DET LIGNER EN FABRIK. DET ER EN FABRIK. EN TEATERFABRIK
Lokalteater for Valby og dem, der bor der? OK. Men meget mere end det.
Flemming Sørensen: Teater V – Danmarks første bydelsteater – de første 15 år. 148 sider. Forlaget Frydenlund. Kr. 269
DET ligner jeg ved ikke hvad. En fabrik? Det er det også. Eller var. Adressen er Porcelænstorvet i Valby. ’Prøvehallen ’ står der med kæmpebogstaver på bygningen. Det, der bliver produceret derinde i vore dage, det er teater. Pelle Koppel er navnet på manden, der for 15 år siden målte skrumlet og sagde: Dér laver jeg et teater. Teater er noget lige så skrøbeligt som porcelæn, men der går ingen skår af mig ved at prøve, sagde han.
SOM sagt, så gjort. Vi ved ikke, hvor mange drømme, der er blevet knust undervejs, men det mærkelige konglomerat af et bygningskompleks står der, som vi ser det på forsiden af den nye bog om Teater V, og det ligner ikke Det Kgl. Teater eller noget andet teater. Det ser ud som det skal, bare kom an. Og man kan tænke sig til, at Prøvehallen handler om, at det er teaterprøver, der foregår derinde. Hvad der også er, selvom der foregår andet i bygningen, sport og andet agtværdigt. For os og for Pelle Koppel er bygningen et teater. Og det ligger ikke mere mærkeligt og ser mere mærkeligt ud end mange steder, hvor ideen om at spille teater har fået teatertossede til at slå sig ned.
Østerbro Teater: Gammelt gasværk. Edison Teatret: Gammelt elværk. Teater Sort/Hvid: Engang slagtehal i Kødbyen. Teater Republique: Fægtehal på Husarkasernen.
ALTSÅ gas, el, øksehug og fægtestik. I Valby: Knald i postelinet. Pelle med efternavnet Koppel slog til og erobrede det som teater. Bydels-teater, som navnet siger. Men mere end det. Det fortæller bogen om i en stribe artikler og billeder. Den udkommer den 31. maj, så vi føjer gerne forlaget Frydenlund i ikke at anmelde bogen før udgivelsesdagen, men fortæller til gengæld, at Teater V er blevet anmeldt på denne blog over tyve gange i løbet af de femten år, og dét med en nysgerrighed, som ligger ud over lokal-interesse. Det har langt hen ad vejen vist forestillinger, der har haft landsdækkende interesse.
AF mange grunde. Dels fordi teatret i denne ’prøvehal’ har bragt strømme af skuespillere på scenen, der repræsenterede alt fra den etablerede elite til godt spottede talenter på vej. Næse for rigtige folk til rigtige roller har sjældent svigtet. Det er en af styrkerne. En anden er evnen og lysten til at finde nyt stof. Ny dramatik, der målt på fantasi og flytning af grænsepæle har været dristig.
DET dristigste har vel været at gøre det lille teater til hjemsted for en fast dramatikerkonkurrence, som har sat nye forfattere med mod på teater i sving. Jeg nævner i flæng stykket ’Grünfeld Forsvar’, der vandt konkurrencen i 2010, skrevet af hjerneforskeren Mikkel Walentin – typisk også med skuespillere, der endnu ikke var fasttømrede i dansk teater, f.eks. Anders Juul og Karin Heinemeier. Eller ’Pitbull’ året før i 2009 med veletablerede folk som Troels Lyby og Ditte Hansen. Eller ’Helmer Hardcore’ i 2006 – nu vandrer jeg baglæns i mine anmeldelser – den var med Jens Jørn Spottag i hovedrollen, og som flere senere Teater V-opsætninger som bl.a. ’Udslet Hornsleth’ i 2010 en af de forestillinger, der blev målet for Reumert-prisnomineringer og endda vinder i flere Reumert-kategorier. I 2012 ’Diva min’ med Karen-Lise Mynster i raffineret modspil over for den unge Jens Frederik Sætter-Lassen. O.s.v., o.s.v. Der er nok at stoppe ved for at få bekræftet initiativet på Teater V – nye forfattere, nye instruktører, flere forestillinger blevet til i Koppels samarbejde med dramatikeren Jacob Weis, også stykket om Lars von Trier i 2015, ’Von Trier – Persona non grata’.
IND imellem stykker, der har været gæstespil fra andre danske teatre – netop sådan et går jeg forresten glip af i disse uger, hvor jeg befinder mig i udlandet: Teater V har besøg af Vendsyssel Teaters ’Frøken Julie’ den 4. juni. ’Håbet’ kom i 2018 fra Teater Møllen i Haderslev, ’Hjartemål’ i 2012 fra Thy Teater, ’Tvang’ i 2017 fra Katapult i Århus.
DET kan godt være, at det 15-årige Teater V kalder sig et lokalteater for Valby og omegn. Det er i orden og også korrekt, men det er sandelig mere end det. Det er en professionel, dansk dramatisk tumleplads. Godt at få en lille jubilæumsbog om dét teater. Fyldt af visuelle, fotografiske påmindelser.
gregersDH.dk