KOR-

GULD

’First drop’ er ny kormusik på svævende højt plan med Ars Nova Copenhagen.

Dirigent: Paul Hillier. Kor: Ars Nova. Værker af Howard Sempton. Michael Gordon, David Lang, Kevin Volans, Pablo Ortiz, Louis Andriessen, Gabriel Jackson, Steve Reich og Terry Riley. Medvirkende: Christopher Bowers-Broadbent (orgel), David Hildebrandt og Mathias Friis-Hansen (slagtøj). Cantaloupe Music CD CA 21 927.

*****

’ALT, hvad Paul Hillier rører ved, bliver til kor-guld’…
Citatet er fra New York Times. Det rammer den oplevelse, man får af at lytte til Ars Nova-korets nye CD, der har titlen ’first drop’. En CD med en enorm spændvidde af nyere korværker, alle hentet fra det internationale repertoire, ingen danske komponister i dette tilfælde, engelske, amerikanske, en enkelt hollænder og en brasilianer.
Det nærmeste danske, vi kommer, er det ’first drop’, der associerer til titlen, og det er kringlet. Citat er fra et Emerson-digt, der bruges i en kor-komposition af englænderen Howard Skempton, et lille værk, som komponisten forærede Hillier og hans kone Else engang under et besøg i deres danske sommerhus. Ved forårstid, gætter vi. “More sweet than my refrain was the first drop of April Rain”…
Hillier har en omtumlet international karriere, han kommer oprindelig fra England, men har tilbragt perioder i U.S.A., Irland og Estland som kor- og orkesterleder, men er altså ganske særligt kor-mesteren, som gennem en del år har haft basis i Danmark med koret Ars Nova. Gift med korets sopran Else Torp – og dermed er vi så tæt på den forunderlige klang, som koret har udviklet. Hun og de sangere, Hillier bruger i Ars Nova – danske som udenlandske – synger med forbilledlig fælles intonation og tæt, næsten vibratoløs klang. Det er, som om det orgelsolo-værk af Kevin Volans, der er lagt ind mellem alle korsangene imiterer koret med de klare, sprøde stemmer, organisten har valgt!
’First drop’ begynder med et andet lille værk af Howard Skempton, svævende, sensuel musik til en erotisk-lyrisk tekst fra Salomons Højsang, duftende af forår og sex.
Det fortsætter med eksklusive satser, tekstmæssigt tit baseret på oldklassiske tekster. Englænderen Michael Gordons ’He saw a skull’, hentet fra talmud, de jødiske kommentarer til toraen – en kort sætning, der skildrer druknede og druknende sjæle, beskrevet i skridende glissandoer, med koret i grupper, der kæmper for at nå hinanden i harmoniske hvilepunkter.
Og videre til David Langs ’When we were children’ i den fragmentariske, præcist stil, man vil kende fra Langs prisbelønnede og centrale værk ’’The little match girl’ – den lille pige med svovlstikkerne.
Og til brazilianeren Ortiz ’Fire motetter’, der sjovt nok ikke har meget af den tango-baggrund, som Hillier nævner i noterne til sangene, men simpelt hen er knaldgodt skrevne korsatser. Ligesom Gabriel Jacksons musik til grum nutidig krigsdigtning bygget over 1500-tals sangen ’L’homme armé’, hvor kor-modellen ikke brydes, men suppleres af, at tre fra koret integreres som solister, Else Torp, Signe Asmussen og Tomas Medici, igen en illustration af hvor stilsikkert Ars Nova-sangerne kan afbalancere hinanden klangligt.
Det vidtspændende repertoire på DC’en slutter med værker af Steve Reich og Terry Riley, den første Reich-sats med slagtøjsmusikerne Mathias Friis-Hansen og David Hildebrandt på håndtrommer, den anden et par sjove tæpper af tekstløse scat-sungne rytmer, to lag, der gradvis finder hinanden unisont – egentlig skrevet til at blive klappet med hænderne. Det har været om at holde ørerne stive for sangere og dirigent!
Og til sidst Terry Rileys Mexico City Blues, først næsten gregoriansk klingende, så rytmisk swingende til en Jack Kerouac-tekst fra 1950’erne, og så retur til udgangspunktet med et ’Amen’… Kerouac, stamfader i hippiekulturen og Riley, minimalisme-profet i avantgardemusikken!
Vi er virkelig ude i nogle hjørner på den CD. Vi smuttede lige undervejs hollænderen Louis Andriessens ’Un beau baiser’, Alfred de Mussets kærlighedserklæring til George Sand. Så fascinerende som alt andet på denne CD.

gregersDH.dk