Camila Sarrazin i ‘Rootless’ (foto: Adam Lehn)

DE FJERNE RØDDER

’Rootless’ er en intens fortælling uden ord om at være rodløs. Skabt og udført af Camila Sarrazin, der er dansker, men født i Chile.

Spiller på Københavns Musikteater til og med 25.maj

***

EN stille historie. Fortalt uden ord. En pige står foran os. Alene på scenen. Helt i hvidt. Spiser en lille kokoskage – hun har lige budt kager rundt til publikum i foyeren i Københavns Musikteater. Hvor vil hun have os hen som hun står dér på sine bare tæer og tygger på sin kage?
Hun vil have os med på sin rejse. Kagen er en venlig velkomst og en eftertænksom indledning til rejsen for hende selv. Camila Sarrazin er chilensk født, blevet dansk for mange år siden, er danser og performer.
Nu fortæller hun sin historie. Bag hende hænger et kæmpestort hæklet og gennemhullet tæppe. Hun træder langsomt og yndefuldt tilbage mod det, mens videoprojektioner på tæppet i stadig tydeligere billeder viser brudstykker af hendes fortid. By, familie – lyde af mennesker, og jo: Er det skud? Chile har en ikke glemt fortid.
Fortællingen er langt hen ad vejen ganske intens. Ledsaget af Martin Pedersens indspillede musik. Klare, enkle klavertoner med lange efterklange.
Camila, der har akrobatisk smidighed, klatrer op i det vældige tæppe, udforsker og klamrer sig så at sige til fortiden, forsvinder i den, stiger ned, forlader den og bevæger sig ud på cirkler af hæklinger, som var hun H.C. Andersens Tommeliden på åkanden. Hun er i ukendt farvand, indtil hun vender tilbage, river tæppet, hele sin fortid, ned, slås med den, indhyller sig i den og falder til ro, igen fremme på scenen, nu med sin lille datter som ledsager.
Altså en symbolsk rejse, fortolket med enkle midler, let at anskue og smuk i sin rolige performance. Det er kun en fyrre minutters forestilling. Den lever i kraft af Camila Sarrazins ro, intensitet og billedskabende evner – hun har selv hæklet det store tæppe. Vi ved, hvem hun er, da den slutter.
gregersDH.dk