Peter Heise: The Song Edition. Flere fund og opdagelser. 1.3. 2021

Mere guf hentet ud af den nye boks med sange og romancer af Peter Heise. Dramatiske perler til Drachmann-tekster.

OG SÅ DUKKEDE HOLGER DRACHMANN OP

Mere guf hentet ud af den nye boks med sange af Heise. Dramatiske perler til Drachmann-tekster.

Peter Heise: The Song Edition. 11 cd’er. DACAPO 8.20.11.01. Fortsættelse af anmeldelsen 25.2. 2021.  

Pianist og tilrettelægger: Christian Westergaard. Medvirkende sangere: Adam Riis, Alexander Nohr, Astrid Nordstad, Bo Kristian Jensen, Bo Skovhus, Clara Cecilie Thomsen, David Danholt, Elsa Dreisig, Francine Vis, Jacob Bloch Jespersen, Jens Søndergaard, Johanne Thisted Højlund, Lars Møller, Mari Eriksmoen, Signe Asmusssen, Simon Duus, Sofie Elkjær Jensen og Stig Fogh Andersen.

*****

DET er Peter Heise en gros. Og det er ok. De elleve cd’er er en jungle af oplevelser gennem den  lange spilletid på godt 13 timer, som nemt bliver til det dobbelte for ikke at sige det tre- og firedobbelte. Mange af sangene animerer til en ekstra lytning undervejs – hvad er nu dét, der sker dér? Man drøner frem eller tilbage mellem cd’erne for at nærlytte, udforske, sammenligne.

JEG blev forleden i anmeldelsen af den første cd bragt i lettere ekstase over Heises ’Bergliot’-sange med Bjørnstjerne Bjørnsons sindsoprivende, fjeldforrevne drama om kvinden Bergliots oplevelse af en norsk konges luskede mord på hendes husbond Ejnar Tampeskælver. Heises musik til digtene udfoldet som drama, såmænd i en optagelse i studiet på Musikkonservatoriet i den go’e gamle Radiohus-koncertsal med mezzosopranen Johanne Højlund og pianisten Christian Westergaard.

PETER HEISE – operakomponist? ’Drot og Marsk’ er vidnesbyrdet. Kongeligt drama for fuld udblæsning. Men her på cd’erne bare en pianist, en sopran og mikrofon! Enkle midler. En kort historie, der vælder sig op som drama for vores øren.

JEG dykker ind i junglevildnisset af sange, lieder og romancer på den store Heise-antologi på jagt efter nye oplevelser af den art. Hører undervejs kønne og kønt sungne kærlighedssange til Christian Winther-tekster, til Aarestrup, til Hauch, til Christian Richardt, Steen St. Blicher. Udenlandske digtere, franske, russiske, engelske, finske, der er Shakespeare, der er Heine. På originalsprog eller oversatte. Der er nærmest ingen grænser. Peter Heise har grebet nodepennen og skrevet sange til alt, hvad der fænger hos ham. Han komponerer i sit korte liv hvor- og når som helst. Som sagt tit i sit hoved på skovvandringer. Alt tænkeligt er med på pladerne. Glimrende danske sangere udfolder sig – atten solister! Se listen – sangere der med professionel omhu og indlevelse varetager opgaverne.

MEN så stopper jeg i ryk ved Heise, når han som i Bergliot-sangene udvikler sit stof fra delikat lyrik til dramatisk saft og kraft. Det sker i det små undervejs i mange af sangene, hvor de medvirkende også bevæger sig herligt ud på brædderne. Og så sker det i stort format de gange, hvor Heise spænder kræfter og erfaringer til virkeligt spil med sine kompositoriske muskler. Sådan noget hænder over alle bredder, når f.eks. Holger Drachmann inspirerer ham. Det er som med Bjørnstjerne Bjørnson-digtene: Det er de følelsesladede emner, de konkrete handlinger, bevægede situationer, gløden og farverigdommen i sproget, der animerer ham. Hans klaverakkompagnementer vokser til spejlinger og kommentarer omkring sangstemmen, som i sig selv gror ud over det strofiske til relieffer og skulpturer af melodiføringer, pauser, cæsurer og dynamiske kurver.

SÅDAN hører vi den norske sopran Mari Eriksmoen synge de berømte ’Dyveke’-sange på den syvende cd, et bankende hjerte af tvivl, uskyld, begær og besættelse hos 1500-tallets hollandske Dyveke, der med sin mor Sigbrit er dumpet ned på kajen i Bergen og møder den unge kong Christian den 2.  Drachmann overvejede et skuespil om Dyveke og Christian. Heise kunne have skrevet en opera om emnet, hvis sygdom ikke havde taget livet af ham så ulyksaligt tidligt. Andre har grebet emnet, berømtest af alle i dette land Kjeld Abell, PH og Kaj Normann Andersen, der i krigsåret 1940 fik komedien ’Dyveke’ op i Riddersalen med sange, der gav nazister rynkede bryn og den danske censor I.C.Normann svedeture. ’De binder os på hånd og mund’ er en af de sange fra forestillingen, der lever eviggyldigt. På Heise-plade nr. 7 bliver Mari Eriksmoens sitrende indlevede fortolkning af Heise-sangene fulgt op af Clara Cecilie Thomsen, der synger sangene på tysk. Smukt og respektindgydende, men den norske soprans version er svær at hamle op med, hun synger dem uimodståeligt og på slaggefrit dansk. Ungt gys og selvsikkerhed.

OVERSÆTTELSEN AF Dyveke-sangene til tysk er ifølge pianist-arrangøren Christian Westergaard et af flere forsøg på at markere projektet udenvælts. Og gøre det med nogle af de sange, der især viser hans kunstneriske originalitet på bølgelængde med mastodonterne i den tyske lied-tradition. Der bliver ramt plet ved f.eks. Bo Skovhus’ erobring af slagmarken med de første seks sange på cd nr. 9. Sunget først på dansk, senere på tysk på samme cd, også af Bo Skovhus, som er lige så sprogligt på hjemmebane i tysk som i dansk. Det er igen tekster af Holger Drachmann – sange med fællestitlen ’Farlige drømme’. Teksterne er grebet suverænt af Heise i hans sidste leveår, sangene bliver dramatisk deklamation med en opfølgning og et modspil i klaverstemmen, der følger sine egne veje, kommenterer selvstændigt og gør kompositionerne til kammermusik – ’Lad os åbne for svimmelens sluse, lad os sende forsagtheden hjem’ udbryder Drachmann i ’Så lad sangen i salene bruse’. Og Skovhus’ både intime og overvældende erobring af sproglige og klanglige detaljer i sangene har lysende effekt. Han kan tillade sig det næsten popsanger-vibratoløse i ’I skoven er der så stille’. Han tier og lytter til klaverets magiske stemme mellem linjerne i ’Du lægger dig ned en aftenstund’, og han får ’Det blinker med perler’ til at blive et desperat Elverskud-gisp med susende nattevind fra klaveret.

DET er highlights fra antologien. Man kan blive ved at fiske gyldne klumper op mellem de op mod 300 sange, der er indspillet over en periode fra oktober 2016 til februar 2020. Forspise sig undervejs? Kede sig ind imellem? Selvfølgelig. Det sker. Rub og stub-ambitionen hos tilrettelæggerne har sine omkostninger. Men store steder som de nævnte er det hele værd.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *