Lisbeth Gajhede og Lars Junggreen i ‘Den eneste anden’ på Aarhus Teater (Foto: Hartmann Schmidt)
LØGN OG FORSONING
Brasiliansk spil på Aarhus Teater om et ægteskabs knudrede vej ad utroskabens stier
****
TOVE Ditlevsen engang i et radioprogram: ’Ægteskabet er så tungt at bære, at man ofte må være tre om det’. Dét havde hun fra en eller anden franskmand, sagde hun.
Hun mente det på sin egen bittersøde måde. Det er også et udgangspunkt for den brasilianske dramatiker Leilah Assumpcao’s ’Den eneste anden’. En fiks dansk oversættelse af originaltitlen ’Intimidade Indecente’ – utilbørlig intimitet. Pointen er: utroskab i ægteskabet. Smertelig, men uundgåelig utroskab.
BAGATEL
På en måde en bagatel. Men en meget rørende og munter bagatel. Kun to medvirkende: Macho-manden, der gemmer sig bag avisen. Og konen, der spiller kvinde, så det flimrer, for at vække hans glemte instinkter. Indtil der – meget hurtigt – går hul på ham, og sandhederne vælter ud. Om elskerinder, mest i Lolita-formatet. Og hun målbevidst tager konkurrencen op.
Det kan de to så skændes om, forsvare, forklare, bortforklare, glorificere og undskylde. Vi følger dem i korte scener på livets vej med løbende kontakt mellem skilsmisserne og gensidige betroelser om erotiske hygge med diverse partnere – vi er aldrig helt sikre på, om de taler sandhed eller spiller et spil som kamuflage for den respekt og kærlighed, de faktisk føler for hinanden.
De ældes, afklares, kanterne slibes ned, erkendelsen af små løgne og af erotikkens uskyldige jonglørnumre med dem skaber forsoning. Indtil de krumbøjede vandrer kærligt omslyngede ud i terrassens sol.
BETROELSER
Stykket er en let og ganske henrivende overfladisk leg mellem de to. En komedie, som de to medvirkende, Lisbeth Gajhede og Lars Junggreen, gennemspiller med tongue-in-cheek og ind imellem supplerer med betroelser til publikum.
Deres spil har en noël coward-agtig charme og elegance. Og samtidig en snært af den afdæmpede indforståethed, nogle måske husker fra filmen ’On Golden Pond’ med Henry Fonda og Katherine Hepburn – på scenen dramatiseret som ’Deres sensommer’, herhjemme med Jørgen Reenberg og Ghita Nørby.
Men samtidig med en indbygget forfriskende moderne tone af seksuelt frisprog og en slagfærdighed, som instruktøren Morten Kirkskov, der også har oversat stykket, lader de to skuespiller blæse ud som ærter gennem pusterør.
’Den eneste anden’ var ikke meget over en time. En præcis, koncentreret spillen bold med ægteskabets lykke og frustrationer.
Bagefter kan man så fundere videre over Tove Ditlevsens postulat. Og stykkets.
