Udgangspunktet for ‘Vort svage mod’: Gustaf Munch-Petersens digte.

VORT SVAGE MOD

Udfordrende sange om det 20. århundredes rædsler og traumer. Kan man gå glad hjem? Ja. Trods alt.

Tekster: Tom Kristensen, Gustaf Munch-Petersen, Bertolt Brecht og Paul Celan. Komponister: Peter Bruun, Alexander Muno og Aribert Reimann. På scenen: Mads Elung-Jensen (tenor), Axel Bauni (klaver) og Tore Leifer (moderator)

’Vort svage mod – digtere i krig’ opføres også i Kulturværket, Helsingør på lørdag 9. marts kl. 14. Dernæst på Bornholms Kunstmuseum søndag 24, marts kl.15. Og i Køge Biblioteks regi på Køge Gymnasium 26. marts kl. 14. Varighed: 1½ time

****

KAN man blive glad ved sådan en koncert? Det kan man altså. Selvom det lyder vanvittigt. Man ankommer i mørket, i silende marts-regn på Nørrebro, går op af den morderisk stejle trappe til et mausoleum af en forladt metodist-kirke, nu døbt ’Litteratur Haus’, sætter sig i den dystre sal og lytter i halvanden time til digte og sange med de mest deprimerende emner: Borgerkrig. Flygtninge-traumer. Massemord på jøder.

MAN bliver glad, fordi det handler om overlevelse. Om at bide sig fast i modstand. I erindring, der ikke går tabt. Tekster, der fortæller om liv, der har blomstret. Og stadig blomstrer på trods. Tekster, der snerrer af vilje til at udtrykke følelser, vrede, sorg, usikkerhed. Tekster og musik.

’VORT SVAGE MOD’ – digtere i krig’ hedder koncerten. ’Vort svage mod i verdens larm’ er en linje i et digt af Gustaf Munch-Petersen, der blev dræbt under den spanske borgerkrig som en af de danske, der meldte sig frivilligt på regeringside i kampen mod Franco. Citatet er nøgleord i programmet, hvor vi kommer fra Munch-Petersen over Bertolt Brecht og hans Svendborg-digte, der handlede om at være flygtning fra sit hjemland, til den rumænskfødte jøde Paul Celan, der skrev om sin imaginære vandring tilbage mod de jødemyrderier, der tog livet af hans familie.

TENOREN Mads Elung-Jensen har indstuderet sangene og sunget dem flere gange, bl.a. i Berlin, hvor han vist bor og har studeret, bl.a. hos tenoren Ernst Haefliger – berømt tenor, 100 år, hvis han levede i dag. Elung-Jensen er en begavet, intelligent tenor – hans indstudering af sangene er en stærk præstation, de er hundesvære, hvad enten det gælder den danske komponist Peter Bruuns sange til Svendborg-digtene eller til det hyldestdigt, Tom Kristensen skrev til Gustaf Munch-Petersen ved nyheden om hans død i Spanien. Programmet for aftenen er i den sammenhæng nådesløst – den tyske komponist Alexander Munos sange til de seks af Munch-Petersens egne digte er sprængfulde af vanskeligheder, sandelig også for akkompagnetøren, den ligeledes tyske Axel Bauni, der udfolder en helt pianistisk orkesterpalet ved klaveret fra begyndelsen til slut, kulminerende med sit spil til Paul Celan-digtet ’Engführung’, hvor samspillet med Elung-Jensen er gennemført virtuost, sanger og pianist i skiftende rytmer og indsvøbninger af Celan-teksten i kulsorte dramatiske udbrud, partiturmæssigt bygget om omkring et fuga-tema fra Bachs Wohltemperiertes Klavier – deraf også den sære titel ’Engführung’, der er et udtryk, der musikalsk betyder ’fortættet føring’ af en fugas forløb mod sin slutning – en stretta som vi taler om, i f.eks. operaer.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at programmet bindes sammen på klog pædagogisk vis af DRs Tore Leifer, som gennemgår baggrund for tekster og kompositioner. Meget grundigt, men også meget nyttigt, for programmet giver ikke ved dørene i sine krav til både medvirkende og publikum – sangteksterne ikke altid lige gennemtrængelige i Elung-Jensens fortolkning, den være sig ellers nok så perfekt, men vi er jo ikke til en venlig dansk Carl Nielsen-aften.

KRÆVENDE og eksklusivt, kan vi konkludere – men også dét er en del af glæden ved sådan en aften. Når vi tumler ud i den sorte, regnglinsende Møllegade ser vi over mod den gamle mosaiske kirkegård og omsætter et øjeblik den bachske ’Engführung’ til ’Endführung’. Idiotisk. Men tankevækkende. Der var meget vi undgik i Danmark.

gregersDH.dk