Jacob Morild, Joy-Maria Frederiksen, Eva Skipper og Nicolai Majland på Café Liva (foto: Brita Fogsgaard)

I AL SLAGS VEJR

Go’ nu nat – hvor livsbekræftende! Benny Andersen-sange på Café Liva.

’I al slags vejr’ – en Benny Andersen-mosaik. Spiller på Café Liva indtil 4. april. Varighed: 2 timer inkl. en pause. Medvirkende: Jacob Morild, Joy-Maria Frederiksen, Eva Skipper og Nicolai Mailand.

*****

Benny Andersen fortæller (fortalte? Nej, Benny Andersen er nutid – altid), at når hans mor løftede pegefingeren for at formane ham og hans søskende til ikke at være skrantede, så hæftede han sig ved, at mens hendes blik var lige på, så pegede yderste led på hendes finger skævt, ca. otte centimeter over hans højre øre. Sådan er der så meget, og sådan er der så meget skævt ved Benny Andersen, og sådan har Café Liva lavet den skæveste og kærligste forestilling om digteren. Den begynder med fuglekvidder ved morgenstund, de to musikere og Joy-Maria Frederiksen kommer ind, strækker sig saligt og veloplagt, og så dukker Jacob Morild frem, morgengnaven, gnækkende af surhed. En tone er slået an i kaberet’en med titlen ’I al slags vejr’ – Benny Andersen er til sol og regn i løs vægt, men ’Regn med sol’ – som en Bornholmer-revy hed engang.

MORILD er i Café Liva-forestillingen langt hen ad vejen en vred Benny Andersen, der langer ud, mens Joy-Maria Frederiksen er den milde, forsonende, hyggespredende, og de to musikere kaster blødgørende musikalsk manna ind i forestillingen. Men de to skuespillere kanter sig alligevel skævt frem – Frederiksen er i stand til at levere sødme og blid elskværdighed i de grummeste Andersen-citater, mens Morild kan aflevere grovkorn med hjertebankende ømhed, når det skal være. Den skematiske modstilling er snart smukt udvisket. Ligesom duften af Poul Dissings rustne, vemodige, middelalderforgyldte stemme hurtigt toner bort i vores ører. Det er hans og Benny Andersens danske billedbog nyfortolket – mange af de samme Svantes viser, men i nye konstellationer med andre digte fra Andersens mange visebøger.

FOR et par år siden spillede Nørrebro Teater ’Svantes lykkelige dag’ som en poetisk, næsten impressionistisk fabulerende gengivelse af viserne om den småfordrukne skånske digter Svante Svensson – Anders W. Berthelsen og Lise Baastrup sang ømt og kært Andersens sange om, hvad der var svensk og dansk. De sangtekster kommer hos Morild tilbage med al hans energispruttende ironi – Andersens etnografisk-logisk historie om, at svenskerne i virkeligheden er danskere, der er havnet på den anden side Øresund under folkevandringerne i middelalderen – det er danskere, vi siden har givet nogle bank i fodbold, når lykken var med os. Ikke svenskere.

BENNY Andersens finurlige ironi om danskhed og fremmedhed får en spids ekstra tand i Morilds mund – i tekster som ’Skabssvenskere’, ’Danmarkskanon’, ’Verdensborger i Danmark’ – Morilds faste, politiske ’Café Liva’-snerter bliver sunget godt igennem og tak for dét. Joy-Maria Frederiksen danser og synger ham moderligt ned på jorden, og forestillingen duver videre i yndefulde sving med Benny Andersens piblende, ordekvilibristiske filosofier om ’Lykken’ – ’Mit hjertes indvandrer’, ’Sorrig og Glæde’, om ’Tiden’ – ’Vi har tolv ure i huset, alligevel slår tiden ikke til’… – om at skynde sig langsomt, om at være født i november og derfor født deprimeret, om at falde i staver – ’Fald i staver nu, mit barn, fald bare i staver’… Alt det forunderlige og enkle, som er blevet favnet og næsten gjort til mundheld. Om Danmark i ’Langt lavere marker’ eller ’Udsigt i kikkert’ – Nattergalen, der slår, og som man må ikke slå igen.

SÅ meget og fremført så venligt og musikalsk med de to musikere, Eva Skipper på kontrabas og Nicolai Majland på klaver, at og til i små og vokale flerstemmigheder med de to skuespillere. ’Go nu nat’ til sidst sunget mere til glad opmuntring end til stille nattevandring og vuggevise.

EN meningsfuld og livgivende kabaret i Café Liva-format.

gregersDH.dk