Lise Davidsen og Aleksander Nohr i Tivolis Koncertsal 17.6.2014 Anm.

 
*
*
*
*
*
*
*
*

TALENT DER STRÅLER

 

En overvældende demonstration af stortalent i aftes i Tivolis Koncertsal: Lise Davidsen, nyudklækket sopran fra Operaakademiet.

 

*****

HVAD kan dette ikke føre til! Du kan føde operascener med så mange udmærkede sopraner. Men hør så unge Lise Davidsen!
Hør og se hende, som hun står dér ved flyglet i Tivolis Koncertsal. Høj, flot, ja stor er hun, men det er forventningen i hendes udtryk, det svage smil, øjnene, der lyser.
Hun ser for sig den sang, hun skal til, lytter sig ind i klaverets forspil og sætter sin stemme ind som en klanglig forlængelse. Det er Richard Strauss-lieden ’Ruhe, meine Sehle’ og hendes ’Ruhe’ kommer smygende sig ud af struben som et ekko af klaveret, hvor Sofia Wilkman udfolder sig kongenialt.
Det er lied-kunst, mine damer og herrer, og når jeg snakker om opera i forbindelse med Lise Davidsen, og når vi et øjeblik efter hører hende synge Strauss’ måske berømteste lied, ’Morgen!’, er vi jo i selskab med operakomponisten Strauss, når han er mest på én gang intim, visionær og forelsket i sopranstemmens vellystige muligheder. Der stråler en lykke ved at synge ud af Lise Davidsen, og du er ikke et øjeblik i tvivl om bærekraften til at erobre scenerne i partier, hvor – som hos Strauss – udstråling, koketteri, forførelse og autoritet skal få hans kvindelige hovedroller til at lyse.
 

 

STYR  TALENTET

Styr talentet, plej det – der er ikke de gode råd, man ikke har lyst til at lade følge denne unge sangerinde – vi hørte hende i foråret synge Rosalinde i ’Flagermusen’ på Operaens Takkelloftet, hun er til stede som få andre på en scene. Hun vil blive plaget om det ene og det andet, men vi giver hende bare det gode råd at holde igen. Gør som Ann Petersen, der klogelig tøvede med de største internationale udfordringer, til den vokale sikkerhed og den mentale modenhed var grundfæstet. Vi siger det bare!
Lise Davidsen sang også Sibelius, dramatisk og indforstået – men vi glemmer nu næsten hendes jævnaldrende fra Operaakademiet, barytonen Aleksander Nohr, der sang hele striben af Vaughan Williams ’Songs of Travel’ og Heise-sange med tekster af Holger Drachmann – sange, der næsten kommer i klemme mellem Strauss og Sibelius, svære at folde ud, når man som Nohr bruger sin fortræffelige baryton så nøgternt som han gør. Smukt og velklingende. Men ganske behersket.
Sådan en sangaften i Tivoli. En sjældenhed. Man skal en generation tilbage i tiden, for at mindes de utallige liedaftener i København af den art.

gregersDH.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *