FARS DRENG
Historien om Jesu’ papfar, tømrersvenden Josef – komisk og rørende som overrumplende stand up med Hans Rønne i den engelske komedie ’Fars dreng’.
Gæstespil på Teatret ved Sorte Hest indtil 11.2.
****
SYMPATISK fyr, den unge tømrer Josef!
Efter det første chok tager han i stiv arm, at hans Maria skal have et barn med Vorherre. Det er ganske vist et problem. For utroskab blev straffet med stening i den del af verden. Dengang. Og bliver det stadig visse steder.
Men Josef affinder sig med situationen. Gud har prikket til hans dame, og så må det gå, så godt det kan.
Det er stand up, der vil noget, sådan som Hans Rønne spiller den engelske komedie ’Jesus My Boy’ som gæstespil på Teatret ved Sorte Hest. På dansk: ’Fars dreng’. En monolog med direkte udspil til publikum. Hans Rønne spiller den næsten i en intim dialog med os, énvejs, men vi er inddraget, underfundigheden står i luften, det er en historie, vi kan forfra og bagfra, en julealmanak, en ’Belem’ som de kalder det på portugisisk, fordi de ikke kan stave til Bethlehem – navnet på de tusinder af krybbespil, der befolker gader og stræder i december.
HUSK SAKS OG BLEER
Historien om Jesu fødsel og skæbne. Fortalt helt ned-på-jorden i det pudsigste mix af gendigtning og brodering på, hvad biblen bare strejfer om Jomfru Marias mand – og så retrospektive kommentarer fra en Josef, der udmærket kan se det, der hændte, med nutidige øjne, når han f.eks. harcelerer over, at Maria har så travlt med at pakke en kæmpekuffert, da de skal af sted nogle dage fra Nazareth til Bethlehem for at blive skrevet i mandtal.
Josef er, om ikke tøffelhelt, så en flink og lidt tumpet ægtemand, der ikke tænker praktisk – der bliver jo brug for lidt af hvert, når hun skal føde derude i klippegrotten, f.eks. bleer og en saks til at klippe navlestrengen over med.
Maria har bukserne på i det spil. Vi møder hende ikke, det er Josef, der tegner og fortæller – om at snuble over knægtens legetøj i nattemørket og skælde ud over drengens vrøvl med at ville bryde brødet i to.
FINTER
Rønne spiller ham med bedårende lune og forundring over, hvad den 23-årige Josef uforvarende roder sig ud i – hans tænksomme, anakronistiske overvejelser om, hvorfor en senere tids malere har skildret ham som en olding i baggrunden på malerierne af Maria og barnet, er meget morsom. Den rummer en af denne komedies mange finter til kristne fordomme om det lidt pinlige, der ville være i at skildre Josef som den kække og virile unge håndværker, som i den skinbarlige virkelig nok har bollet Maria. Og dermed pillet ved myten om Guds søn.
Hans Rønne har en sjælden evne til at levendegøre sådan en fortælling. Han har et stort register af verbale og mimisk udtryk, skanderinger af tekst. På den måde minder han ikke så lidt om den Kristian Halken, der spillede Josef i dette stykke af den engelske dramatiker John Dewie på Husets teater for ti år siden. Alligevel forskellige. Rønne, en skuespiller med et stærkt og differentieret kropssprog. Halken, en skuespiller med mere skjulte undertoner.
En oplagt, lidt forsinket juleforestilling.
GregersDH.dk