'Kaddara', CD-indspiln. m. bl.a. Stig Fogh Andersen og Gitta-Maria Sjöberg. 27.12.2013 Anm.

 

ENDNU ET MESTERVÆRK?

 

 
Dirigenten Niels Borksand overrasker igen. Han har gravet Hakon Børresens opera ’Kaddara’ ud af mørket og fået den indspillet i Bulgarien. En grønlandsk fortælling iklædt 100 procent senromantisk musik. Nul trommedans. Næsten.  

  

’Kaddara’. Opera i tre akter. Ruse Operaens kor og orkester, Bulgarien. Solister: Gitta-Maria Sjöberg, Stig Fogh Andersen, Elisabeth Hanke, Annette Bod og Matti Borg. Dirigent Niels Borksand. CDK 1102-3.

 

****

 
NÅR vi nu er ved de mesterværker, vi måske forsømmer, så er Hakon Børresens ’Kaddara’ et af dem. På linje med Schierbecks ’Fête galante’, som vi anmeldte 23.12.
Vi er blevet opmærksom på den eventuelle forsømmelse af en artikel, som Wagner-kenderen Henrik Nebelong skrev forleden (Weekend Avisen 20.12.). ’Kaddara’ udkom på CD for over et år siden, forbløffende og heltemodigt indspillet i Bulgarien af dirigenten Niels Borksand med et stedligt orkester og kor, men med danske sangere i samtlige solistpartier.
Af os skubbet lidt hen på hylden blandt nye cd’er. Børresen, ok. En grønlandsk opera, ok. Men var det nu så vigtigt med den? Grønland har det med at være lidt stedbarn i vores musikalske verdensrum.
Librettoen er undfanget og skrevet af lægen C.M. Norman-Hansen, der virkede i Grønland i mange år. Historien er et drama om en sælfisker, der lokkes på afveje af en kvinde med troldomsmagt, men finder hjem til sin Kaddara igen. En skæbne a la Tannhäuser, der vrister sig ud af Venus’ favn i første akt af Wagners opera.
 

SENROMANTISK
 
Faktisk er det så som så med ’Kaddara’-musikkens grønlandske substans. Operaen er kun ’grønlandsk’ i den forstand, at den foregår i Grønland og handler om grønlændere.
Børresen fortæller den med en musik, som er uden forsøg på at være ’etnisk’. Han er et ægte barn af senromantiske traditioner. Han skriver musik, der fortæller om tilhørsforhold til Gade og Heise og i det udenlandske: Til Wagner og Mahler. Der er et enkelt sted en association til grønlandsk trommedans – men det er ikke stort andet end et par minutters effektfuld vægt på orkestrets slagtøj i en scene, hvor der scenisk og handlingsmæssigt danses og manes efter grønlandsk tradition.
Scenisk kan der være nok så meget grønlandsk miljø i dragter og dekorationer. Og historien kan handle nok så meget om grønlandsk tankegang og livsførelse. Men musikken forholder sig til fortællingen med 100 procent vesteuropæiske midler. Børresens musikalske skildring af solopgang er ikke mere knyttet til Grønland end Carl Nielsens ’Helios’-ouverture er knyttet til Grækenland.
Børresen afviser med energi, f.eks. i et stort interview i Ekstra Bladet før premieren, at hans musik er fuld af grønlandsk kolorit. Lige meget hjælper det. Han har skrevet ’en grønlandsk opera’, lyder konklusionen hos reporteren.

 

MØRKE OG LYS

’Kaddara’ har masser af velskrevet, dramatisk musik, og af scener, der byder sangerne roller, som ligger godt for stemmerne. Flere orkestrale forspil og intermezzi er fine og stemningsskabende.
Ligesom i Knudåge Riisagers ‘grønlandske’ Lander-ballet ’Quarrtsiluni’ spiller vinter og sommer, mørke og lys en afgørende rolle også i de musikalske billeder, især solens dramatiske opdukken i horisonten ved forårstid. En rolle for historien. Og for Børresens inspirerede fortolkninger.
Den flygtede og hjemvendte fisker bliver sunget af Stig Fogh Andersen med sin ungdommelige tenorklang i behold. Ujarak, som fiskeren hedder, er en mand på flugt mellem nedture og livsmod.
Gitte-Maria Sjöberg lader rollen som Kaddara tilflyde al sin lyriske bevægelighed. De øvrige medvirkende, Matti Borg, Anette Bod, Elisabeth Hanke, Maria Hanke og Paul Frederiksen fylder deres roller med autoritet under Niels Borksands ledelse.
Uden teksten kan det være svært at følge replikkerne – ligesom korets danske er gådefyldt. Koret har indstuderet operaen med en tolk. Men vi er på gyngende grund, hvor vi må gætte os frem til, hvad de synger.
 

OVERRASKENDE

Koret hører, som orkestret, til i den bulgarske by Ruse, hvor opeaen har langt over hundrede års historie. Sært nok er byens noble operabygning fra 1880’erne blevet ramt af en delvis ødelæggende brand få måneder efter den sommer, optagelserne fandt sted. 
CD-indspilningen af ’Kaddara’ er en overraskende bedrift af den aktive Niels Borksand, manden, der med dødsforagt fik hele Wagners ’Ringen’ på benene ved ikke mindre end tre opførelser i træk i august-september 2013.
’Kaddara’ er et interessant bidrag til vores ’mesterværk’-diskussion, et værk af en helt anden art end ’Fête galante’, tilbageskuende og germansk-nordisk i sin karakter, hvor ’Fête galante’ er afgjort fransk og legende komedie i 1920’er ånd.
Igen – som med ’Fête galante’ – et værk, der kunne fortjene en mere indgående vurdering ved en fuld scenisk opførelse. Måske på Det Kgl. Men også en mulighed for Den Jyske Opera.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *