‘EFTERKLANG – komponisten Fuzzys erindringer 17.3. 2019

En overvældende indholdsrig bog fortæller Fuzzys karriere som musiker og komponist

Fuzzy – alias komponisten Jens Wilhelm Pedersen  (fotograf: ukendt)

 

DE ENDER I SKIDTET

SAGDE FORSTANDEREN

En overvældende, indholdsrig bog fortæller Fuzzys karriere som musiker og komponist

’EFTERKLANG – Erindringer fra mit liv som musiker og komponist’. En bog af Fuzzy og Tore Leifer. 407 s. Rigt illustreret. Forlaget Clemmerdu.

****

EN overvældende bog. Lige så overvældende som sit emne. Komponisten Fuzzy har skrevet sine erindringer. Og det er erindringer helt ind i marven og ud i nervespidserne af hans aktive gøren og laden gennem en firsårig tilværelse. En blomstrende, detaljeret beretning, der ikke efterlader mange hjørner af hans liv urørt. Næppe ét hans utallige værker er blevet glemt eller overset. Vi er med på en rejse, der fører ham og os gennem stort og småt. Når man er nået til sidste side, har man næsten tabt pusten i forsøg på at hænge på.

BOGEN er en basse. Over 400 tæt skrevne sider, masser af illustrationer, masser af omfangsrige billedtekster. Fuzzy har ikke skrevet den alene – skrevet eller snarere fortalt den. Den sidste metode er blevet almindelig, når travle personligheder skal have skrevet deres livshistorie. Båndoptageren er på arbejde. Og i Fuzzys tilfælde er det DR-medarbejderen Tore Leifer, som har været med i sortering og redigering af det store stof.

DET har været noget af en opgave. Fuzzy er, som han er. Som sagt: Overvældende. I idéer, inspiration, kreativitet, arbejds- og livsglæde. Men han er også umådeholden. Manglen på mådehold gør læsningen af bogen til en lystvandring, men også et orienteringsløb mellem det faglige og det private, mellem det centrale til forståelse af Fuzzy og hans gerninger og det perifere, der giver fortællingen kolorit og får den til at blomstre og knopskyde på godt og ondt. Helt svarende til Fuzzys evigt sultne lyst til nye initiativer, nye opgaver, nye bestillinger, nye kontakter, nye mennesker, nye kunstneriske forsøg og eksperimenter. En utrættelighed, der gør ham til en bredt favnende, skabende kunstner med en lige så bredt favnende inspiration for sine omgivelser. Jeg kender få mennesker, der som Fuzzy sætter fantasi i skred og giver lyst til at lege med. Den form, bogen er skrevet i, indbyder bare til at stoppe op ind imellem og sige: Næste kapitel tager vi i morgen.

EN uregerlig bog. Som Fuzzy er uregerlig. Den springer fra nærbilleder af hans familie, hans barndomshjem og opvækst i Roskilde til præcise og for dansk musikhistorie øjenåbnende skildringer af konservatorie-tiden i København og Århus. Fra farverige portrætter af værtshusene i det indre København til detaljerede gennemgange af de myriader af musik, han har skrevet til danske teaterforestillinger og film. Fra indblik i nervepirrende nætter med sidste øjeblik-løsninger af musikdramatiske opgaver på teatre i Stockholm eller Århus – eller hvor som helst i verden, hvor der har været bud efter ham – og frem til intensiv fordybelse i kompositionstekniske eksperimenter med elektronisk lyd i hans digitale nervecenter i en villa på Frederiksberg.

TALENTET er mangfoldigt. Dømt til sokkeholderne af forstanderen på det KFUM-seminarium, som Fuzzy kvittede med denne salut i ørerne: ”De søger skidtet, og De ender i skidtet!” Samme forstander som mange år efter mødte den nu fra medierne så kendte komponist Fuzzy (med fødenavnet Jens) på gaden og sagde: ”Goddag Jens, det var vel nok godt, at vi fik Dem på rette vej!” Det, der havde bragt Fuzzy ’på rette vej’, var hans energiske studier og en evne til at udnytte sin rigdom af talenter i en hel regnbue af muligheder. Til at vælge rigtigt, da han sprang fra Det Kgl. Musikkonservatorium på H.C. Andersens Boulevard, som for ham var gået mentalt i stå, og udvandre med sin lærer Per Nørgaard og en flok jævnaldrende til Århus-konservatoriet for at blomstre i Århus-miljøet. Til at sluge hele den syndflod af udfordringer, der de næste mange, mange år slog imod ham.

