Bodil Jørgensen, Ole Thestrup og Pelle Emil Hebsgaard i ‘Tam Tam’ (Foto: Tivoli)

TRAKTOR

TAM TAM

Op og nedture i ’Tam Tam’, den nye Tivoli Revy, hvor gode skuespillere holder halvgode tekster oppe.

’Tam Tam’ spiller i Tivolis Glassalen indtil ??????

Instruktion: Joy-Maria Frederiksen. Scenografer: Marianne Nilsson og Rikke Juellund. Medvirkende: Bodil Jørgensen, Ole Thestrup, Ditte Gråbøl, Lene Maria Christensen, Thomas Mørk, Pelle Emil Hebsgaard, Szirley og Rikke Hvidbjerg.

****

30 NUMRE i Tivoli Revyen. Så hvor skal vi begynde og hvor skal vi ende? Det er en rigtig god gennemsnits-revy. Flere knaldgode numre. En del mellemgode. Og så et par stykker, der nærmer sig brokkassen.
Den lever højt på nogle skuespillere, der kan fylde scenen med nærvær. Det gælder selvfølgelig Bodil Jørgensen, der fejres med noget, der – efter traktorulykken sidste forår – ligner Jesu genkomst. Hun ekspederes straks på ’Simple travel’ i konkurrence med Lene Maria Christensen, to gimper, der oplever vilde charterrejser à la ’Gazastriben på rulleskøjter’ og ’Mongoliet på tværs i telt’. En overstadig Vase og Fuglsang-tekst.
Bodil Jørgensen slipper ikke for nummeret ’Traktor’, der bæres af jubel allerede ved titlen, for Niels Olsens tekst broderer på ulykken ved at gøre hende til bondemand Ole Thestrups datter, der fandeme ikke skal op og sidde på sådan et kræ. Olsens tekster har det med at skride ud i hurtigt undfangne, men løse pointer.
Trods alt en succes i modsætning til Lene Maria Christensens senere ’Foxy Lady’, der er undfanget i Helle Joofs skriveværksted, men går uhjælpelig til bunds. Et jonglørnummer, hvis pointe er, at det kikser hele tiden, og skylden lægges på publikum. Den slags skal man være en Søren Østergaard for at hale hjem.

DE LYSERØDE HOMOHØNS

En skuespiller, der til gengæld kan slippe godt fra næsten hvad som helst er Ole Thestrup, der ikke bare har fået lov at indlede revyen som en braldrende, selvoptaget publikum-opvarmer – hvorpå kollegerne straks lader ham dumpe i faldlemmen – men også i revyens slutning viser en sjælden evne til at skabe stilhed i luften, da han alene på scenen i et par Jesper Winge Leisner-vers taler om terror-katastrofen i København i februar.
Stilhed er ellers ikke revyens kendetegn – det udmærkede orkester tager luften fra især ensemblenumrene, hvor teksterne forsvinder i orkestralt bulder og brag.
Det er lykken at have Ditte Graabøl med i en revy. Hendes timing og mimik er ubetalelig i et nummer som ’I en Zoo’, skrevet af Rasmus Søndergaard og Kasper Le Fevre. Hun er såmænd bare den stumme madam til Ole Thestrup, der braldrer løs i Zoo med alle fremmedfordommene susende ud af knaphullerne. Om pelikanerne: ”Se de lyserøde homohøns!! Og så hentet til landet på skatteydernes regning!!”
Og så: Ditte Gråbøl sammen med Bodil Jørgensen – et par stewardesser, der prøver at slå hinanden ud af kurs som frustrerede film- og tv-stjerner. Et sjovt og udspekuleret nummer af Søren Anker Madsen.

ARME ELBÆK

Valget, som netop blev udskrevet dagen før denne premiere? Revyen har sikret sig med en jordisk morsom, men selvfølgelig nem udlevering af arme Uffe Elbæk som partileder. Thomas Mørk har godt fat i ham. Som han har fat i christianitten, der ikke gider høre på Bodil Jørgensens kollektivævl, men har konverteret al sin egen kommunikation til byger af facebook-beskeder og svar. Jan Svarrer er manden for den idé.
Man kunne unde talentet Palle Emil Hebsgaard noget bedre solo end den pointe-tamme ’Omvendt hygiejne’ om at sørge for at vaske hænder ikke bare efter, men også før tisseriet.
Så det er en revy med op og ned. Der er rimelig fart på i Joy-Maria Frederiksens instruktion. Der er en sjov udnyttelse af sceniske video-indpakninger i mange numre. Nogle sketch-korte klip mellem de rigtige numre. De fleste temmelig pointefattige, men heldigvis: Korte.
Alt i alt lige nok til at holde os fast på et elskværdigt latterniveau.

gregersDH.dk