EN GRUNDTONE I BLID MOL

Komponistbiografi læst med havudsigt. Hvem var Ludolf Nielsen, den pæne herre på forsiden.

Jens Cornelius: Ludolf Nielsen. I serien Danske Komponister. 144 s. kr. 158,- Er udkommet.

****

JEG har Ludolf med på ferien – en bog om Ludolf Nielsen, komponisten til operaen ’Lola’, som Den Jyske Opera har overvejet at sætte på de kommende års repertoire under den århusianske revival af ukendte danske operaer. (Se i øvrigt fodnote!)

BOGEN ligger dér og anmoder om at blive læst. Oven i alt det andet, jeg for tiden labber i mig i avisen, den daglige ’El Païs’, lige nu beretningerne om de flere tusind unge marokkanere, der svømmer uden om gitrene omkring den spanske enklave Ceuta på den afrikanske kyst – vi kan se lige over til Ceuta på den anden side Middelhavet, vi ser fyret fare over himlen ved nattetide og læner os mageligt og lidt bekymrede tilbage, anfægtet af indviklede flygtninge-overvejelser – de flygter fra hvad og til hvad, fra det gamle spansk Marokko mod syd, fra det uendelige Polisario-oprør, ligesom andre mod det attraktive Europa – og hvad gør Spanien og hvordan har EU det med sin ydergrænse, der faktisk er placeret ved det lille Ceuta mod det afrikanske Marokko?

MEN så: videre på de følgende sider, hvor El Païs – du godeste! – synes, jeg skal orienteres om danske film. Ligesom lidt overvældende midt i Ceuta-historierne. Og som om Ludolf-bogen ikke må være nok som bud på gisp fra det gamle land. Men jo: Et stort interview med skuespilleren Ulrik Thomsen på kultursiderne. Der er spansk premiere på Christina Rosendahls film ’Vores mand i Amerika’ – Thomsen fortæller over fire spalter om sin hovedrolle som danskeren Henrik Kaufmann, der sad som ambassadør i U.S.A., da 2. verdenskrig brød ud i 1939, og på egen hånd agerede videre med at føre den politik på Danmarks vegne, som han nu syntes skulle føres. Ros og dadel han fik for det. En kontroversiel person. Han tog f.eks. ansvar for Islands endelige løsrivelse fra det danske rigsfællesskab, der blev markeret 17.juni 1944 midt under krigen.

FINT interview med Thomsen. Og oveni: El Pais’ anmeldelse af Kaufmann-filmen med glimrende analyse af den danske beslutning om at give op over for den tyske invasion i 1940 sammenholdt med den samtidige norske beslutning om at kæmpe imod tyskerne, sådan som den afspejles i den aktuelle norske film ’Kongens valg’, der har Jesper Christensen i rollen som Kong Haakon. Anmeldelsens overskrift: ’Resistencia diplomática danesa frente al nazismo’ – ’Dansk diplomatisk modstand over for nazismen’. Let sprog, spansk. Lige til en dilettant som mig. Jeg tygger mig løssluppent gennem de spanske aviser.   

DET er som om avisen på denne dag før min hjemrejse efter ferien ikke kan få nok af Danmark. Endnu en filmanmeldelse på kultursiderne: ’África en el corazon’ – Afrika i hjertet. En timelang spansk film om Karen Blixen og hendes somaliske tjener Farah. Filmen hedder ’Karen’, og den har den kendte spanske popsangerinde Christina Rosenvinge i titelrollen. Et forvirrende navn, når man nu lige kommer fra filminstruktøren Christina Rosendahl. Men sådan er dét. Christina Rosenvinge er født 1964 i Madrid af dansk/engelske forældre og er dansk statsborger. Men et kendt sangernavn i Spanien.

OG mere fra det hjemlige i den utrættelige avis: En anmeldelse af filmen ’Shorta’, en thriller, skrevet og instrueret af Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid’og med Jakob Ulrik Lohmann i en hovedrolle og åbenbart vist på Venedig-festivalen. ’En el laberinto de la xenofobia’ – ’I fremmedangstens labyrint’ – lyder El Païs’ overskrift til den lange, engagerede anmeldelse.

Alt muligt huserer omkring os, og vi må tilbage til den stilfærdige danske komponist med det usædvanlige navn. Til bogen om Ludolf.

NAVNET. Nogle, der tror, det er en trykfejl? Det er det ikke. Ludolf er et oldgermansk navn, der betyder ’sejrrig ulv’. Ludolf Nielsens far og mor, der satte ham i verden 29. januar 1876 i Nørre Tvede ved Næstved, syntes, drengen skulle hedde Ludolf. Hvorfor mon? Det klinger tysk. Hans far var sluppet levende fra tyskernes massakre af de danske soldater ved Dybbøl i 1864 og havde siden tilbragt måneder med at pudse tyske kanonkugler som krigsfange i Tyskland. Men altså alligevel: Ludolf. Den sejrrige ulv. Næppe noget dybere motiv.

LUDOLF – en dreng fra landet ligesom Carl Nielsen og på næsten samme alder som Carl. Også Ludolf voksede op til en dansk komponisttilværelse, men den kan ikke ligefrem kaldes sejrrig, snarere nobel og agtværdig. En flittig mand, der skrev smukke symfonier og kammermusik, som blev spillet til husbehov i Danmark og af og til i udlandet, men aldrig har kastet stråleglans over ham og hans navn. Dog. Da jeg nævner titlen ’O, du dejlige grønne træ’, bryder min sangglade hustru ud i denne julesang, sunget af børn og af kor i flere generationer, men åbenbart nu droppet ud af Højskolesangbogen.

LUDOLF Nielsen masede sig aldrig på i debatter, men komponerede værk på værk i sit sommerhus ved Vestkysten eller sin villa på en stille sidevej i Hellerup, hvor navnet på dørskiltet var skrevet så småt, at man kunne være næsten sikker på, at man var gået forkert. Han ernærede sig en del år som fast musikkonsulent for Statsradiofonien (DR) og dens grundlægger og chef Emil Holm. Og han var kendt som en dygtig og meget søgt musikpædagog frem til sin død i 1939. Nu er han stort set glemt, bortset fra, at man kan møde hans musik i det nationale plademærke dacapos vidtfavnende katalog over indspilninger af dansk musik, mange hentet fra Danmarks Radios optagelser gennem årene. Alt omhyggeligt registreret af biografiens forfatter Jens Cornelius.

MEN Ludolf Nielsen skrev altså tre operaer. En af dem nåede Det Kgl.s scene i 1915 – ’Isabella’ hed den. Men ’Lola’ – som Den Jyske Opera altså nævner som en kommende forestilling – er svær at spore noget særligt om som vi sidder her i det andalusiske. ’Lola’ bygger på et skuespil af Victor Hugo fra 1835. Det hedder ’Angelo, tyrannen fra Padua’. Et drama, der foregår i Venedig. Sarah Bernhardt har spillet den kvindelige hovedrollen i Paris i 1905. Så ved vi dét fra Google. Andre har gjort historien til opera. Italieneren Ponchielli scorede en succes med ’La Gioconda’. Men Ludolf Nielsens ’Lola’ kom ikke nogen vegne. Det Kgl. sagde ja i 1920 til at spille operaen. Men fortrød.

HER læser vi så i det fjerne om den beskedne, stilfærdige Ludolf Nielsen, får sympati for hans bestræbelser på at få sin musik ført frem, og glæder os over, at det lykkes for ham med den ene opera ’Isabella’ på Det Kgl., men faktisk også med musik til en ballet med det sære navn ’Lackschmi’. Af billeder fremgår det, at balletten var en eksotisk, østerlandsk historie, der bygger på nobelpristageren Karl Gjellerups ’Verdensvandrerne’ og handler om en tysk kvindelig forsker, der skildrer indisk kultur. Ludolf Nielsen dirigerede selv uropførelsen i 1922 – han gik for at være en habil orkesterleder, ifølge hvad Jens Cornelius skriver i bogen. Cornelius går sjældent til superlativer – vi er ikke til lobhudling af komponisten. Han skal bare rehabiliteres for enkelte interessante værker, f.eks. hans 3. symfoni og på en måde også ’Lachschmi’-balletten, der med sin usædvanlige instrumentation og klanglige pragt skaber en slags parallel til Carl Nielsens musik til ’Øhlenschlægers ’Aladdin’, der er fra næsten de samme år kort efter 1. verdenskrig, altså omkring 1920.

JENS Cornelius’ bog er en sang i en grundtone af blid mol om en tiltalende personlighed, der kunne meget, ville meget, men aldrig udfoldede sig som en selvsikker Carl Nielsen. Eller som en erotisk bordbombe a la Victor Bendix. Eller som en hidsigprop i stil med August Enna – for at nævne nogle af de samtidige komponister, der gjorde sig mere bemærket i det danske musikliv i årene før og efter 1.verdenskrig.

BOGEN om denne besindige komponist er læsning værd, hvis ikke man er til stor palaver og vilde hændelser. Cornelius fortæller et sted, at Ludolf Nielsen har været model for en karakter i forfatteren Anne Marie Løns roman ’Dværgenes dans’ – han er musikalsk mentor for den dværg, som bogen handler om, og får en ganske omfattende beskrivelse, oven i købet med henvisning til 3. symfoni. Fat i ’Dværgenes dans’, når vi kommer hjem. De har den ikke på biblioteket i Mijas Pueblo, som i øvrigt slet ikke har noget bibliotek – kun lidt bøger i den kiosk, hvor jeg køber min avis. ’Lola’-operaen må vente, til Jyske Opera tager fat på dén.

PS: Den Jyske Opera melder 19.6., at planerne om en opførelse af ‘Lola’ er opgivet. En posthum skuffelse for arme Ludolf Nielsen.

gregersDH.dk