AFSNIT for afsnit af bogen oplever vi, hvordan han bare skal have et stikord, så springer han til. Lige fra han i skolen i Roskilde skriver festsang til klassen: ”Goddag Goddag Goddag – her kommer 3.a”. Og i studietiden stanger spontane, improviserede sange ud til gæsterne i ethvert værtshus med klaver. Derefter – og ind imellem endnu flere verbale og musikalske improvisationer i tv-programmer som ’Kanal 22’ – symfoniske kompositioner, kammermusik sammen med især svenske komponist- og musikerkolleger og koncertrejser i nær og fjern. Sammen med Per Nørgaard og komponistvennerne fra Århus studierejser til Tyskland med intense snus til tolvtone-cirklerne omkring Karlheinz Stockhausen, Ligeti og Boulez. Løbende engagementer i jazz-sammenhæng, undervisning på konservatoriet i Århus, foredrag og flere koncerter – ved klaveret, med sin elskede klarinet eller taktstok i hånd for at dirigere avantgarde-ensembler. Fuzzy siger med begejstring ja til de mærkeligste, men mest interessante opgaver, f.eks. at skrive 52 tre-minutters elektroniske kompositioner til Det Kgl. Biblioteks sale, trapper og gange, og for at løse den opgave kaster sig ud i intense studier af de kongelige bogsamlinger for at ramme emner, der kan få et musikalsk udtryk. Siger ja til utrolig meget, spænder buen og kommer alle opgaverne i møde med smittende humør.

DET er svært at støde på et nej fra ham i bogen. Enkelte gange en vis irritation hos ham. F.eks. over Det Kgl. Teaters tunge maskineri i begyndelsen af 7o’erne, da han arbejdede sammen med Kasper Rostrup på en utraditionel opsætning af et Dario Fo-stykke, og indstillingen på Det Kgl. var præget af ustandselige ’Sådan plejer vi ikke at gøre her”. I modsætning til den holdning, han i samme periode møder under indstuderingen af Rostrups berømte opsætning af Holbergs ’Niels Kliim’ på Gladsaxe Teater. Her får vi i tillæg et af bogens mange eksempler på, hvordan Fuzzy griber et lydproblem an. I den ’underjordiske verden’, rejser Niels Kliim gennem ’Træernes land’, et land med gamle, kloge træer. Der skal skabes en grundatmosfære til scenen. Fuzzy kommer i tanker om, hvordan man, da man gik i skole, sad og svirpede med sin lineal, når man kedede sig. Den gav en snurrende, træagtig lyd. Han båndoptog sådan et svirp, overspillede det, så det blev 48 gange langsommere og mange oktaver dybere. Det samme gjorde han med lyden af en knirkende køkkendør og strandskaller. Sammenlagt blev det grundlyden i træernes verden i den banebrydende totalteater-opsætning af ’Niels Kliim’.

EN kompositorisk aktivitet, som for Fuzzy er lige så interessant som udarbejdelsen af en strygekvartet eller en klarinet-sonate. Musik og lyd er ét stort kunstnerisk arbejdsområde. Kendingstemaet til tv-serien ’En by i provinsen’ tæller i hans arbejde lige så meget som gale-sangen til Poul Dissing i ’Kristihimmelfartsfesten’. Alt er arbejdsopgaver, som han sætter sit personlige, umiskendelige præg på. Bogen gennemgår det hele med et nærvær, der kan være springende, kaotisk og ordrigt, men hænger godt sammen med Fuzzys grundlæggende temperament, den utrættelige lyst til at løse opgaver og til at eksperimentere. Møde alt positivt og konstruktivt og uden bagtanker.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *