‘Seest’ Mungo Park Teater 23.1.09 Anm.

2221.jpg  

Stefania Omarsdottir i ‘Seest’ (Foto: Mungo Park, Kolding)  

GOOGLE-PIGEN I SEEST

’Seest’ løftes som reality-drama af den forunderlige Stefania Omarsdottir

****

SCENEN er familiens resterende bohave, hængt til tørre under snore- og lysloftet. Til tørre – eller rettere: afkøling.
Vi er i kølvandet på fyrværkeri-branden i Seest. Og det er stykket, som Mungo Parks aflægger i Kolding er debuteret med. Et indlysende drama, når man nu – som i Mungo Park, Allerød og Kolding – vil sige til publikum: Vi er her, i vores nutid, i vores verden. I skal mærke, at teater kan være vedkommende, sådan rent faktuelt.
Stykket er nu overflyttet til Allerød-scenen. Det rager jo også os i denne ende af kongeriget, at der importeres og lagres muntre nytårsraketter af sindssyge moneymakers. Det er et landsdækkende fænomen.
Som teater er det altså nær realisme. Dét, vi møder, er en familie, far, mor, søn og datter, som får smidt deres tilværelse på bålet og stille og roligt går op i limningen. Skilsmisse, børnedeling, et banalt helvede for så vidt, tilsat lidt skæv humor ved at konen brænder varm (!) på den taksator, der skal vurdere brandskaderne på huset.

FABULERENDE

Som dramatisk teaterudløsning kommer vi heldigvis et skridt videre. Det sker, fordi pigen, datteren, løfter os et godt stykke ud over banaliteten.
Dels fordi den ni-årige pige er beskrevet som den i familien, der løber umiddelbart og længst ud af den traumatiske line og bliver besat af onde drømme og fabulerende visioner om ulykkens årsag, sætter sig for at ’google’ sig til opklaring i konstante vandringer gennem sin egen fantasis irgange og virkelighedens kaotiske fakta, og gør hver eneste handling hos omgivelserne, inklusiv familien, til konkrete spor i opklaringen. Hun lægger kort sagt an til posttraumatiske nedture, som vil være lækkerbiskener for krisepsykologer.

FORBLØFFENDE

Og så dels fordi pigen bliver spillet af et nyt og temmelig forbløffende skuespiller-fænomen, den 32-årige Stefania Omarsdottir, udgået fra Statens Teaterskole, født i Island, en splejset tøs med ansigt og en stemme, der formodentlig vil kunne modelleres til alt fra den ni-årige stump, hun spiller her, til heksen i ’Sylfiden’, hvis det skulle være dét, der var udfordringen. 
Pigen taler til os direkte, eller retter indvier os direkte, i sine syner og teorier, så voksent som en journalist, der har fået færden af en konspiration.
Samtidig er hun barnet, der kastes hjælpeløst mellem far og mor, taksator og politi og hvem, der ellers melder sig i omgivelserne. Skilsmisse-historien bliver til en rammefortælling i en større ramme-fortælling, der handler om de ubegribelige katastrofer, der kan lemlæste mennesker. Hvis nogen associerer til Gaza, når de ser følgerne af Seest-ulykken hængt op på tørresnoren her, så har de fat i noget. Du er ikke alene – for nu at vride Sebastian-sangen en halv omgang. ’Seest’-pigens hallucianationer og tragedie og Stefania Omarsdottirs greb om tragediens traumatiske konsekvenser er hårrejsende i de sitrende, nøgne reaktioner.

LEVENDE

Historien trækkes lidt ud i sine skilsmisse-broderier, men det er mindre væsentligt. Den bliver udmærket gennemspillet af alle fire på scenen, Iben Dorner som moren, Esben Dalgaard Andersen som faren og Emmanuel  Limal som sønnen  – franskfødte Limal husker vi fra Kaleidoskop Teatret, hvor han for nogle år siden spillede sit eget stykke om en kræftramt, der nægter at acceptere døden.
’Seest’ er levende reality-teater, dramatiske formuleret i mange komponenter og værd at se, ikke mindst på grund af Stefania Omarsdottir.
Moqi Simon Trolin har iscenesat, og teksten er skrevet af Martin Lyngbo og Bjørn Rasmussen.            
  
GregersDH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *