Ekaterina Bakanova i Hotel Nimb 1.8. 2018 kl. 15

Ekaterina og Frederik Munk med franske og spanske sange på Hotel Nimb

 Ekaterina Bakanova ved operafestival-åbningen 29.7. (sammen med Frederik Rolin) Foto: Olafur Gestsson. Der er ingen tilgængelige pressebilleder fra koncerten i Hotel Nimb.

FESTIVAL-ÉNERE

Ekaterina Bakanova og guitaristen Munk Larsen med franske og spanske sange på Hotel Nimb

CPH Operafestivalen finder stadig nye steder at sætte ind med forestillinger. Overraskende steder i byen. Det er en videreførelse af den måde, Michael Bojesen greb det. Peter Lodahl og hans folk kommer også med nye bud.

ONSDAG var det Hotel Nimb ved Tivoli, der lagde hus og sal til, og hvilket sted! En elegant højloftet sal, hvor vi anbragt i magelig ekstravagance hørte Ekaterina Bakanova, den russiske sopran overraske med et rendyrket program af franske og spanske sange, mest spanske. Peter Lodahl havde sporet, at præcis det sted, hun stod og sang – akkompagneret af den danske guitarist Frederik Munk Larsen – havde Stravinskij stået sammen med Carl Nielsen – en dag i 1925, da Stravinskij var i København for at spille sin klaverkoncert, pudsigt fotografisk dokumenteret.

NU figurerede Bakanova der, Munk ledsagede hende med formfuldendt spil. Ingen strøm, ingen mikrofon, salens akustik tog imod alt med kyshånd, forstærkning ville have været øredøvende, endda oplevede vi en Bakanova, der følsomt opfangede, hvad der skulle til i den sal, stadig mere påpasselig over for balancen i sin stemmeklang, og Munk i lige så sensitiv follow up – han med solonumre som Manuel de Fallas ’Hyldest til Debussy’ – Munk kan få sit spil til at lyde så flerstemmigt som en hel strygertrio. Og Bakanova? Hun kobler sig med blændende indlevelse ind på flamencotonen i sange af komponister som Granados, Rodrigo og de Falla – uden at imitere den tone, andalusiske sangerinde rammer i vokal brutalitet, hun er en ekstremt europæisk-skolet sopran, blot har hun en gennemtænkt forståelse for stilens slebne, underliggende voldsomhed og sangenes dynamiske temperament.

DET er dybt fascinerende. Hendes alsidighed overrasker igen. Nu spanske og franske sange, senere denne aften synger hun Monteverdi på italiensk – allerede på Nimb var hun tilbage i tiden med Obrador-sange til kærlighedsdigte fra 1400-tallet – hun spotter materiale med forskeragtig nysgerrighed og bruger sit kunstneriske potentiale til at fortælle videre til os.

SÅDAN som hun også kommer til det det senere på onsdagen ved koncerten i Børssalen. Mere konventionel opera ofrede hun på os ved åbningen af festivalen i søndags. I øjne- og ørespringende dokumentation allerede dér for, at hun som operakunstner kommer til at blive en ener i disse uger.

gregersDH.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *