'Much ado about nothing' Hamletscenen, Kronborg 2.8.2014 Anm.

Globe Theatre på scenen i Helsingør Slots gaard (foto: Kim Agersten)
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*

GIFTES? MÅ JEG VÆRE FRI!

 

Shakespeares ’Much ado about nothing’ får latteren til at skylle gennem slotsgården på Kronborg.

Spiller også 3. og 4. august på Kronborg kl. 20.
Varighed: 3 timer

*****

BERNHARD SHAW kaldte Shakespeares ’Stor ståhej for ingenting’ ’noget værre rod’.
Det har han ret i. Men det er sådan set det, der er pointen i komedien. To intriger filtret ind i hinanden. Tilsat det løse.
Fjas og alvor – stykket tumler i første del lystigt af sted. I anden del bliver det pludselig en alvorlig sag, hvor det pjank i første del, hvor vi tænker: Ja, ja – det er jo bare en joke, dét der med, at fyren, der skal giftes, bliver hvisket i øret, at bruden render rundt og har fis for med en anden mand helt op til bryllupsdagen – dét er bare for sjov. Det er det kun halvvejs. Brudgommen tror i hvert fald på det og hyler op og siger nej midt under brylluppet. Og så er der familiesammenbrud i svang.
Ved siden af den historie spinder Shakespeare en festlig komedie over et ven- og veninde-par til Hero og Claudio, bruden og brudgommen. Her er vi på herlig komedie på Kronborg.
 

GIFTES?

De to, Beatrice og Benedikt bliver spillet af et par af Globe Theatre’s eleganteste unge skuespillere, Emma Pallant og Simon Bubb.
Hvor Hero og Claudio er et par størrelser, som går direkte og traditionelt til giftermål efter konceptet – giftes? OK, fint, det skal vi da. Og hvor Hero og Claudio udfolder også deres skuffelse og vred lige ud ad landevejen, da balladen opstår – ja, dér er Beatrice og Benedict anderledes skruet sammen: Giftes? Ikke tale om. Overhovedet ikke! Slet ikke med hinanden.
Emma Pallant spiller Beatrice som en rapkæftet enspænder og skumfødt rødstrømpe, og Simon Bubbs Benedict er den studentikose arrogance selv – besluttet på en tilværelse som evig ungkarl. En pubertetsudgave af ’Pygmalion’s professor Higgins, når vi nu er ved Bernhard Shaw. Foragten over for hinanden springer som ukrudt fra Benedict og Beatrice, når de mødes.  
Attitude mere end overbevisning hos dem begge. Amorinerne flimrer og ligger i baghold. Emma Pallant og Simon Bubbs gennemspiller deres ’vil-og-vil-dog-ej’ med underfundige sideblik til alle, til hinanden, også til publikum og såmænd til sig selv. Indtil de til sidste overgiver sig og lukker munden på hinanden med et kys.
 

LATTEREN

Der er muntre og rappe biroller – nogle af dem dækket på Kronborg ind af de samme skuespillere i skiftende forklædninger. Og alle er med til at gøre det til en rytmisk flyvende og ganske musikalsk opsætning. Der spilles på forskellige instrumenter og synges kønt ind imellem, når det stikker forestillingen af lade ord være ord.
Men det er det underfundige og løsslupne komediespil hos Emma Pallant og Simon Bubb som Beatrice og Benedict, der bærer opsætningen og tilfører den de fleste gennemskylninger af latter i gården på Kronborg. Replikkerne fyger fra dem i Max Websters instruktion. Og dét på et frydefuldt engelsk. Skam få dem forresten, om ikke det var.
Noget ’rod’, det hele? Ja, da. Herligt rod.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *