Jesper Lohmann i ‘Tilløkke Otto’ på Folketeatret (Tegn. Claus Seidel)
BAGGÅRDSPUMAEN
Jesper Lohmann rammer i sit show meget af musikaliteten og uskyldigheden hos Otto Brandenburg
Manuskript og sangvalg: Jesper Lohmann. Instruktion: Susanne Bruning. Medvirkende: Jesper Lohmann og en kvartet under ledelse af Mathias Grove Madsen.
’Tilløkke Otto’ spiller på Folketeatrets Hippodromen indtil 1. marts. Varighed: 2 t. inkl. pause.
****
MAN kan sandelig ikke fortænke Jesper Lohmann i at gribe tanken om at gøre den uforglemmelige, musikalske entertainer Otto Brandenburg til genstand for et show. Lohmann har gennem flere år været en del af de genoplivede ’Four Jacks’ – kvartetten, der blev dannet i midten af halvtredserne og i nogle år havde Otto Brandenburg som medlem. Jesper Lohmann har efter årtusindskiftet været med i den nyskabte Four Jacks-gruppe, hvor hans elegante vokale og sceniske format har været med til at få de gamle Four Jacks-hits til at gå rent ind. Et eller andet sted har rødderne i 60’er-ensemblet ligget latent med datidens medlemmer, John Mogensen og Otto Brandenburg, to yderst personlige kvartet-medlemmer, der kom til at køre store solokarrierer.
DET er præcist, Brandenburg-karrieren som sanger, der er målet for Lohmanns show, og der er rigeligt at tage af repertoiremæssigt, vi får meget med i det to timers show på Folketeatret, hvor Lohmann har en kvartet med under ledelse af den glimrende pianist Mathias Grove Madsen. En kvartet, der uden besvær skifter fra swing, pop, twist og rock til filmmelodier, melodi grand prix og børnesange til tekster af Halfdan Rasmussen, hele tiden i samspil med Jesper Lohmann.
LOHMANN synger og spiller på en hårfin balance. Han er en Otto Brandenburg med sangene, sproget, manererne, flirten med publikum på plads, men alligevel uden forsøg på at være en direkte kopi, hvad der nemt kunne blive halsløs gerning.
HAN har hele det brogede repertoire under huden, han rammer jazz, pop, børne- og folkesange – fra ’ Give med five minutes more’ og ’What du you want to make those eyes at me for’ til ’Hello, Mr. Twist’ frem til ’Buona sera’, ’Søren Banjomus’ og svenske viser – med nogle publikums-drønende nedslag undervejs som ’To lys på et bord’, der mærkværdigvis var en bundskraber ved melodi grand prix i 1960, men usvigeligt sikkert plantede sig på bestsellerniveau gennem to generationer. Eller ’Susanne, Birgitte og Hanne’, som etablerede sig i nationens bevidsthed i den grad, at det på Folketeatret er en af de fire-fem sange, hvor vi, ikke bare beredvilligt, men henrykt synger med, når Lohmann synger dem.
VI opfatter det hele tiden som en Jesper Lohmann, der nyder at synge de vidt forskellige sange, er loyal over for dem og over for Brandenburgs fortolkninger. Afslappet stil, rytmisk smidighed. ’Uskyldigheden’ hos Otto Brandenburg – dét udtryk, Jens Kistrup på Berlingske brugte om ham i en anmeldelse. LOHMANN med hans kultiverede skuespillerelegance mere end med den baggårdspuma-duft, der var Ottos. Fint løst. Med klogelig bistand af Susanne Breuning forestiller vi os.
gregersDH.dk