Aalborg Vinterrevy 2016: Hans Holtegaard som nordmand i Aalborg. (Foto: Aalborg Vinterrevy)

 SKØRE INDFALD

– HELDIGVIS

Aalborg Vinterrevy er helt efter bogen: Afvekslende, musikalsk, ikke vildt provokerende, men skør ind imellem, heldigvis.

Tekster: Forskellige forfattere. Instruktion: Rasmus Krogsgaard. Kapelmester: Morten Wedendahl. Medvirkende: Rasmus Krogsgaard, Vicki Berlin, Randi Winther og Hans Holtegaard. Artist: Alexander Arli. Fire dansere fra House of Dance.

Aalborg Vinterrevy spiller i Aalborg Kongrescenter indtil den 10. december. Varighed: Fire timer, hvis man starter med middagen og to timer, hvis man kommer dumpende efter.

****

’MAN TAGER…’ som det hed i kogebøgerne i gamle dage. Frk. Jensens og den slags.
I Aalborgs ’Vinterrevy’: Man tager… en flot, langbenet pige som Randi Winther, en lille gavtyv som Vicki Berlin, en kuglerund buldremand som Hans Holtegaard og en flink fyr, der kan synge en sang: Rasmus Krogsgaard. Og jo: Så snupper man lige en artist som Alexander Arli, som kan slå kraftspring og balancere med bolde. Og for resten da: Fire labre piger, der har jazzballet i skankerne og friske smil.
Det er den klassiske opskrift, også i Aalborg Vinterrevy. Den giver pote, hvis man ellers har en kapelmester som Morten Wedeldahl, der kan tilføre en revy tempo.
Og så noget alt afgørende: tekster og idéer. Dem er der heldigvis en rimelig portion af.
Gode, mange af dem. Vi falder f.eks. for de tekster, der jonglerer med sproget, gerne meningsløst og uden nødvendigvis at have brod eller satire. F.eks. Jørgen Lindemann og Jacob Morilds ’Jobsamtale’ med tre østeuropæiske kvinder. Den gør ikke nar af noget eller nogen, men får absurde misforståelser ud af de tres efternavne: ’Vasadu’, ’Skuvito’ og ’Veduva’. Prøv at sige de navne og gæt, hvad der kan komme ud af dem, når Krogsgaard er arbejdsgiveren, der har dem til samtale.
Endnu mere absurd komik opstår, når Randi Winther og Rasmus Krogsgaard er det unge par med en skrigende baby. Titlen er ’Ta’ den, Bitten!’ og det er grundstammen i et verbalt mundhuggeri, hvor ordet den bliver til alt muligt… ’Sutten, Bitten’… ’Katten tog den, sutten!’ etc i endeløse ordkombinationer. Åndssvagt, men stærkt underholdende. Carl-Erik Sørensen har digtet.
Den type numre har en ordløs pendant i 2. afdelings indledning med titlen ’Stokkestomp’, hvor fire gamlinge sidder på rad på en bænk, og affyrer en hel slagtøjssymfoni med deres stokke. Fabulér videre med den ide. Den kan udvikles.
Vakkelvorne gamle er et kerneemne i mange revyer. I Aalborg-revyens ’Hjemmeplejen’ ligner Vicki Berlins ældrehåndtering nærmest en hurtig aflivning af den arme Hans Holtegaard i rullestolen.

LETBANEN

At vi er i Aalborg, bliver selvfølgelig ikke holdt skjult. Flere numre handler om byens letbane, der er blevet sløjfet. Det er, hvad det er. Kommunen skal bare ha’ et gok. Ligesom København ovre i den fjerne ende af landet, hvor man sidder og ekspedere fortumlede embedsmænd til udflytning til det jyske. Hvorfra de så ønsker sig hjem igen, hele bundtet, i Leif Maiboms ’Udflytning’. Fristelsen til at blive er måske heller ikke stor, når man konfronteres med samme Maiboms ”En mand er kun en mand, hvis han har en trailer”. Afleveret absolut skræmmende af Hans Holtegaard. Ham kan de ulykkelige københavnere møde på gaden. Og værre endnu: Møde ham som en af byens invaderende nordmænd trækkende med sin ladning af spiritus.
Aalborg har sine problemer med indvandringen: Sure københavnere og fulde nordmænd.
Der er en del andet guf undervejs. Sjovt guf. Ikke de store provokationer, men munter afveksling med fikse dansenumre og artisteri, leveret af Alexander Arli, der kan jonglere med tennisketsjere og bestige et bjerg af stole, faretruende generet af sin assistent Vicki Berlin.
En underholdende og godmodig revy på næsten alle ledder.

gregersDH.dk