EN AFTEN I SVALEGANGEN
En skuespiller blev syg, en forestilling aflyst, så i stedet for at se ’VHS vs Betamax’ på Svalegangen i Århus spiste vi lagkage og snakkede teater i foyeren.
Dramatiker: Alexa Okanovic. Instruktion: Kasper Sejersen. Scenograf: Peter Schultz og Nathalie Mellbye. Medvirkende: Holger Østergaard, Rolf Hansen, Katrine Buch Ibsen og Fanny Louise Bernth.
’VHS vs Betamax’. Aflyst forpremiere denne torsdag aften. Planlagt premiere fredag 21.1. Spiller på Svalegangen indtil 11.2. Varighed: 2 t.
’EN AFTEN i Svalegangen’ – det lyder som et eventyr af H.C. Andersen eller en vaudeville af Heiberg.
Det er det så ikke. Der er jo heller ikke meget eventyr i en forestilling, der bliver aflyst, netop som man er trådt ind ad døren for at se Alexa Okanovic’s ’VHS vs Betamax’ på det gode teater Svalegangen i Rosenkrantzgade i Århus.
Den slukørede situation er, at den glimrende skuespiller Rolf Hansen, der spiller en af de fire roller i stykkets uropførelse, er blevet syg på kanten af premieren, og så er dén ikke længere. Og dog. Men det komme vi til.
Hvorfor man bevæger sig til Århus fra København for at se et nyt stykke af Okanovic? Fordi han er en interessant yngre dramatiker med særegne ideer i hovedet og en særlig måde at udtrykke sig på. I København så vi i 2006 hans ret hårrejsende familiedrama ’Diamond, Dust, Shoes’, hvor det gik vildt til i et spisekøkken på Caféteatret.
Et par år senere så vi hans ’Modern life’, hvor vi oplevede – for at citere vores egen anmeldelse -: ”at Okanovic skræller lakken af moderne menneskers overflade og trænger ind der, hvor knoglerne er ved at smuldre og safterne går i forrådnelse.” Jamen, altså! Og det blev endnu vildere endnu et par efter på Odense Teater i stykket ’Fyrsten’, hvor fyrsten – citat: ”kaster sig over sin kone hen over spisebordet og tømmer sin sæd i hendes salat.”
Okanovic synes at have noget med spiseborde og deres tilberedte herligheder.
LAGKAGE
Da meddelelsen om aflysningen denne aften blev overbragt publikum på Svalegangen blev den ledsaget af et tilbud om en kop kaffe og et stykke af den lagkage, der var forberedt til skuespillerne i stykket. Det tog vi naturligvis imod som en generøs, men lidt armodig erstatning. Vi kunne konstatere, at det næppe var scene-lagkagen, skuespilleren var blevet dårlig af.
Det blev til gengæld til en udmærket videreudvikling af denne kagespisende og kaffedrikkende aften i foyeren i ’Svalegangen’. Denne anmelder fik en lang snak ved cafébordet med en interessant dramaturg, der kunne fortælle om den undervisning, hun nu gennem ti år havde afholdt i en universitetsby i det centrale Kina, og de indblik, hun havde fået i de kinesiske teaterstuderendes målbevidste flid og engagement. Men også i de forskellige dramatiske traditioner, der adskiller de kinesiske regioner. Specielt, hvor hun var, en imponerende brug af masker som skiftes undervejs i et stykke på en måde, der er næsten umulig at gennemskue for publikum.
Lagkage, kaffe og teatersnak. Men altså ikke ved denne lejlighed Okanovic’s ‘VHS vs. Betamax’, der angiveligt handler om dengang de store videoformater rykkede ind i dagligstuerne, og om konflikter i en familie, der i årene omkring 1980 kommer i intern kamp om hjemmevideoen – skal det være de gamle betamax-bånd med Godard-film og tidløse klassikere? Eller VHS’erne med Stallone og skarpe biljagter, som er på ilmarch ind.
Okanovic, forstår vi, er på krigsstien mod teknologier som Apple, Google og Facebook, som nogle mener er demokratiserende i vores digitale livsførelse, men som andre synes repræsenterer en hardcore regulering og profitstyring af brugerne.
Den krig hen over scenens kaffebord fik vi så ikke i denne omgang. Derfor hverken stjerner eller for og imod krigsførelsen i Okanovics drama. Men håb om at se stykket senere på sæsonen. I aften sidder vi i Betty Nansen Teatrets Edison, om Herren er med os og holder hånden over raske skuespillere.
gregersDH.dk