Magnus Vigelius og koret i ‘Kleopatra’ (foto: Viemose)

MANIPULATOREN

KLEOPATRA OG

HENDES OFRE

2.opførelsen af Jyske Operas gæstespil med August Ennas ’Kleopatra’ på Det Kgl. Teater bekræfter værkets store kvaliteter

’Kleopatra’ fortsætter sin turne efter gæstespillet på Det kgl. Teater med en række forestillinger rundt i landet.

****

DER melder sig eftertanker til gårsdagens anmeldelse af ’Kleopatra’ på Det Kgl. tirsdag aften. Jeg så forestillingen endnu engang onsdag aften og oplevede igen de forbløffende kvaliteter, der er i August Ennas opera fra 1894.

DE slagkraftige korscener. Og de solistiske muligheder, ’Kleopatra’ byder på, ikke mindst som oplevet denne aften med nye sangere i hovedrollerne, Elsebeth Dreisig i titelpartiet, mildere i stemme end sin ukrainske sopran-forgænger, men lige så beregnende og snedig i sin manipulationer med den uheldige oprører Harmaki, nu godt og troværdigt sunget af Magnus Vigelius. Lars Møller som ypperstepræsten Sepa, og som Charmion, den forelskede, men uheldige rænkespiller, der tror hun har fat i den lange ende over for både Kleopatra og Harmaki, en vokalt stærkere sopran end forgængeren på den første aften på Det Kgl.: Nu ukraineren Ruslana Koval (et interessant fornavn at præsentere sig med som ukrainer i denne tid).

OG så et overbevisende genhør med August Ennas dramatisk brillante opbygning af slutscenerne, spændingskurverne, der snører sig sammen omkring de tre hovedpersoner, den usikre farao Harmaki, der totalt mister skridsikkerheden, da Kleopatra lokker ham i fælden, fuldt vidende om, at han er sat til at myrde hende, men et nemt bytte for hendes erotiske flammekaster-teknik: Kom i min favn, min ven, og bliv afsløret af dine allierede, især dig, din lille mide af en forelsket Charmion, der tror, at du kan snøre mig! De slutscener er musikalsk enormt godt udtænkt og udviklet i orkester og solopartier. Sammenligninger med Verdi og Puccini melder sig.

TILBAGE bliver til gengæld den lange scene tidligere i 2. akten, som Enna har tænkt som en forrygende fest- og dansescene, men som iscenesætteren Ben Baur konverterer til et makabert galehus af tortur. Har Baur haft en one better for ikke at sige en one worse i hovedet i forhold til Strauss’ ’Salome’? Måske. Men ret søgt, må vi sige i så fald.

DET KGL. har givet plads til en lille planche-udstilling i foyeren på Gl. Scene. Den supplerer ’Kleopatra’-opførelserne med Den Jyske Operas initiativ til i øvrigt at tage gamle danske operaer på plakaten i de kommende år. Fint.

gregersDH.dk