BLIV MIG FRA LIVET
Karen-Lise Mynster er meget stærk i rollen som den alzheimerramte Bente i Rikke Wölcks stykke på Teatret ved Sorte Hest.
’Jeg hedder Bente’ spiller på Teatret ved Sorte Hest’ indtil 15.2.
****
RIKKE WÖLCK har en lang skuespillerkarriere med både film- og teaterroller. Men hun skriver altså også.
Indtil nu mest børneteater.
Det, hun nu har begået til Teatret ved Sorte Hest, er sandelig ikke for de 4-8 årige. Det er en voksenhistorie. Et hårdt greb lige ind i et emne, der berører alle: Hvordan håndterer vi en ven eller et familiemedlem, der bliver ramt af en dødelig sygdom og sætter sine omgivelser på hårde prøver?
Rikke Wölck spiller selv med i stykket. Hun er en af fire veninder, hvis fællesskab er uproblematisk – indtil det øjeblik, hvor Bente, en af dem, fortæller, at hun har fået konstateret alzheimers. Derfra begynder en proces, der styrer direkte mod hendes død. Det er vi som tilskuere hurtigt klar over: Stykket begynder nemlig med hendes begravelse.
Derefter er alt flashback.
GENNEMSKUET
Bente, der altid har været den stærke i kvartetten, bevarer sin mentale styrke og overlegenhed overfor de andre næsten hele vejen, uanset nedbrydningen af hendes krop og hjerne.
Karen-Lise Mynster har rollen, og den forvaltes med hele hendes rige beherskelse af udtryksmidler. Skepsis, tolerance, vrede, irritation, frustration, selverkendelse, en dybtliggende humor og fuld erkendelse af de gode eller mindre gode motiver, der er bag reaktionerne fra de andre.
Hun gennemskuer deres hjælpsomme og mindre hjælpsomme forsøg fra dem på at støtte, forstå og bistå hende gennem kriser og nedture. Hun afslører med lammende konsekvens deres svagheder, selv da hun efterhånden dårligt nok kan trække vejret og tale. Og hun kan alligevel have plads til tindrende smil, når tilgivelsen eller ironien overmander hende og hun stønner: Bliv mig fra livet.
Jannie Faurschou spiller psykologen, der investerer hele sit sortiment af faglig rutine og visdom – kun for at afsløre, hvor lidt af det hun kan bruge på at løse sine egne problemer.
TÆT PÅ
Rikke Wölck er den småborgerlige veninde, der hele tiden jokker i spinaten med forkerte råd og appellerende bemærkninger om sundhed og børn. Og Laura Allen Müller lader i ungdommelig klodsethed tæppet falde for, hvordan hun i al stilhed har hugget Bentes mand og fået det barn med ham, som Bente altså ikke har fået.
Stykket er bygget op i korte sekvenser, hvor både sygdomsforløb og afslørende reaktioner gradvis strammer til. Vi er tæt på i den lille sal og med den lille scene. Lyset spotter mange gange på den blege Bente solo. Karen-Lise Mynsters lammede, men udtrykshærgede ansigt i nærbillede. Få skuespillere kan med så få midler bide sig fast til vores nethinder. Det fjæs bliver hængende.
Det er Madeleine Røn Juul, der har iscenesat og instrueret og fået Rikke Wölcks replikker og menneskeskildringer til at spille sammen.
gregersDH.dk
