‘Songs’ af Povl Rovsing Olsen CD 18.6. 2017

Verden var ung, og Poul Rovsing Olsen var lige så ung, da han skrev sine første sange lige efter 2. verdenskrig

Povl Rovsing Olsen (foto: Zofia Kruszona)

DA

VERDEN

VAR

UNG

 

Verden var ung og Poul Rovsing Olsen lige så ung, da han skrev sine første sange lige efter 2. verdenskrig.

Komponist: Poul Rovsing Olsen. Tekster af Mogens Garde, Rainer Marie Rilke, Charles Baudelaire, William Blake, Pär Lagerkvist, Preben Thomsen, Steen St. Blicher, Anne Jacobi, Gustav Lehrmann, Paul la Cour og Frank Jæger. Medvirkende: Hetna Regitze Bruun (mezzosopran), Steffen Bruun (bas), Kristoffer Hyldig (klaver) og Ulla Miilmann (fløjte)

’Songs’ CD optaget på Lerchenborg Slot i 2015/2016. Dacapo Records 8226078.

****

Povl Rovsing Olsen – hvis det navn siger nogle noget, så handler det nok mest om fremmed musik, arabisk, balinesisk, grønlandsk… Han har efterladt sig en erindring hos os som den flittige samler af eksotiske, musikalske planter fra store dele af verden, især orienten – den nære og den fjerne.
Derfor er det sjovt at høre en CD som den netop udkomne med den enkle titel ’Songs’. Titlen kunne pege mod hvad som helst fra den vide verden. Men det er sange fra en periode, hvor de eksotiske interesser endnu ikke havde greb i ham for alvor. Han var en ung, nyudsprungen komponist, færdig på konservatoriet, og man kunne vente sig næsten hvad som helst af ham, for det var lykkedes ham samtidig med konservatorieuddannelsen at erhverve sig en cand.jur.-titel på Københavns Universitet.
CD’en er en broget samling af solosange med klaverledsagelse – en enkelt med fløjte – skrevet i et sprudlende tonesprog, der er præget af den neoklassiske uddannelse, han havde erhvervet sig – manden var fra et hjem med klaver, og så var der kommet noget særligt til i forbindelse med et års studier i Paris hos bl.a. den seje komponist og pædagog Nadia Boulanger. Hos hende og hos komponisten Olivier Messsiaen.
Hans sangskriveri omkring 1950 rammer i mange retninger. Det ene øjeblik yndefulde lyriske sange til digte af hans ven Mogens Garde – af nogle af os husket som mangeårig og velskrivende teaterkritiker ved BT. Det næste filosofisk og sværvægtig kærlighedspoesi af engelske William Blake eller den tyske digter Rainer Maria Rilke eller franskmanden Baudelaire. Eller svenske Pär Lagerkvist. Og tilbage i det samtidige danske: Mogens Garde igen eller digterpræsten Preben Thomsen. Og overraskende: Små børnesange med tekster af Anne Jacobi. Alt sammen glimrende kommenteret i CD’ens teksthefte af musikforskeren Teresa Waskowska.
Der er næsten ikke det, Rovsing Olsen ikke har forsøgt sig med, når han skrev solosange.
Sangene (de fleste) bliver sunget på CD’en af mezzosporanen Hetna Regitze Bruun. Eller af bassen Steffen Bruun. Begge med klangskøn omhu. Det interessanteste kompositorisk er ellers Rovsing Olsens fantasifulde pianistiske udarbejdelse af sangene, glimrende fremført af Kristoffer Hyldig, ornamentale fletværk af kommentarer og bemærkninger fra klaverpartituret til tekst og sangstemme. Gallisk åndfuldhed i sprøde og gnistrende dialoger med sangeren.

GLOB-EKSPEDITIONERNE

Sammenholdt med f.eks. den indspilning af Rovsing Olsens Lorca-opera ’Belisa’, der kom for et par år siden, er det et spændende indblik i hans vokale skrivestil, der allerede har været modnet i begyndelsen af 1950’erne.
Samtidig et indblik i den europæiske tradition, der er hans udgangspunkt, inden hovedvægten for ham drejede mod musik af alt andet end europæisk herkomst.
Rovsing Olsen deltog i 1960’erne i Glob-ekspeditionerne på den arabiske halvø, han rejste over hele verden i øvrigt, bl.a. i Grønland, lavede optagelser af lokal musik, og engagerede sig intensivt i forholdet mellem europæisk kultur og ikke bare arabisk, men i al såkaldt fremmed kultur. Som regel med et grundsynspunkt hos ham, der hed, at europæere ikke havde rimelig grund til at føle sig overlegne, klogere og bedre, dygtigere eller interessantere end alle andre, men bare hævdede, at de var det.
Rovsing Olsen døde frygteligt tidligt, kun 60 år gammel, i 1982. På et tidspunkt, hvor hans synspunkter var lige så relevante, men hvor virkeligheden nok ville have forhindret hans forsøg på at få dem bekræftet under fortsatte ekspeditioner til de egne, han interesserede sig mest for, de muslimske. Verden kom af lave.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *