* 

ELEGANT

BALANCEGANG

 *
 *

Nykøbing F. Revyen er musikalsk, letflyvende og med mange gode og skarpe tekster. Spillet med uimodståeligt humør.

*****

SIDDER ved morgenbordet på Hotel Falster efter aftenpremieren på Nykøbing Falster Revyen. Ser forsiden af Politikens kulturtillæg. ”Giv os en salme, der sparker røv!’ siger de to bøsser på Jørn Villumsens tegning.
Tekstduoen Vase&Fuglsang har været endnu hurtigere ude med en kommentar til det nye homovielses-ritual. ’Det nye testamente’ er titlen.
Én kommentar? Nej tre! Det er en hel lille lagkagerevy inden i Nykøbing-revyen. Flemming Krøll er præsten, der udvider moderniseringen af den kirkelige handling langt ud over kønskvoten: Han blomstrer sprogligt i en jargon, der vil få min gamle dansklærer til at bede om en ordbog.
Både ritual og sprog ekspanderer fra Herrens velsignelse i første akt, udløst af et ’Tryk send’, frem til ’Det sidste nye testamente’ efter pausen, hvor kisten med moster downloades.     
Flemming Krøll kan fylde sådan en figur med – skal vi kalde det – gudsforgående patos. Vi har få revykunstnere, der i den grad kan erobre en figur, spænde den ud i sin fulde bredde og højde, han bruger korpus og stemme med scenisk nærvær. Han lader sig ikke overse eller overhøre.
Krøll er i den grad bossen i Nykøbing Revyen.
På en måde i stil med den Volmer Sørensen, der i 70’erne fik Nykøbing sat på revylandkortet efter en periode af nedtur. 

100 ÅR

Det bliver vi mindet om i årets forestilling, der indledes med et flot vue over highlights og stjerner gennem de hundrede år, revyen har eksisteret. Her dukker alle de gamle koryfæer frem, Liva bringer ingen i tvivl, Gerda Christoffersen næsten alle i tvivl, Jytte Abildstrøm er jublende reminder etc. Det kører så elegant, at vi med fornøjelse konsumerer alle de tolv minutter, kavalkaden varer, uanset at også Viggo Brodthagen og Kaj Løvring arbejder sig frem mod glemmebogen.
Den – glemmebogen – kan man så til gengæld få i hånden og friske historien op med – ’Godt grin’ er titlen på en glimrende jubilæumsudgivelse.
Årets revy har som helhed en stil og karakter, der balancerer elegant på en kant, hvor grovheder og flade vittigheder næsten er kastet i dybet til den ene side, og sjove eller skarpe idéer får lov at blive trukket helskindet op fra den anden side.

SATIRE

Dem er der mange af. Allerede i 1. afdeling et nådesløst portræt af Dongs fyrede direktør, og derefter det, der måske er revyens mest udspekulerede nummer: Rasmus Krogsgaards ’…Et eller andet politisk’ med Krogsgaard selv som revyforfatteren, der pålægges at begå det, som titlen beder om: Et eller andet politisk.
Åh, Gud – det sædvanlige, siger den arme mand, hvorefter han opsummerer alt det, man ikke gider høre mere om, og han ikke orker at skrive en revytekst om: En sviende og komisk gennemgang af løftebrud og kiksede Helle Thorning-initiativer.
Det er politisk satire i en form, der flytter sig fikst fra den traditionelle parodi på enkeltpersoner.

SPROGBLOMSTER

Sprogligt er der som sagt en del godt tænkte – og sandelig godt udførte – idéer.
Karsten Jansforts fordrukne kaptajn, der synger ’Hvem kan sejle foruden gin’ – og som oven på flere heltegerninger med stævnen mod diverse broer nu tilbyder at klare en Storstrømsbro, ’som man gerne vil a’ med’. Han har selvfølgelig alle fuldemandsmodellens traditionelle virkemidler, men hans ’Rettidig omhu’ tilføjer en del nye.
Og der er forrygende blanding af charmerende og vulgær teenagejargon i Vicki Berlins tøs, som er klar med en nesquick til næste ’Vild med dans’ – fremmedordene hænger i vild uorden i munden på Berlins selvskrevne monolog.
Omvendt hører der måske ikke så meget nyskabende sproglig fantasi til at skabe en parodi på ’Familien fra Bryggen’, den uhyrlige, bundskrabende verbalsyndflod fra tv-serien. Men det tør antydes, at parodien får alt, hvad den kan trække i kostumering og action fra hele holdet, inklusive en vild grotesk Susanne Breuning, som pigen med de ballonopstigende bryster.
Der er trukket en hylende skæg kopi af den virkelighed, der er tv-seriens. Refrain: ’Alle siger, der er flovt – men også at det er skide sjovt!’     

MUSIKALSK

Det nummer slutter 1. afdeling. Og det er som mange af revyens numre iscenesat med en musikalitet, der er særegen for Nykøbing F-revyen – Morten Wedendahl er kapelmesteren og komponisten, Og det mærkes hele vejen igennem, at ikke mindst Krøll selv, men også en gammel musicalrotte som Susanne Breuning har musikken som udgangspunkt.
Der er få overflødigheder i den revy. Jeg har næsten glemt dem.

GregersDH.dk