Coveret til en af de ti cd’er med Aksel Schiøtz.
DEN DANSKE
SANGER
Karantæne-rapport III – CD-genhøret med en stor dansk sanger.
VI iler videre gennem corona–karantænen. Humpende, men trøstigt med øjnene på rov efter meningen med at være i live.
FØRST i flugten: I går morges sang vi ’Er du dus med himlens fugle’, hvor Poul Reichhardt hjælper os til forårsforventninger: ”Kan du smile til en kronhjort og kan du vinke til en stær, så har du fundet dét, der gør livet allermest værd!” Herligt absurd. Men OK. Vi smiler og vinker. Det er forår.
I DAG følger Nordisk Film op med et bud: Frit kik på www.danskfilmskat.dk torsdag aften. På hvad? Man kan stemme onsdagen igennem på, om man vil se ’Prinsessen fra Benzintanken’ med Ghita Nørby, eller om man foretrækker ’Vagabonderne fra Bakkegården’, hvor Poul Reichhardt kommer trallende forårsglad hen ad landevejen med sang på læben.
SÅDAN bliver der fyldt på med inspiration af mange arter i disse dage.
SELVFØLGELIG satte DR-morgensangen i går og i dag igen gang i sporingen af Aksel Schiøtz’ optagelser fra den stakkede karriere, han fik – afbrudt som den blev af en voldsom hjerneoperation i 1946, netop da han som 40-årig var på højden af sin karriere. Tragedien var i hælene på ham gennem den næste snes år.
DET er tiden frem til efterkrigsåret 1946, der står lysende som de år, hvor han som dansk sanger fik national betydning og internationalt var i gang med at placere sig i Europa og U.S.A. som en opera-, oratorie- og lied-sangere med usædvanlige kvaliteter. Man kan fordybe sig i Aksel Schiøtz’ sangkunst og karriere i den enorme samlede udgave af indspilninger, der udkom i 2007 på Danacord – rub og stub næsten, begyndt i 1933, da han som ung cand.mag. i musik på universitetet udviklede sin sangkarriere i oratorier med Københavns Drengekor og frem til 1946, hvor operationen lammede ham i den ene side af ansigtet og ødelagde hans stemme, og hvor han i nogle år desperat prøvede at gøre come back både i Danmark og i England og U.S.A., men efterhånden måtte give op.
DET sidste forskånes vi for i den megastore udgivelse, der er ledsaget af en CD-bog på næsten 350 sider. Komponisten Sven Erik Werner beretter i den selvbiografi, jeg anmeldte forleden, om de pinefulde, men droppede forsøg, radioens musikafdeling gjorde på at genskabe hans karriere med en række nye optagelser og udsendelser i 60’erne.
MEN altså her: 270 indspilninger på 11 CD’er! Samlet i én kassette. Indspilninger fra de tretten år, hvor Schiøtz’ popularitet fløj mod uanede højder, efter at HMV fik øje og øre på ham i 1938. Under krigen var der total inflation i hans indsyngninger af danske sange og i efterkrigsårene i hans Händel-, Bach- og Buxtehude-indsyngninger, for ikke at tale om hans Glyndebourne-debut i Benjamin Brittens ’The Rape of Lucretia’ og hans Schumann- og Schubert-lieder.
SÆRT at finde optagelserne fra hans ’Farinelli’ i 1942, plantet i min erindring, da jeg så forestillingen på Det Ny Teater med min mor i hånden. Poul Bundgaard er siden rykket ind i mine ører og har snuppet pladsen. Genhøret på CD’en fortæller om en nobelt og kønt syngende Schiøtz over for Bundgaards overdådige bajads af en charmør. Schiøtz var sanger, ikke skuespiller.
MEN dagen forløber med at blade i den store CD-samling. Lytte til Schiøtz’s på kornet ramte fortrolighed med et århundredes danske sangtradition. Og høfligt erkende, at andre store sangere siden har overgået ham i det operarepertoire, han nærmede sig, og som hans ambitioner førte ham hen mod.
DENNE onsdag var han valgt til at indlede DR’s morgensang med ’Den danske sang er en ung blond pige’. Det var Schiøtz i topform.
gregersDH.dk
Kære Gregers,
det er mærkeligt, at man i denne tid får lyst ril at høre på oldgamle sange, som man hånede, da man var ung.
Kendte ikke historien om Aksel S. og hjernetumor og tragedie. Kun grammofonpladen.
Ens egen hjerne er ret mærkelig. I denne her surrealistiske tid, måtte jeg, da jeg, en af de her dage, da jeg slog øjnene op, bare høre: Jussi B. fra Sverige. Hvorfor mon den slags har lagret sig i ens inderste underbevidsthed og bliver hentet frem til tiden.
I don’t know. Måske gør du.