(B)romance Det Ny Teater, Sceneriet 17.10.2017

Pudsig mini-musical i sød vildrede med sin genre på Det Ny Teaters kælderscene Sceneriet.

 

Johannes Nymark, Selene Muñoz og Morten Henningsen i (B)romance (Foto: Det Ny Teater)

SÅ RØRENDE

SÅ FORVIRRET

Pudsig mini-musical i sød vildrede med sin genre på Det Ny Teaters kælderscene. 

Forfatter og komponist: Christian Berg og Mikkel Petterson. Dialog: Andreas Garfield. Iscenesætter: Mads M. Nielsen. Scenograf: Benjamin LaCour. Medvirkende: Selene Muñoz, Johannes Nymark og Morten Henningsen. Musikere: Navnløse.

’(B)romance’ spiller på Sceneriet, kælderscenen på Det Ny Teater. Varighed: 1½ time uden pause.

***

DEN pudsigste forestilling. Så pudsig som sin titel – ’(B)romance’, skal vi oversætte det ’Broderskabelig romance mellem to venner’. Noget i den retning. Platonisk, forstås.

DET er en musical i miniformat. Lille orkester fordelt i konge- og damesiden på Det Ny Teaters billedrige kældergalleri. På scenen: Et par gamlinge, der sidder og gnækker på plejehjemmet og genkalder sig deres fortid. Fortiden er fisketure og så et forhold, de har haft til den samme pige. Den ene bliver gift med hende, den anden bliver sur og laver skandale ved brylluppet. Tilbage på plejehjemmet. Forsoning.

Det er dén historie.

EN musical på den måde, at historien afbrydes af sange undervejs. Nostalgiske, søde og kønne. Og charmerende sunget af de to, vrede eller ømt forsonlige. Et dansedrama på den måde, at pigen er stum, men danser. Det er Selene Munoz, og danser er så meget sagt, hun indtager smukke positioner og attituder og smider kun tøjlerne en enkelt gang til en lille aflevering af det, der er hendes speciale: Flamencodans.

En rørende novelle, spinkelt dramatiseret, spinkel i udvikling.

En romantisk gyser i engelsk genre, for den dansende pige er både mystisk søvngængerske og forførende man eater, hvad enten hun optræder som hjælper på plejehjemmet eller som donnaen, der krydser de to unge herres vej.

SAMLET kunne det sagtens være ballet det hele. Hvis ellers de to sympatiske herrer, Johannes Nymark og Morten Henningsen kunne danse – det enkle handlingsforløb, den smalle dialog og de samtidig stærke følelser er lige til at udtrykke koreografisk, musikken næppe svær at ekspandere ud fra sangene, og hvem ville indvende noget mod, at forførersken Selene Munoz var det andalusiske element i trekanten? Så kunne de to herrer være forbrødrede catalanere.

Musical, novelle, gyser, ballet. Det er stilmæssigt en broget historie. Afleveret med uskyldig selvfølgelighed af Mads M. Nielsen som instruktør. Og rørende energi og betuttet spilleglæde hos de tre medvirkende, som forsøger de loyalt at overbevise sig selv og hinanden om, hvad det er, de er med i.

gregersDH.dk

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *