DEN BORENDE MISTANKE
’Bag hegnet’ på Teater Katapult i Århus er en lille stærk, psykologisk gyser.
Spiller indtil 15. juni på Teater Katapult i Århus
****
KRYBENDE usikkerhed! Usikre kryb! Det stykke sniger sig ind på os som en lumsk edderkop. Jeg så stykket denne lørdag eftermiddag, solen havde fat udenfor, vi var ret få tilskuere, varmen åd sig ind, også i Katapults teaterrum. Vi ser, da stykket åbner, ned på det hegn, stykket titel taler om.
Stilhed i luften. Bagved: Stemmer!
De taler om huset bag hegnet og ligusterhækken. Svævende og kryptisk om manden, der bor der. Vi se den mand for os, og bliver hurtigt lidt urolige, også da de tre stemmer materialiserer sig som naboer i fri dressur på scenen, to mænd og en kvinde.
Uroen dæmpes, for så mystisk er det måske ikke med den mand. Og dog. Han har et barn. Eller er det børn? Hans eget eller egne? Eller bare besøg? Og jo, han leger med dem, inviterer dem ind… Ok, en venlig børneglad husejer i det velfungerende parcelhuskvarter…
Det er ikke til at skubbe til side, at vi med hele den chokerende kæde af børne-indespærringer med seksuelle motiver, som vi oplever i disse år – fra Østrig til England, fra Tønder til U.S.A., straks fornemmer, hvad dette her handler om.
FLINK FYR…
Men stykkes pointe er, at vi stadig gennem den gode time, Caroline Cecilie Mallings ’Bag hegnet’ varer, skubbes godt rundt i vores oplevelse af, hvad det er præcis, naboerne gør og siger? De er mistænksomme? Ja. Men også sympatisk indstillet over for denne nabo: Flink fyr. Man skal da heller ikke altid tro ondt om folk, vel? Nej, man skal ikke. Men alligevel: Det er nu underligt…
Det er denne konstante jongleren med reaktionerne, der er forcen hos Caroline Cecilie Mallings. Lige siden vi så hendes debutstykke ’Alice og resten af os’ på den århusianske dramatikeruddannelses midtvejspræsentation, har vi kendt denne dramatikers kredsen om hårfine, psykologiske manipulationer.
Med ’Bag hegnet’ fik hun en 2.pris ved Teater V’s dramatikerkonkurrence i 2011. Stykke nåede altså nu til opførelse. Men vi hørte og fornemmede ved en reading, hvor stærke kvaliteter det her.
UHYGGELIGE SPOR
På Katapult har Anni Bjørn instrueret de tre spillere Thomas Biehl, Claus Lund og Majken Blaess Møgelbjerg direkte ind i den krydsning af sladder, godtroenhed og opgejlet hverdagsangst, som kan skydes i gang hos de fleste mennesker, når mistanker opstår, og medier skubbe på.
Det er forcen i Mallings boren i en handlingsgang, som ikke flytter sig voldsom i det ydre, men som sandelig leder os på uhyggelige, farlige spor med sine antydninger, sine små pludselige skift i stemning. På et tidspunkt lader Anni Bjørn de medvirkende servere kaffe for publikum og sætte sig iblandt os, iagttage det imaginære hus og dets beboer(e) på scenen, fortsætte deres spekulationer og inddrage os i dem.
Gys. Slutningen skal de, der har ’Bag hegnet’ til gode – have til gode.
gregersDH.dk