Den svenske baryton Sebastian Duran og prismodtageren, sopranen Sibylle Glosted. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen)
GIV TALENTET TID
Sibylle Glosted fik i eftermiddag Copenhagen Opera Festivals prisen som ’Årets Unge Operatalent’. Vi siger bravo, men beder hende om at give tid og pleje sit indlysende talent.
****
FAST tradition ved Copenhagen Summer Opera: Kåring af ’Årets Unge Operatalent’.
I år er prisen (hæder plus 50.000 kr!) gået til Sibylle Glosted, allerede hørt ved en af festivalens opførelser, nemlig som Zerlina i ’Don G’, den utraditionelle version af Mozarts ’Don Juan’. Denne anmelder får først set hende i scenisk aktion, når endnu en klassiker får en ’skæv’ aflevering, nemlig ’’Hamlet in Absentia’ ved opførslen på Kronborg den 16. august.
Men prisen tog pigen imod denne onsdag – ikke som planlagt i sol og regn på Wilhelm Scenen på det gamle Grønttorv, men på Arbejdermuseet henne om hjørnet, hvor operafestivalen måtte søge ly på grund af endnu et umanerligt regnvejr, der var under opsejling.
Det tog ikke pusten fra Sibylle Glosted, hun tog imod pris med strålende smil og solidt greb om de arier, hun kvitterede med, ledsaget af Ulrich Stærk ved klaveret.
Hun er sopran, har et glimrende materiale, og af det repertoire, hun havde valgt at præsentere sig med, fremgik det, at hun pejler sig målbevidst vej mellem det lyrisk-dramatiske og koloratur-feltet: Hun startede dristigt og ligefremt priskoncerten med at være den unge Julie, der i Gounods opera kvidrer koloraturer i valsetakt om sine forventninger til livet: ’Jeg vil leve i min drøm’.
Sunget på fortræffeligt fransk. Men jeg kalder hende dristig, for med den åbningssang fortæller hun straks, at hun ikke bare har et stort talent, men også, at der er et stykke vej til det fuldendte.
Indtrykket fastholdes gennem hendes to Zerlina-duetter med sin svenske baryton kollega Sebastian Duran, duetten med Masetto og slager-duetten med Don Juan. Og videre gennem en arie fra Donizettis ’Elskovsdrikken’ og igen en duet med Sebastian Duran, denne gang fra Thomas’ ’Hamlet’ – operaen som Det Kgl. havde på repertoiret i 1999 med begrænset succes, hvad der ikke forhindrede Sibylle Glosted i at folde sig smukt ud i sit samspil med kollegaen fra Sverige.
Hendes talent er fuldt af selvfølgelig glæde ved at synge og optræde. Og hvor hendes hjerte befinder sig (eller udfolder sig bedst på hendes nuværende alderstrin) i forhold til forskellige rollemuligheder, dét fik vi dokumenteret, da hun rullede sig ud i ’Mein Herr Marquis’ fra ’Flagermusen’, og sjovt nok i de to afsluttende numre, Gildas ’Caro Nome’ fra ’Rigoletto’, der var mere koket end længselsfuld, og ekstranummeret, Musettas uforskammede forførelses-vals til Marcello, ’Quando me’n vo…’. Frækt og flot sunget. Koketteriet er i hvert fald en side af hende temperament.
Giv tid og tag forsigtigt på det høje leje og plej de krævende koloraturer omhyggeligt. Så kan vi bare vente os!
Det gætter jeg på, at Sibylles mor, Betty Glosted, nok også siger. Og hun ved, hvad hun taler om.
gregersDH.dk