Anne Vester Høyer, Mads M. Nielsen og Bjarne Antonisen i Teater V-revyen ‘Sketch-show.dk’ (Tegning: Claus Seidel)
*
*
*
*
*
RØVEN PÅ KOMEDIE
Teater V afprøver revygenren. Det er med et maveplaster, der kan høres. Men også med nogle muligheder, der er holdbare.
**
SELVFØLGELIG. Hvorfor skulle Valby ikke have en revy? Teater-V kaster sig ud i det. Med en maveplasker, der da kan høres. Sådan! Hellere ramme ved siden af end slet ikke ramme, som Peter Plys siger.
Vi sætter alle sympatiske vibrationer ind fra scratch: Anne Vester Højer begynder med en Helle Thorning-tale med et par pointer – den røde regering er mest rød i hovedet. Den fører blå politik – de gamle skal bare tage og hoppe ud af deres kørestole og komme i gang med at bestille noget.
Ikke dårligt. Men som Thorning-karikatur har Anne Vester ikke meget at give. Ligesom hun er så langt ud i en senere parodi på Ulla Therkelsen, at man græmmes. Nummeret skal latterliggøre Ulla Therkelsens hoppen fra land til land og emne til emne. Ok så, men hvis man overhovedet skal se noget komisk i det, så må det gøres sofistikeret og ikke som en kædedans af grimasser.
For så lige at hjælpe læseren over indtrykket af Anne Vester Højer, så skal vi konstatere, at hun kan synge en kabaretvise som ’Ikke mere snaps til farmand’, så den lige løfter revyen et sted op, hvor den ellers ikke bevæger sig.
LAV- OG CRAZYKOMIK
Med sine tre medvirkende svinger revyen fra en lavkomik, der ligger noget under de fleste andre danske revyer, hvad der siger en del, til en crazykomik, der fortæller, at mulighederne for at ramme lidt bedre ved siden af næste gang måske er til stede.
Tonen er umådelig højtråbende i de fleste af numrene – det kan dække over for sløje tekster og for lange sketcher – undertiden så lange, at effekten i f.eks. Mads M. Nielsens druktale som toastmaster bliver som effekten, når man passerer de tyve km i et maratonløb: Der sker en mental afklaring, hvor alt kører i olie. Nielsens druknummer får evighedseffekt og dermed sit eget komiske paradigme.
Den samme antydning af en perpetuum mobile-virkning ligger i de små video-reklameklip med Bjarne Antonisen som Body-Bjarne, en provokerende og absurd lotion stroppetur af umådeholdent vanvid. I den genre – også i nogle af de mere vilde sketcher – ser der ud til at være gode muligheder for Valby-holdet. Mere end i politiske satire-signaler.
SEX
Også i de, i øvrigt overlæssede, pornografiske gylp indgår momenter af galskab, f.eks. i Vester Høyers og Antonisens nummer ’Sex’, som kulminerer i regulære eksplosioner, der må byde på alvorlige opgaver for potentielle abdominalkirurger. Det er røven på komedie i specialudgave.
28 numre i strakt karriere – meget skidt og lidt kanel. Afslutningsnummeret ’Håber, vi ses…’ fortæller, at der roligt kan ekspederes mere musik ind i Valby-revyerne, gerne også live musik, når der bliver råd til det.
GregersDH.dk