En forestilling om kærlighed Aveny-T 4.3. 2019

En amerikansk teater-joke i gæstespil på Aveny-T

Marie Bach og Niclas Kølpin (Foto: Martin Høyer)

GRIN OG KRINGLET FIKTION

En amerikansk teater-joke i gæstespil på Aveny-T.

Dramatiker: Christopher Chen. Instruktør og oversætter: Niels Erling. Scenograf: Irene Kleisdorff Hougaard. Medvirkende: Josephine Park, Marie Bach, Niclas Kølpin, Albert Stein Ankerstjerne, Thomas Nielsen og Tomas W. Raae.

’En forestilling om kærlighed’ er et gæstespil af Akt1 på Aveny-T på Frederiksberg Allé. Spiller indtil 13. marts. Varighed: 1 t 40 min. uden pause.

****

HVIS man vil tumles rundt i glad teater-delirium i de kommende dage, kan man gå i Aveny T.

TEATRET har besøg af en flok skuespillere, der rammer vores lattermuskler på heftigste vis med en komedie af den amerikanske dramatiker Christopher Chen. Stykkets titel er ’En forestilling om kærlighed’, og det er det måske, måske ikke  – altså en forestilling om kærlighed.

DET er i hvert fald en forestilling, der vil få nogle til at kaste kærligheden på en slags teater, der konstant bringer os i tvivl om, hvor vi nu er henne. Hvad vi nu kikker på. Hvad der nu sker. Hvad det er personerne på scenen nu siger til hinanden og hvorfor. Nu misforstår, nu fortryder, nu bider i sig, nu slår hinanden i hovedet med. Nu fortæller publikum er løgn. Nu selv betvivler rimeligheden i.

DET er halvanden times hjertegribende halløj omkring, hvordan mennesker tér sig i hypotetiske miljøer. Situationerne hver gang lanceret som prøvekørsel af en dramatiker, der leger med nogle ideer. Og med os, der kikker på. Et ægtepar prøver at huske en ferie og fumler i blinde med sære, forsvundne erindringsdetaljer. Et par bliver gift, beslutter at tage på bryllupsrejse hver for sig – og blive væk, gifte sig med andre, men leve videre med hinanden pr. nostalgisk distance. En interviewer snakker med et ægtepar, som hele tiden verbalt jokker sig selv og makkeren over tæerne. Etc.

ALT giver mindelser om absurd teater fra 60’erne, men virker anderledes på grund af den konstante tone af selvironi og ’tilfældig’ veltilrettelagt show med blød musik og sang ind imellem. Stand up-kulturen er en af nøglerne til den form for henkastet leg med sprog og emner afleveret med pokerface. Og sandelig i gode hænder hos de fem medvirkende Josephine Park, Marie Bach Hansen, Niclas Kølpin, Albert Stein Ankerstjerne, Thomas Nielsen og Tomas W. Raae. Samuel Beckett ville have set og hørt forestillingen med forsøg på at holde sit stone face i ro.

 

gregersDH.dk

2 Comments

  • Det staves “kigger”. Desuden er din anmeldelse ligeså forvirrende at læse, som selve forestillingen.
    Hvor er din pointe?

    • Kære Anne Westh – Man kan stave med k eller g, som man lyster. Se ordbøgerne. Men tak for opmærksom læsning.
      Min pointe med anmeldelsen? En genspejling af forestillingens, kærlighedens og livets almindelige forvirring.
      Gregers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *