Nytårskoncerten på Operaen 31.12. 2018

Franske specialiteter, valse-godter, og en fabulerende kgl. teaterchef med fremtidsvisioner.

GODT NYTÅR

TIL HELE

OPERA-BUTIKKEN

 

Franske specialiteter, valsegodter og en fabulerende kgl. teaterchef med fremtidsvisioner

****

VEJRET hang som en gudsforladt vandpyt ned over det kgl. Opera som for at tage livet af en nytårskoncert, der gerne skulle stå i tindrende glimmer af fest og farver.

JA DA, sådan begyndte det heldigvis også inden døre med Ravels ’Alborada del Gracioso’ – et orkesterfyrværkeri af den slags, der bare sprutter som kinesere, knallerter og luftværnsraketter. Ture i sprint på harpestrenge og fagotter, lynende blæsere og strygere i susende bjergbestigninger afløst af styrt fra højderne.

KUNNE denne 31. januar-aften ude i de grumsede, uigennemsigtige gader og landskaber blive bare lidt i den retning, så på forhånd tak. Ravel skrev stykket med den herlige titel, der betyder noget i retning af en morgensang til en jomfru. Han skrev det for klaver, men Diaghilev synes, der skulle være mere knald på musikken, hvis den skulle være til en ballet. Derfor: Om igen for et bristefærdigt virtuos-orkester, og det var dét vi hørte: Den franske dirigent Bertrand de Billy i spidsen for Kapellet, der fyrede op, som havde de ikke andet end musikalsk fest på hjernen.

EN herlig åbning: Nytår, så det allerede bragede.

SÅDAN kom vi afsted med den tidlige Nytårsaften-koncert med Kapellet! Frokosttid, ingen dronning – ikke engang i venteposition ovre på den anden side i Amalienborg. Majestæten sad i Fredensborg. Og sådan gik Kapel og dirigent derfor lige videre med fransk og spansk musik. De Fallas ’Den trekantede hat’-potpourri – kan vi tillade os at kalde en suite et potpourri? Vi gør det i hvert fald. Men meget yndefuldere gik det af sted med den vævre sopran Dénise Beck, der sang Delibes’ ’Les Filles de Cadix’, så vi flamencoede med i sæderne, som var vi til ’Carmen’, hvad vi da også var – så tæt, at det næsten er Bizet, men altså faktisk Leo Delibes, hans komponerende forgænger i det fransk-spanske.

DÉNISE Beck forvalter sit begrænsede soprano-format med ekstrem delikatesse – leverede os sammen med Bertrand de Billy en repertoire-sjældenhed, en af den franske komponist Joseph Canteloubes orkester-bearbejdninger af folkesange fra hans hjemegn Auvergne (departement ligger lige midt i Frankrigs solar plexus) og udøste i silkeblød sang og svævende balance med orkesterstemmerne et netværk af kønne toner til tekster, som få forstod, færre vidste, hvad var – for de er på en fransk dialekt – men desto flere indsnusede nydelsen af.

KASPER Holten, nybagt teaterchef, indledte efter pausen 2. del af koncerten med at præsentere en fiktion. Han rykkede koncerten ti år frem, vi var nu ved nytårsfinalen af 2028, sagde han, og berettede om de ti forløbne sæsoner siden 2018, hvor metroen nu var ført ud til Operaen på Holmen og vi omsider kom tørskoet frem. Hvor den danske regering omsider havde forstået, at kunst og kultur skulle bevilges efter fortjeneste. Hvor han selv i en alder af 55 var blevet gråhåret, og Dénise Beck en aldrende verdensstjerne på sin karrieres højde. Syn for tidens gang leverede kapelmester Bertrand de Billy ved at slæbe sig mod podiet som en olding.

DET satte kulør i kinderne på hele arrangementet, idéen var god – Kasper Holten er ikke nogen showbavian som underholder, han formulerer sig som en veltalende og kultiveret departementschef med sans for humor, men sådan skal det være, klovnerier og skabehoveder er der rigeligt af i disse nytårsdage.

HVIS man troede, at den fremadrettede anakronisme nu ville præsentere os ti års digitale, musikalske orkesterløsninger, tog man fejl. Resten at nytårskoncerten bød på kæder af wienervalse m.m. – Dénise Beck sang Vilja-sangen med publikum som backingkor, der var Lumbye, Jacob Gade, Strauss’erne, både den ene og anden, også Richard Strauss’ med hans behændige sammenstykning af valsestumper fra ’Rosenkavaleren’, en komposition fra 1944, der meldte sig, så det sang og klang i os for at se og høre operaen snart igen på scenen i al sin vellystige, smertelige overdådighed – gerne med Bertrand de Billy ved roret.

GODT nytår og godt nyt tiår for Opera, Kapel, chef, solister og hele resten af butikken.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *