DEN SPANSKE KLAPPERSLANGE
Plan B har gjort det igen med en spillevende verdenspremiere på nyt stykke af Sergi Belbel.
*****
Ferme drenge. Hvordan bærer de sig ad? Nu har Simon K. Boberg og Mads Wille igen fået en af Spaniens mest begavede yngre dramatikere, Sergi Belbel, til at skrive et stykke specielt til deres lille vanvittige loftsteater i Magstræde!
’I Toscana’ hedder det.
Urpremiere. Op ad trappen i det knortede gamle ’Huset’, scenen ikke meget mere end en brødrister, og så kører det. Fire glimrende skuespillere, hvoraf to også var med i ’Mobil’ – forrige Belbel-verdenspremiere. Ellen Hillingsø og Jesper Hyldegaard. De øvrige er Sarah Boberg og Olaf Johannesen. Højt plan. Hurtige folk, dialogen sidder som knappenåle på en haute couture-model.
’Mobil’ var en forrygende satire over moderne menneskers hysteriske mobil-onani. Telefonen optræder igen i ’I Toscana’ – nærmest som et levende væsen, en klapperslange, der hugger til i alle situationer, hvor Belbel beslutter sig for, at hovedpersonen Marc (Olaf Johannesen) skal køres om hjørner med, rystes ud af den, chokeres, tromles ned, forvirres.
Denne Marc er arkitekt. Ligegyldigt. Han er et almindeligt moderne væsen, der går i spåner, fordi han spurter efter lykken og ustandselig render panden ind i mure.
Historien er skruet sammen som en hvirvelvind af drøm og virkelighed, hallucinationer, skrækscenarier og paranoide eksplosioner i hovedet på den arme mand.
Det begynder med en rap scene på et hotelværelse i Toscana – Ellen Hillingsø som Marcs kone spiller ping pong med hans illusioner om en lykkelig ferie, der skal genkalde en lignende ferie på stedet som nyforelskede. Hurtigt, virtuost og overrumplende afviklet. Som tilskuer får vi første prøveopstilling af den dramaturgiske teknik: Alt er realistisk og fabulering på én gang: Konen forsvinder mystisk på sekunder, telefonen kimer, Marc hører et skud, blodet sprøjter. Et mord? Kun i Marcs og vores fantasi.
Utroskab og andet djævelskab tordner gennem Marcs forestillingsverden -kraftig stimuleret af omgivelsernes uberegnelige, verbale angreb. Især skal staklen igennem total torpedering fra veninden Marta, som giver Sarah Boberg lejlighed til at hvæsse alle knive i ubarmhjertig udlevering af Marc som hanrej.
Latteren simrer hos publikum som ved en Almodovar-film. Slægtskabet er indlysende. De spaniere kan noget med at kaste nådesløst lys på mand/kvinde-relationer i avancerede samfundslag.
Christoffer Berdal har instrueret centrifuge-turen med gnistrende præcision. Det hele varer halvanden time uden pause.
Gregers Dirckinck-Holmfeld
