Oscar Dietz, Sofie Amalie Kronborg og Kasper Leisner i ‘Djævelens lærling’ (Tegn: Claus Seidel)
HELVEDE PÅ
REFSHALEN
Det røde djævletelt i Refshaleøens klondike slår til med en ambitiøs musical.
Manuskript: Mads Æbeløe og Philip LaZebnik efter Kenneth Bøgh Andersens roman ’Djævelens lærling’. Instruktion: Peter Langdal. Scenograf: Eilev Skinnarmo. Komponist: Madeline Myers. Medvirkende: Oscar Dietz, Kasper Leisner, Sofie Amalie Kronborg Kristensen, Bjarke Atterdag, Christina Mørkøre, Søren Hauch-Fausbøll, Mikkel Moltke Hvilsom, Anne Suppli, Torben Zeller og Mikkel Vadsholt m.fl.
’Djævelens lærling’ spiller indtil 25. november i et telt på Refshalevej 167 B. Varighed: 2½ time inkl. pause. Senere på turné til Musikhuset i Aalborg, Kongresscntret i Herning og Musikhuset i Aarhus.
Stjerner? Læs anmeldelsen.
SÅ skal der spilles teater. Fanden galeme. Om det så skal være på Nordpolen eller i Kalahari Ørkenen eller i et slumområde på det yderste Refshalen uden for al københavnsk lov og ret på et sted, der ligner et udbombet Stalingrad. Dér har det unge produktions-kompagni Heltemus – som ikke er navnet på en ny yoghurt fra Arla, men et musical-ambitiøst foretagende – slået sig ned. Opvarmet teltrum. Puder på stolene. Indbygget bar.
VI kom dertil til fods i aftenmørket over vandpytter og hullet asfalt med fornemmelsen af baseball-køller bag næste hjørne – og så åbenbarede der sig et vældigt teatertelt, blodrødt og lysende, masser af mennesker, fuldt hus til premiere på musicalen ’Djævelens lærling’, bygget over en ungdomsroman af Kenneth Bøgh Andersen, ulæst af den vankundige anmelder, men med en titel, der bragte mig på vildspor: var det Dukas’ ’Troldmandens lærling’, der var dramatiseret? Det animerende hovedtema tonede frem.
MEN nej. Det er historien om knægten Filip, kvikt spillet af 18-årige Oscar Dietz. Han mobbes af kammeraterne, fordi han er sød og venlig, men indfanges af fanden selv for at blive skolet til al tænkelig ondskab, had, misundelse og nedrighed i forventning om, at han kan overtage kongetronen i helvede, nu hvor Djævelen himself skranter.
DET hele er ret overvældende. Masser af folk på scenen. En scenografi, som prøver at leve op til både Fredericia Teaters og Østre Gasværks udbredte arme, med action på balkoner i højder, der forbløffer i betragtning af teltets dimensioner – scener, der løfter og flytter sig gennem rummet som var de elementer på en olieboreplatform. Trapper og stiger, livstruende op- og nedstigninger. Lyssætning i alle verdenshjørner. Live orkester på otte mand med den amerikanske Madeline Myers skarpladte recitativ-formulerede musik i nodepennen. Syngende medvirkende, en blanding af frejdige talenter – en del af dem netop fra Musicalakademiet i Fredericia – og garvede professionelle som Søren Hauch-Fausbøll, Torben Zeller, Mikkel Vadsholt, Anne Suppli og Kasper Leisner – folk, som i mange situationer kan få den dynamiske hidsighed hos flere af de medvirkende skruet lige en centimeter ned, sikkert i ledtog med Peter Langdal, iscenesætteren, der har fået hele regiet til at fungere i sin mangfoldighed som general Napoleon i slaget ved Austerlitz. Ligesom den norskfødte Eilev Skinnarmo har tegnet scenografien til en altomfattende slagmark for djævle, trolde, mennesker og dyr i det inferno, begivenhederne udspiller sig i.
BÅDE Langdal og Skinnarmo har musik i blodet. Vi følte os undervejs i den halvanden time lange første del af ’Djævelens lærling’ som til serier af kammermusikalske dramatiseringer af Madeline Myers musik, men også med rimeligt omstændelige gentagelser.
SKAM få mig for den sidste konstatering, al den stund jeg forlod forestilling ved pausen af private årsager og blev kørt hjem af en afghansk taxachauffør fra Kabul, der beroligede mig med, at det mørklagte ragnarok omkring Refshalevej var tryggere end alverdens inferno.
JEG mistede altså de sidste tre kvarter af ’Djævelens lærling’. Derfor ingen stjerner. Af det flotte og veludstyrede programs handlingsreferat forstår jeg, at Kasper Leisners djævel genopstår fra sit dødsleje, og at Oscar Dietz’ Filip vender hjem til sin mor med visse erfaringer. Moralen lyder: Helvede og jord – stort set uforanderlig.
gregersDH.dk