Kathleen Videira og ‘Ægget’ (tegn.: Claus Seidel)
FNUGLETTE
JAZZ-PANTOMIMER
Arne Jacobsens ’Ægget’ snurrer til ’Glemmer du så husker jeg’ på Pantomimeteatret.
’Et glimt af i går i dag’ spiller på Pantomimeteatret i Tivoli på skiftende dage. Varighed: Ca. 30 min.
****
DE kunne dårligt forlange mere: Det var den blideste sommeraften. Luften stod stille over Pantomimeteatret, og der klang de yndefuldeste toner til dansen, og blev danset de yndefuldeste trin til musikken.
IDEEN var, at moderne dansk klassiker-design inspirerer til en række koreografier. Det var Poul Henningsen, Le Klint, Arne Jacobsen, der lå i luften. Ideen var Paul James Rooneys, medlem af Pantomimeteater-korpset.
SJOVT nok var det mere musikken end designet, der forførte. Jo da: Arne Jacobsens ’Ægget’ var hovedperson i en forfløjen lille historie om tosomhed og ensomhed. Det kan jo noget, det æg, snurre rundt som et forvirrende parforhold, men kan gemme sig i det, og det gjorde Helena Casado for Carlos Garcia, mens Sinne Eeg swingede os gennem Kaj Normann-Andersens og Børge & Arvid Møllers ’Livet er et kort sekund’.
VI så ikke meget til de andre design-perler fra den nære fortid. Bortset fra, at vældige sammenfoldelige Le Klint-skærme rykkede lidt rundt som baggrund for flere af dansenumrene. Men PH? Hans lamper? De var svære at få øje på. Koglen måske. Som abstrakt gruppering i en enkelt af koreografierne.
SKIDT så med det, for som sagt, det var musikken, der var det igangsættende for danserne – en lille kæde af berømte ny-klassikere, hvoraf en enkelt PH-sang, ’Man binder os på mund og hånd’, – sangen fra 1940, sunget i revyen ’Dyveke’ og den vel nok berømteste af alle PHs og Kaj Normann Andersens sange. En Besættelsestid-provokation, da Liva Weel sang den dengang, og nu i Birgitte Soolins blidt jazzede udgave.
I flere af de andre søde og sjove pas de deuxer eller ensemble-danse var vi i samme tidsperiode med musikken, men ikke hos PH, som man ellers kunne tro af programteksten. Den indledende ’Dansevise’, melodi grand prix-vinderen fra 1963, som ensemblet dansede sig ind til i starten med den stilsikre jazz-sangerinde Sinne Eeg som solist, er skrevet af Otto Francker og Volmer Sørensen – der også skrev teksten til ’Forelsket i København’, filmmelodien som Bent Fabricius-Bjerre skrev musikken til. Og det var en delikat fornøjelse at se dansernes tango-jazzede version af ’Hvorfor er lykken så lunefuld’, som er Karen Jønssons perle af en melodi fra 30’rne.
FORESTILLINGEN varer samlet set ikke mere end en halv times tid. Men den er en oplagt og appetitlig fornøjelse midt i Pantomime Teatret øvrige repertoire.
gregersDH.dk