GODT HJEMMEBRYG

Bornholmer Revyen 2012 er fuld af gode ideer, musikalske og groteske, de fleste undfanget og skrevet af de medvirkende.

****

DER er vist ikke den revy denne sommer, der ikke hænger Helle Thorning og hendes regering op på løftebrud.
Der bruges mange ord for at få den pointe til at swinge.
Men ikke i Bornholmer Revyen. Den tager ti sekunder. Den er på video. Du ser en flok mennesker, der står og hujer ’løftebrud’ på en gade i Rønne. Kameraet panorerer til det, de råber til. Et brudepar. Og gommen løfter henrykt bruden. Løfte brud!
Og så er den ikke længere.
Vittigheden er så enkel. Storm P kunne have brugt den.
I en revy er de små snaser mellem de rigtige sketches nogle gange af ubetalelig virkning. Det kender vi også fra Cirkusrevyen.

SMÅGENIALT

Bornholmer revyen har et andet helt koncentreret lille nummer. Det hedder ’Grækerne’. Stine Schrøder Jensen og Kitt Maiken Mortensen formummet som grækere med skæg og det hele spiller trækharmonika. Den ene trækker. Den anden spiller. Så kommer Mads Knarreborg i samme mundering. Langer en arm ind og spiller med på tangenterne. Næste mand: Kristian Holm Joensen lægger flere fingre til. Til sidst rykker revyens pianist ind og supplerer yderligere.
Ikke en replik. Men en gang uforvekslelig Theodorakis på rekordtid og med et venligt smil. Sikkert svært at få til at lykkes. Men smågenialt.
Musikken betyder i øvrigt ganske meget for Bornholmer Revyen. Også i år.
Pianisten Mads Strandgaard er med hele vejen igennem, han kan give en jazzvals på helt egen hånd til at udfylde en omklædning, der tager nogle minutter – lynomklædninger er et uomgængeligt fænomen i revyer, og der er rigtig mange af dem.
Lynomklædninger. Og sproglige lynomstillinger.
Det sidste er Mads Knarreborg i speederbund med i et vildt nummer om en polsk fremmedarbejder, der tilfører arbejdsstyrken lidt andet end normalhåndværk: Han har evner som medie. Så vi skal ikke alene hører Knarrevold på gebrokken polsk, men også som mediekontakt til Ole Thestrup, Chris McDonald og Ole Henriksen. Med tilhørende lattervækkende accentbrokker. Vist også bornholmsk i en eller anden anledning.

SJOVT

Det bornholmske er under alle omstændigheder er et flittigt virkemiddel – med lokale hints og broderier. Ikke lige tilgængelige, når man dumper ind fra fastlandet. Bortset fra selvfølgelig – igen på video: Et Hammerslag-nummer, som tager Hammershus under hammeren. Nemt, sjovt. Og oplagt at bringe lige videre til et bud på Rønne Teater, som Kristian Holm Joensen takserer til ’noget gammelt lort’. Heldigvis ikke til salg, for vi holder meget af det gamle lort.
Revyen har 29 numre. Langt de fleste skrevet af revyens medvirkende. Ikke alle går rent hjem. Jeg synes f.eks. at Stine Schrøder Jensens ’Humoristiske kropsbevægelser’ bør ryge sig en tur. Hendes mimiske talenter brænder sammen i det nummer.
De kommer meget mere til deres ret andre steder, f.eks. i hendes forplumrede teenagerod, der har opdaget, at man kan blive kendt på, hverken at kunne synge, gø eller gabe eller se godt ud på tv – hun maser sig ind, skubber den nydeligt syngende Kitt Maiken Mortensen af banen, overtager og bliver straks kasseret, der hun alligevel viser sig at kunne synge. Et blomstrende hip til al klodens humpende x-faktorer.

TEMPO

Snakker vi mimisk og ægte revytalent er Kristian Holm Joensen uundværlig i årets bornholmer.
Han har en sjælden evne til at skabe tumper af ubetalelig smalsporethed. Hans Parly Hansen, der nyhedsanalyserer B.T. er ikke bare skæg, fordi citaterne af B.T.s intetsigende historier er lammende, men især fordi Joensen kombinerer dumhed og snuhed på det ømmeste.
Som ensemble er årets hold velfungerende i kraft af deres musikalitet og professionelle tempo. Det er også instruktøren Gordon Kennedys fortjeneste. Et absurd nummer som de fire bornholmere, der sidder på bænken og snakker om dronningen og prins Henriks besøg på Bornholm får sine groteske pointer mejslet i tungsindig bornholmsk granit i kraft af pauser, timing og skæve affyringer.
Alt i alt. En op og ned-revy. Mest op. Selvom ikke alt er guldkorn.
Der står ’LÆR VISDOM AF LIVETS OPTRIN’ over prosceniet i det gamle teater. Så pyt. 
GregersDH.dk