26 fiskere druknede ved Harboøre-kata-strofen i 1893 – der blev kristen kamp om deres sjæle (Foto: Det Olske Orkester)
DET SPRUKNE DANMARK
Desværre kun en kvart anmeldelse af ’Salt’ som gæstespil på Teater Zeppelin.
Manuskript og iscenesættelse: Lotte Faarup. Scenisk design: Signe Beckmann. Medvirkende: Øyvind Kirchhoff, Morten Klode, Ditte Laumann, Sofie Ebbesen Nielsen, Mireia Serra Voltas og Angelina Watson. Forestillingen er en samproduktion mellem Det Olske Orkester og Aalborg Teater.
’Salt’ gæstespiller igen på Teater Zeppelin i Valdemarsgade på Vesterbro den 25. og 26. maj og på engelsk den 28. og 29. maj. Varighed sat til 90 min. u. pause.
SKÆBNENS lunefuldhed bød mig at bryde op i utide fra den lovede og lovende forestilling ’Salt’ denne aften. Tyve minutter inde gik opførelsen i sort, først stødvis, så mere eller mindre definitivt. Vi blev sendt på ufrivillig kaffepause, og afsted måtte jeg efter en halv time. Uden et kunne se ’Salt’ til ende. Det var ærgerligt, for det er et gæstespil, der lige nu under Cph Stage-festivalen kun spiller et par dage på Teater Zeppelin på visit fra deres hjemsted i Aalborg.
’SALT’ handler om en grusom hændelse i 1893, hvor 26 fiskere i Harboøre omkom på havet. I sig selv en tragedie. Men meget omtalt i pressen dengang, fordi fiskerne hørte til et dybt indremissionsk miljø fjernt fra redaktionerne i København, hvad der fik københavnerpressen på mærkerne, især da den lokale præst ved fiskernes begravelse holdt dommedagsprædiken over druknede fiskeres fortabelse i det hinsidige, hvis de ikke havde været ægte troende på hans manér.
DET, jeg nåede at se, var indledningen, hvor fiskerne står til havs i halvmørket, og en lille pige kommer løbende og råber ud til sin far: ’Du glemte din madpakke!’. Faren hører det ikke. Ror videre. Næste scene: Gruppen af fiskere i kaotisk sammenbrud. Havet opsluger den. Næste scene: Den velklædte københavnerjournalist ankommer, møder sin kæreste – hun i lys elegance, for hun er stødt til fra Skagen. En lokal mand taler uforståeligt til dem.
MEGET længere kommer ’Salt’ ikke, før nogle vigtige videoprojektioner gør knuder. Tiden går, og jeg er nødt til at vælge exit.
INDTIL da altså dramatiske oplæg til de konfrontationer, der bliver stykkets: Dramatiker-instruktøren Lotte Faarups og skuespillernes pointe, sådan som man kan læse sig til i det gode, velskrevne program, der foreligger. Modsætningen mellem de indremissionske tanker, der gennemsyrer det lille samfund og en omverden, som oplever tankerne og den praksis de medfører, som uforståelige. Teater, der forsøger at forstå det sprukne Danmark.
’SALT’ er led i en lille serie på tre stykker, der prøver at nærme sig en type indre modsætninger og problematikker i det Danmark, som vi tit opfatter som en kulturel énhed – i bevidsthed om, at så enkelt er det ikke. ’Salt’ er stykke nr. 2 – det første handlede om den danske kolonisation af de Vestindiske Øer.
SOM der næppe var lysende stjerner på himlen den nat i 1893, da ulykken skete, får forestillingen på Teater Zeppelin heller ikke stjerner i denne omgang. De må vente, indtil vi forhåbentlig får set hele ’Salt’.
gregersDH.dk