Niels Anders Manley som Mr. Scrooge i ‘Et juleeventyr’ (Foto: Allan Toft)

HUMBUG!

VRISSER HAN

Hygge, gys og pædagogiske pegefingre i Dickens ’Et Juleeventyr’ på Aalborg Teater

Forfatter: Charles Dickens. Instruktion: Kjersti Haugen. Scenografi: Leiko Fuseya. Komponist: Trygve Brøske. Medvirkende bl.a.: Niels Anders Manley, Laura Kold, Anne Mette Roest, Evrim Benli, Ferdinans Falsen Hiis, Stanley Bakar, Jørgen W. Larsen og mange flere.

’Et juleeventyr’ spiller på Aalborg Teaters Store Scene indtil 22. december. Varighed: 1 t. 45 min. inkl. pause.

****

HVAD der dog kan komme ud af at læse forkert på en gravsten. Charles Dickens så i 1843 på en kirkegård i Edinburgh navnet ”Ebenezer Scrooge – meal man”. Dickens læste det i mørket som ’mean man’ – ond mand, og så kørte fantasien. Mr. Scrooge blev den onde mand i Dickens ’Et juleeventyr’, forretningsmanden, der ikke tænker på andet end at rage til sig. Og det gik videre end det. Scrooge blev til Joakim von And i Carl Barks tegneserie, på engelsk: Scrooge McDuck.

DET kan vi så fundere over, når vi ser årets juleforestilling på Aalborg Teater: Et kønt og rørende eventyr om, hvordan pengepugeren Scrooge bliver forvandlet til et godt menneske. Frelst af gode ånder, for Dickens er nok den sociale realismes forfatter, men tilhører jo også en tid, hvor teater og litteratur holder af gys og spøgelser og gengangere. Det møder vi også på Aalborg Teater, men i udgaver, der er blødgjort i en norsk styret udgave, hvor musikken er så glad og venlig som i ’Folk og røvere’, og der åbner sig scenerier af en trylleverden som et helt ’Narnia’.

DEN gamle gnier Scrooge omgives af elskværdige julealfer, og ånderne prøver på rad og række at føre ham til oplevelser, der kan mildne hans sind og få ham til at forstå, at man ikke skal vrisse og afvise et par indsamlere, der går rundt med bøssen for at samle ind til de fattige. Eller trække ansatte i løn, når de tigger om en fridag. De er bare dovne slamberter. ’Humbug!!’ er hans faste vending.

FØRST tilbage til hans egen barndom, så han kan opdage, at han jo også har været en sød lille fyr engang. SÅ til hans ungdom, hvor pegefingeren løftes, og han belæres om, hvordan og hvorfor hans karriereræs får kæresten til at kyle forlovelsesringen i hovedet på ham. Og sidst til en tænkt fremtid, hvor en gruelig ånd af et sort spøgelse anbringer ham ved sin egen grav, hvor han kan forfærdes over, hvilken ond skæbne han vil ende sit liv med, hvis han ikke bliver et bedre menneske.

DRØMME og syner oven i hinanden. Det hele fortalt med en flydende lethed, med alt fra juleaften-stemning og børn, der synger om den søde juletid, til Scrooge, der gradvist får forvandlet sin egoistiske mentalitet under opgør med ansatte og familiemedlemmer – og endda hans gamle forretningsmakker, der stiger op af graven iført de lænker, som fanden har givet ham som straf for den gnier-mentalitet, også han udfoldede engang.

EVENTYRET bliver opført af et ensemble, som den norske instruktør Kjersti har fået til at spille med i en lystfyldt leg med teatrets virkemidler i scenografen Leiko Fuseyas farverige kostumer, og fra brogede scenerier af mugne bjerge af regnskabsbøger på Scrooges kontor det ene øjeblik til hjemlig familiehygge eller tågede landskaber det næste – med Niels Anders Manley som den stivsindede, men efterhånden omsmeltede Sgrooge. Den unge skuespiller agerer også med stemmen som en gnæggende, vrissende olding, når det er det, det, der skal til. De hvide alfeklædte musikere og tryllevæsener opererer overalt, op og ned af stiger og ud og ind.

DICKENS’ ’Et juleeventyr’ forvandles med betydelig charme fra sin lidt firkantede pædagogiske skematik til levende teater. Det virker som en godt tænkt juleforestilling, der appellerer til fantasien og formodentlig uddybende snakker med børn bagefter  om, hvad det var for nogle ånder og væsener, der kørte rundt med den nærige gamling.

gregersDH.dk