'Kirsebærhaven' Aalborg Teater St. Scene 30.1.2013 Anm.

*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
Tammi Øst, Martin Ringsmose og Morten Kirkskov i ‘Kirsebærhaven’
(Foto: Allan Toft)
*

PÅ AFGRUNDENS RAND 
 

Tjekhovs ’Kirsebærhaven’ er en lystig danse macabre på Aalborg Teater

 

 

Spiller på Aalborg Teaters Store Scene indtil 9. marts

 

****

 

ER Tjekhovs ’Kirsebærhaven’ en komedie eller en tragedie? Det har man diskuteret siden premieren i Moskva i januar 1904.
Ja, faktisk før. For Tjekhov skrev komedie i sit manuskript. Og blev vred og irriteret, da han overværede prøverne og så, at skuespillerne spillede den som en tragedie. Den berømte Stanislavskij havde en af hovedrollerne. Han gav tonen an: Det er tragedie, venner!
På Aalborg Teater spiller de ’Kirsebærhaven’ som komedie – med en understrøm af tragedie. Som skæv munterhed på randen af afgrunden. Det holder godt nok, for det handler om en russisk adels- og godsejerfamilie, der stirrer mod konkursen med lukkede øjne. De er i kløerne på skæbnen, på det nyrige borgerskab og på den misforståelse, der handler om, at det går nok alt sammen, for det er gået hidtil.
Interessant nok, at dette stykke om magtens sammenbrud uropføres netop i ugerne, hvor japanerne indleder den krig mod Rusland, der ender med det selvsikre Ruslands nederlag til det undervurderede land Japan.

DANSE MACABRE
 
Til Aalborg-opførelsen af ’Kirsebærhaven’ har Camilla Bjørnvad bygget en dekoration, der ligner noget i retning af det underjordiske vandreservoir i Søndermarken, gråt, tungt, dystert, klaustrofobisk.
Vi aner det dårligt nok som et sted for fordums fester og livsglæde. Ikke engang, da tredieakten begynder med en galgenhumoristiske fest, netop på dagen, hvor godset bliver solgt på auktion.
Her rammes den dobbelt tone af katastrofe og livsglæde med effekt. Familien og vennerne opfører en danse macabre til overvejende jødisk klezmermusik. Man undgår ikke associationen til russisk hadkærlighed til det jødiske, på den ene side den lystige, populære musik, og på den anden side den jødiske finanskapitalisme, der i Rusland som i andre europæiske lande, ikke mindst i Tyskland, var frygtet og hadet og indgik som et element i de gamle magtapparaters sammenbrud.
Tjekhov taler om jødisk musik, men det er ellers i stykket ikke specielt jøderne, men den russiske mellemklasse, der – repræsenteret af købmanden Lopákhin, overtager godset. Musikken bærer bare ved til associationerne. Som en fremmed fugl spiller Lise Baastrup guvernanten Charlotta, der både kan trylle og danse og gå gennem scener som en faretruende eksotisk urovækker.

TONEN

Tonen i Alexa Thers instruktion af galleriet af personer på det dødsdømte gods rammer fint de hjælpeløse, galgenhumoristiske reaktioner.
Den gamle tjener spillet af Ebbe Trenskow, der til sidst sidder tilbage alene på det solgte gods og stirrer på de hundreder af krukker med kirsebærsyltetøj, der står tilbage som symbolet på fordums lykke, haven, kirsebærrene, træerne, som de har klynget sig til alle sammen. Mest huset snotforvirrede fru Ljuba, som Tammi Øst spiller ud med ustyrlig, velberegnet uberegnelighed, en kvinde med en trænet næse for duften af mænd.
Og i høj grad broren Gajev, der i Morten Kirkskovs omvandrende, lallende klovn danser ikke bare til karnevallet, men både før og efter, intetanende om de kontante vilkår i jernindustrien.
Merete Mærkedal, som stuepigen – en Tjekhov-pendant til Holbergs Pernille, blot uskyldig og uden dennes manipulatoriske tilbøjeligheder.
Jørgen W. Larsen, der får lov at spille spradebasse som den lumre kontorist Jepikhódov.
Amalie Dollerup, husets datter Anja, blåøjet og på jagt efter kærligheden, mindre belastet af hæmninger end sin grå søster Varja, der for længst har erkendt nederlagene. Camilla Gjelstrup, så gråt munderet som væggene omkring hende.
Studenten Trofimov – Steffen Eriksen fremdraget som kunne han være en hengemt og glemt reminiscens fra ’Kannibalen’, Københavns Universitets historiske kantine og oplagsplads for evighedsstudenter.
Tragedien ruger. Komedien fortæller om den. Det skal blive nteressant at se, hvordan Aarhus Teater håndterer ‘Kirsebærhaven’ – den har premiere dér om to dage.

GregersDH.dk

No Comments

  • Det er da den største gang lxxx jeg nogensinde har set på Aalborg Teater. Var simpelthen nødt til at gå i pausen (sammen med er utal af andre) en enkelt i salen havde klukket, ellers var alle helt stille. Jeg havde en helt tom følelse, ville ikke kunne genfortælle spor af handlingsforløbet! Det er 3. gang på de 27 år jeg er kommet på Aalborg Teater, jeg er gået fra en forestilling, så efter min mening burde stykket ha’ nul (0) stjerner; eneste grund til, at det ikke skal været et negativt antal er, at jeg synes det er fantastisk, at skuespillerne overhovedet gider at spille stykket!

  • Sjovt Anders Nielsen at du synes at mene at det som var dårligt ved forestillingen var at der ikke var noget at grine ad. Måske skulle du hjemmefra have tjekket hvad Kirsebærhaven er for en forestilling!
    Ja, Tjekhov betegnede det som en komedie, men ikke en folkelig-lårklasker-Live fra Bremen ting, det er mere underspillet det skal forstås.

    Jeg synes det var en fremragende forestilling. Diskret, underspillet humor, gode karaktertegninger og meget stemningsfuldt.

  • ikke noget til en stjernerus.
    vi valgte nok forkert da vi valgte at se kirsebærhaven
    det var der enighed om i vores lille teaterkreds ( 9 personer ). respekt for skuespillernes præstationer,
    men det var ikke den store oplevelse.

  • Jeg havde læst anmeldelserne, og da jeg normalt er på linie med dig, så glædede jeg mig til at se stykket.
    Jeg var dog en af de mange der forlod teatret i pausen, dybt skuffet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *