Kulinarisk forførelse i det belgiske gæstespil med Mozarts ‘Don Giovanni’ i Ridehuset i Århus. (Foto: Phile Deprez)

DON GIOVANNIS SIDSTE NADVER

Teaterfestival i Århus har hentet en fræk ’Don Giovanni’ til byen med det belgiske ensemble Muziektheater Transparent – Mozarts opera som et madorgie, hvor publikum kan være med. Et tilløbsstykke. Naturligvis.

****

RAMT i solar plexus. Jeg taler ikke om Mikkel Kessner. Men om en opsætning af Mozarts ’Don Giovanni’ i Ridehuset i Aarhus denne lørdag aften. Solar plexus er godt anbragt omtrent dér, hvor vi henrykt fylder os med gastronomiske herligheder – taler vi om meget andet i disse år end at spise, lave mad, tv-overdænge os med uendelige kulinariske præstationer?
Det er dér, denne ’Don Giovanni’-opsætning rammer smukt ind. Den iscenesætter hele operaen i koncentreret udgave i et mageløst ædegilde som udbygning af det måltid, Don Giovanni indbyder den afdøde kommandant til i slutningen af Mozarts opera.
Vi er altså helt med. Haps! Spisning fremmer forståelsen.
Projektet er belgisk og er hentet til Århus i forbindelse med teaterfestivalen ILT. Vi sidder lejret i det store Ridehus. For enden er opbygget et køkken. Don Giovanni er chefkokken, Leporello og Masetto tjenere, Zerlina og donnaerne Anna og Elvira er mere eller mindre frivilligt hyret som serveringsdamer – Elivra under cover – Don Octavio er forvist til intetheden, et forhold, der ikke bekymrer nogen, han er under alle omstændighed en blegsottig outsider hos Mozart.
 

RESPEKTLØS

Det er en stærkt underholdende forestilling. På en måde helt respektløs over for gangen i operaen – scener, arier og optrin kastes ind og ud, Leporellos listearie rives op og lægges i munden på flere medvirkende. Kommandantens stentorstemme afvikles af de tre kvinder. Donna Elvira får fornøjelsen af Zarlinas ømme duet med Don Juan. Etc. Etc.
Men også yderst respektfuld over for to ting: Der synges af de medvirkende særdeles professionelt, selvom især Leporello og Masetto har striber af talte, underfundige replikker. Og opsætningen har et koncept, der sætter lighedstegn mellem den maximale, altfavnende nydelse og livets egentlige mening, som Don Giovanni ser den.
Det er der, vi skal hen med denne Don Giovannis sidste nadver – vi er alle med, ret på ret serveres og præsenteres af Giovanni og tjenerne, mens han jagtes og bliver jaget af damerne hen over langbordene uden garanteret risikotillæg for væltede fade og glas, men ingen ulykker, for det er klart nok en gennemtrænet forestilling.

CHOKOLADEDØDEN

Pjat? Næh, ’Don Giovanni’ afleveret som det, operaen også er: En ’opera buffa’. Hvor f.eks. den helvedes dommedagseffekt, der er den traditionelle udgang, her er Don Giovanni fordømt til undergang som en smeltende chokoladehovedskal. Som vi oven i købet kan få smagsprøver på. Rent hedenskab.
Den mozartske vifte af munterhed og djævelskab er lagt i hænderne på en trio af violin, elektrisk bas guitar, hammond orgel og synthesizer, og vi sluger dét med, for tonen er i sin syndige blanding af improvisation og spin off fra Mozarts partitur loyal langt hen ad vejen.
Forestillingen går endnu engang i morgen, søndag 26. maj kl. 16.
gregersDH.dk