Ida Cæcilie Rasmussen og Alexander Clement (Foto: Søren Meissner)

RÆDSEL

Dramatikeren Anna Bro rammer på Teater Grob tvangstankernes vilde ridt gennem et normalt menneske.

Dramatiker: Anna Bro. Iscenesætter: Rune David Grue. Scenograf: Kristian Knudsen. Medvirkende: Ida Cæcilie Rasmussen og Alexander Clement.

’Rædsel’ spiller på Teater Grob på Nørrebrogade indtil 18. marts. Varighed: 1 t 15 min.

****

ER der et ord, som kan klaskes op ad væggen, så det bliver smadrer til plukfisk, så er det ordet rædsel. Prøv bare med frygt eller angst og hvad synonym-ordbogen ellers kan levere. Rædsel vinder, hvis man skal fremkalde syner, opvågnen om natten, grebet af mareridt rystende og badet i sved. Ana Bro har valgt ordet ’rædsel’ som titel på sin nyeste skuespil, et stykke om at være forfulgt af tvangsforestillinger.

PÅ en måde en monolog. Vi har en kvinde på scenen – en kvinde, der martres af konstante skrækvisioner. Nærmest én lang monolog. Anna Bro skriver teksten som et digt, et tema med variationer, en bevidsthedsstrøm, rykvise anfald af panisk skræk over det ene eller det andet, alt det, der får mennesker til at ane ulyksalige konsekvenser af deres egne handlinger eller udefra kommende trusler. Alle akkompagneret af forsøg på at pålægge sig selv ro og besindighed, tvinge sig til at tænke i logiske baner, mane uhyrlige eller uhyggelige konsekvenser af de forfærdeligste fantasier om al ting i jorden. Flyulykker, fejloperationer, sygdomme, beslutsomt og undertiden undertrykt med held for en stund. Men kun for at gentage sig som rædselsvisioner med fornyet styrke eller oplevet som nye uventede spøgelser, der dukker op bag panelerne – det sidste gjort fysisk nærværende på scenen med sætstykker af grå vægge, der pludselig forskubber sig i små næsten umærkelige bevægelser, trænger sig ind på kvinden, skjuler hende i øjeblikke, gemmer hende, for straks efter at være der som truende monstre. Af og til i ledtog med lyde, der melder sig med kort voksende knasen eller anmasende toner, der trænger ind i sjælen som diskret tortur.

IDA CÆCILIE RASMUSSEN er gjort til en person af enkelt hverdagssnit – hun er en øjenlæge, hun arbejder som alle andre dødelige med et fag, men det, der uventet griber hende af tvangstanker ved nat eller dag, er det banale, men djævelsk enerverende, der kan slå ned i hvem som helst og når som helst som øksehug.

VI kalder det en monolog, der er det sådan set også, men Ida Cæcilie Rasmussen har sin djævel ved siden af sig hele tiden, skuespilleren Alexander Clement er hendes andet jeg, hendes dobbeltgænger, der som Heines og Schumanns ’Der Doppeltgänger’ følger hende. Som hun argumenterer med og mod. Fanden selv i hendes hjerne, ven og elsker, fjende og dæmon. Beroligende, irettesættende, forførende, klog eller satanisk.

HAN er den morderiske fastlåser af hendes hverdags smertelige dobbeltliv i uhyrlige fantasier. Et voldsomt tankespinderi spillet med tilforladelig realistisk dæmoni over for kvinden, der er rystet og ude af balance. Ida Cæcilie Rasmussen kan noget med den form for mental fabulering – for et par sæsoner spillede hun en lignende rolle på Teater Republique, hvor hun i ’Med mig selv i mine egne arme’ var en kvinde, der ikke kunne få tankerne om sin graviditet indstillet på fornuftsplan.

ANNA BRO krydser med ’Rædsel’ gennem et farvand af 1800-tallets højromantiske leg med trolddom og moderne, psykiatrisk neuroseanalyse. Spændende.

gregersDH.dk