Lighuse i New York – kolera i København 27.3. 2020

Karantæne-rapport IV - fra New York til Venedig - fra København til Firenze

Det Kgl.s varsel om Neumeiers ballet, der stadig er på planen (foto: Kgl. T.s presserum)

LIGHUSE I NEW YORK

KOLERA I KØBENHAVN

Karantæne-rapport IV – fra New York til Venedig – fra København til Firenze.

I New York bygger de lighuse uden for hospitalerne til de coronadøde. Hvem mon er i gang med spillefilm, der fortæller om det? Flere sikkert. Hvad vælger man af musik til sådan en film? I ’Døden i Venedig’ blev der malet hvide kors på beboeres døre – her bor en pestramt! Akkompagnementet var den bedøvende smukke, tragiske adagietto fra Gustav Mahlers 5. symfoni. Morderisk velvalgt i den grad, at satsens hovedtema er blevet lige så populær som Elvira Madigan-filmens adagio-tema fra Mozarts klaverkoncert i C.

EN film om ’Døden i New York’ kunne gå samme vej med musikken. Mahler vil være leveringsdygtig igen. Hans 3. symfoni har en slutning på 1. satsen, som fylder utrætteligt på med et lige så smukt, sanseligt, næsten religiøst tema. Den kongelige Ballets dansere vil kende det – ’3. symfoni’ er den ballet, Det Kgl. netop har måtte aflyse eller udskyde, da teatret lukkede ned for to uger siden.

AFLYSTE forestillinger. De står i kalenderen og vifter som uafhentede postpakker. Mahler-balletten, nedlagte skuespil som ’Mutter Courage’, der lige nåede at få stjernebelagt premiere, inden det var slut. Operaer i bundter på Det Kgl.: Kun Monteverdis ’Orfeo’ nåede frem. Stravinskijs ’Ødipus Rex’ var en af dem, der måske kommer til at ligge uåbnet. Hvordan ville den være blevet? Stort kor og solister. Alexander Vedernikov, den nye chefkapelmester i spidsen. Når den frem en dag? Vi ved det ikke. Stravinskijs ’Ødipus Rex’, der bygger på Sofokles drama, strejfer i handlingen en pest-epidemi i det klassiske Grækenland. Sygdom og død. For snart 2.500 år siden.

INTET kommer bag på historien og litteraturen. Den har det hele i sit frygtindgydende forløb. Holberg stak af fra København i 1711, fordi pesten rasede i byen, og han benyttede lejligheden til en tur til Falster for at møde Marie Grubbe, der var havnet dér i sit forplumrede livs sidste år. Hanne Vibeke Holst skrev romanen ’Som Pesten’ – det var Den spanske Syge ved 1. verdenskrigs slutning, der var udgangspunkt for en skildring af folks reaktioner på en pandemi.

KOLERAEN i 1853, den kolera, der på få måneder dræbte 4.700 mennesker – Vilhelm Bergsøe beskriver den i romanen ’Fra Piazza del Populo’. Og mængder af andre bøger tager fat i koleraen, fordi den fik så voldsomme konsekvenser. Også positive. De københavnske volde blev sprængt, så byen kunne få luft og folk flytte ud fra de stinkende beskidte huse og gader. Sundhedssystemet tog et tigerspring frem, så man ikke var nødt til som under epidemien at smække ligene på hestekærrer og køre dem ud til Tårbæk og smide dem i massegrave i Jægersborg Hegn – også Assistents Kirkegård på Nørrebro, dengang uden for byen, var netop til ’assistance’ for de overbebyrdede kirkegårde inden for voldene.

FOR et par dage siden nævnte jeg I.P. Jacobsens novelle ’Pesten i Bergamo’, der fortæller en historie om uhyrlige, hedensk-katolske udskejelser under en pest i byen Bergamo nord for Milano, en historie voldsomt nærværende i betragtning af beskrivelserne af netop Bergamo i disse dage, hvor kisterne hober sig ubegravet i kirkerne. New York-situationen genkalder billederne af uventet katastrofe, hysteri, hamstring og selvtægt – og det evindelige: Vi er for sent ude!

LYSPUNKTER i mængden af rædselsberetninger? Det skulle da være ’Decameron’, den vældige samling på 100 fortællinger skrevet af den italienske forfatter Boccacio i midten af 1300-tallet. Ti mennesker – 7 kvinder og tre mænd (’deca’= ti) – er stukket af fra Den Sorte Døds hærgen i Firenze og lejrer sig i et hus i herlige omgivelser uden for byen. Ti mennesker fortæller i ti dage hinanden ti historier om dagen – hundrede blev det til i alt. Eventyrlige, folkelige historier, der handlede mere om det verdslige italienske leben i lykkelige stunder end om katolsk dommedag. Mange af dem erotiske, hvad der har været med til at skabe ’Decameron’ næsten eviggyldig livskraft. I mine egne teenageår havde bogen fast plads under hovedpuden.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *