‘Om natten før skoven’ Teater Kaleidoskop 14.2. 2007 (!)

JUBILÆUM!! På bloggen i dag for 10 år siden:. Anmeldelse af Laura Drasbæk i fransk stykke på Teater Kaleidoskop.

natten_for_skoven_2007Laura Drasbæk i ‘Om natten før skoven’ på Teater Kaleidoskop (Foto: Kaleidoskop)

I DAG

FOR 10 ÅR SIDEN

 

BLOGGEN har i dag 10 års jubilæum.
I den anledning kan du her læse den første anmeldelse, der har stået på bloggen. Det er anmeldelsen af den franske dramatiker Bernard-Marie Koltès’ ’Om natten før skoven’, der havde premiere i februar 2007 på Kaleidoskop, teatret på Nørrebrogade, som siden er omdøbt til Teater Grob.
Anmeldelsen skulle have været trykt i Ekstra Bladet. Men blev det ikke, da avisen samtidig nedlagde sin teaterredaktion. Dermed udgik i den pågældende uge dels et interview med Lone Hertz, dels anmeldelsen af Laura Drasbæk i ’Om natten før skoven’. Redaktøren sagde op og flyttede kort efter til dagbladet Børsen.
Lone Hertz-interviewet blev bragt i Jyllands Posten, og anmeldelsen af Kaleidoskops Koltès-forestilling blev på invitation af DR2-programmet ’Den 11.time’ læst op i forkortet version tirsdag 13. februar og sat på bloggen den 14.
Den er således den første af langt over tusind teateranmeldelser, mange illustreret af tegneren Claus Seidel,  alle offentligt tilgængelige og samtidig arkiv for gregersDH.dk som medlem af juryen for Årets Reumert.
Anmeldelsen lød sådan:

LAURA – EN TIGER I BUR

****

SE det for dig: Vi er i de unges foretrukne teater Kaleidoskop, den nedlagte Nørrebro-biograf, der stinker af rå storby.
Dér står Laura Drasbæk i grumsede, strygefri 70’er-gabardinebukser. Alene på scenen. Som en tiger vandrer hun frem og tilbage i sit bur. Taler som en rasende, og det er lige, hvad hun er: Rasende, forbitret. Myndeslank, der mørke hår er drengeklippet, kroppen er næsten som en drengs – og det er en foruroligende pointe. Den desperate tøs deroppe på scenen skal egentlig spilles af en mand. Søren Pilmark har faktisk engang spillet rollen.
Stykket er fransk – en monolog skrevet i 70’erne. Dét, vi ser, er en algiersk indvandrer, der står på et gadehjørne i Paris og skælder ud. Hun – eller han – er arbejdsløs, en udskudt. Det er som ét stort nødråb fra en indvandrer: Ku’ man måske få sig en plads i jeres forpulede, fremmede, europæiske samfund??
Vi, publikum, dukker os lidt, er det en terrorist i svøb, vi oplever?
Suveræn præstation af Laura Drasbæk. Pigen, som mange bedst husker fra den første ’Pusher’-film. Her på Nørrebro-scenen som en, der på en måde kunne være hentet direkte ind fra indvandrer-ghettoen i Mjølner-parken.
Det er en stærk teater-oplevelse.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *