenen. Viddet bobler i undergrunden, det ved vi. Humoren er hans våben. Og det er det, der har fået ham til at dramatisere den afsindige og krøllede historie om, hvordan skatteminister Troels Lund Poulsen og hans embedsmænd med departements chef Peter Loft i spidsen slog krumspring under den årelange, indviklede affære om Helle Thornings og hendes mands skatteforhold. En historie om indviklet skattelovgivning og forsøg hos alle parter på ikke bare at forklare, men især redde sig ud af ansvaret for, hvad der foregik.

Kan man få sådan noget til at leve på en teaterscene? Skal man ikke holde sig til aflevering i aviser og rapporter, skænderier i Deadline og Clement Kjærsgaard-shows? Og overlade resten til domstole og i kommissioner?

Det synes Kristian Halken altså ikke. Heller ikke vi, når stykket ruller på Teater Grob. Slet ikke, når man overlader det til instruktøren Anne Zacho Søgaard og de tre skuespillere Ina- Mirian Rosenbaum, Anders Jebro og Søren Bang Jensen at piske fortielser, manipulationer, undvigelsesmanøvrer, sandhed og løgn – i det hele taget alt, hvad der hører til faget, når noget render de involverede af hænde – op i en spids. Dreje det hele over i farce-hjørnet, splitte handling og replikker fra det brogede galleri af implicerede, rundt som stjerneskud til de medvirkende, så de bare skifter Peter Loft-paryk ud med ombudsmandskalot, ministerkasket ud med kontorchehårpragt o.s.v. et cirkus af vanvittige omstillinger, der bringer det komplicerede forløb ud på gyngende mosegrund – uden at det egentlig gør så meget, at vi taber den faktuelle tråd, men hengiver os til groteske og lattervækkende vinkler på hvad som helst. Rolleskift, kasketskift.

FOR vores skyld kan det være bedøvende ligegyldigt, at det handlede om, hvorvidt Helle Thornings mand – hvad var det han hed, englænderen? – over- eller underskred reglen om, at han skulle betale skat i Danmark, hvis han under sin ansættelse i et eller andet job i Schweiz kom hjem og besøgte den lille familie i København i mere eller mindre end 180 dage om året. So what.

Vi ser komedie, vi ser revy. Og revyens spilleregler er, at alt er tilladt, injurier, insinuationer, påstande, facts, for ikke at tale om facts, der er komplicerede, djøf-løgne eller latterlige. Men vi vil gerne grine af, at Andreas Jebro, det store brød, som minister Troels Lund Poulsen snupper miniskrapperten Ina-Mirian Rosenbaum som departementschef Loft ved vingebenet som et spædbarn og danser flamenco med hende. Og den slags. Og vi er ligeglade med at prøve at huske, hvem i himlens navn Peter Arnfeldt var, og hvorfor direktøren for Københavns Skat hed Erling Andersen og måske var en tøsedreng i embedet. Kun i, at skuespilleren Søren Bang Jensen spillede og sang ham så komisk.

Aktuelle politiske fadæser som teaterstof? Her og nu? Det kan snerte. Det har også skuespilleren Peter Larsen vist med sin Tamilsag-monolog. ’Skattesagens helte’ bider ikke på grund af gennemgangen af sagen og dens indhold og konsekvenser. Stykket bider på grund af humorens vanvid og skuespiller-præstationernes grænseløse fornøjelse ved at være vanvittige. Monty Python i renkultur.

Stykket går umådeholdent over sine bredder mod slutningen, hvor alskens andre sager skal strejfes. Overflødigt. Frem med saksen.

gregersDH.dk