Readings på CaféTeatret 7.6.2012 Anm.

Afventer pressefoto
*
*
*

ENDEVENDING

 
 

 

CaféTeatret satte i aftes dansk identitet på brættet i tre ’readings’. Ny dansk dramatik med serier af spørgsmålstegn.

 

****

 

IDENTITETSKRISE? Bare kom an. Sig ordet. Hvis vi skal pejle en retning i ny dansk dramatik, så fortæller CaféTeatrets workshop readings 2012 noget om det. Det er ikke bare noget med ord som ’workshop’ og ’reading’, der kan splitte nationen i for og imod anglificering af det danske sprog og dermed den danske folkesjæl. Det er andre og større ting, der er på spil. Sproget ruller som det passer det, og vi overlever nok nogle fremmedord. Det har vi gjort i over tusind år.  
Med de tre nye stykker, der i aftes blev afprøvet i CaféTeatret og derefter diskuteret i et panel, er vi på den gyngende grund, hvor spørgsmålet om, hvem man er – hvem vi er – står og flagrer usikkert på benene. Det endevendes og bringer uro i de mentale systemer. Fællestrækket er desorientering, men heldigvis tilføjet et element, vi holder meget af at kalde dansk: Humoren. Humoren som noget, der kikker frem selv i de sorteste sammenhænge.

VREDE

Det første af stykkerne hedder ’Hun er vred’ – en fascinerende gennemspillet dramatisering af en bog, Maja Lee Langvad har skrevet om at være adopteret. Og dermed vred over hvad som helst af spørgsmål i den anledning. Skrevet på basis af hendes personlige erfaringer. Opførelsen i aftes havde den umiddelbare – ikke bare charme, men dobbelte intensitet – ved, at de medvirkende ud over forfatteren selv var to skuespillere ligeledes af koreansk afstamning: Solvej K. Christensen og Thomas Hwan.
Jakob Schokking havde iscenesat de tre i en sindrig jonglering med Maja Langvads tekst, som snor sig i et helt katalog af balancegange omkring tvivlen om, hvor man egentlig hører til som adopteret: Blandt danskere eller koreanere? Hos plejeforældrene eller hos de biologiske?
Splittelsens dybtliggende, seriøse aspekter blev på det muntreste løsnet op i den afsluttende konsekvens, hvor de tre havde vanskeligt ved at holde masken og tungen lige i munden, fordi de objektive problemstillinger kom så tæt på deres personlige identiteter.

DESORIENTERING

I Christian Husteds efterfølgende debutstykke ’Point Omega’ er vi ude i kriser, der ikke er forbeholdt danskere. Men – det hænger vi! Og på den er vi. Husted har med udgangspunkt i den franske jesuit Pierre de Chardins teorier om verdensaltets voksende kompleksitet, hobet en sprogligt forrygende, desperat dynge af finanskriseudsagn op, en blanding af kamikaze-verbal økonomisk katastrofevolapyk og argument-mod-argument-snak, forvaltet af skuespillerne Laura Müller, Kristian Halken, Morten Burian og Peter Flyvholm, formuleret som konfrontationer mellem advokater og bankfolk og kulminerende i, at Laura Müller som den flinke hustru prøver at bringer den katastrofikserede selvmordspilot Kristian Halken ned på jorden med opfordringen: – Slap nu af og kom i seng…
Ordkanonaden var iscenesat af Christian Lollike, CaféTeatrets nye høvding.    

KAOS

Sidste forestilling på denne omfangsrige aften, var en virkelig snurrig blanding af eventyr og absurd tragedie: Bjørn Rasmussens ’Attempts on a happy nation’ – en kaotisk fortælling om en stakkels pige, der vokser op med en drøm om at få sig et kulørt barn med herligt negroid-kruset hår, men ender i favnen på en Ahmed, der er på udgang fra et asylcenter. Både han og hun får et kryptisk endeligt – han retursendt til Afghanistan, hun vistnok på vej ud af denne verden ved egen hånd.
En sært formuleret historie, pakket ind i regibemærkninger, identitetsskift, video og småpuslende musikalske indslag. På sin egen facon kompleks – form- og handlingsmæssigt.
De tre spillere Stefania Omarsdottir, Tilde Maria Frederiksen og Søren Bang Jensen i konstante selvmodsigelser, bevidst orkestreret af instruktøren Jens August Wille. Desorienterende, men uafladelig fascinerende.
Igen en historie, der smager af uro, ubeslutsomhed, desorientering. En flig af et land og et folk i tvivl.

LÆSNINGER

’Readings’ er som navnet siger: Læsninger. Halvfærdige, eksperimentelle opførelser med manus i hånden, eller som i ’Hun er vred’ hæftet op som huskesedler på scenen hist og her.
Metoden er for publikum af sær engagerende art. Nysgerrigheden på, hvad eksperimentet indebærer. Fascinationen af skuespillernes professionelle balancegang på deres udsatte positioner. De efterfølgende diskussioner. I aftes fem timers næsten uafbrudt koncentreret oplevelse. 
På Husets Teater på Halmtorvet kan man fra onsdag i næste uge opleve fem dages readings af en lang række nyskrevne, europæiske stykker.

GregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *