Anders Mossling, Frederik Hannestad, Saila Hyttinen, Birgitte Prins, Charlotte Munksgaard og Pauli Ryberg i ‘Dværgen’ (Foto: Palle Steen Kristensen)

VELKOMMEN PÅ 1. RÆKKE

Pär Lagerkvists ’Dværgen’ lige i masken på Teater Får302 som grotesk sceneshow.

***
 
Rimelig forbrugeroplysning. Og hensynsfuld. Publikum orienteres om risikoen ved at sætte sig på forreste række: Man kan få noget i hovedet.
Det får man så i ’Dværgen’-finalen, hvor skuespillerne som i en stretta i en klassisk arie til sidst sætter speederen i bund. De kaster sig ud i et fyrsteligt måltid. Frugt og vin, popkorn, savl og bræk sjasker så ubehersket over rampen, som var det den syvende dødssynd, der blev anskueliggjort.
Hvad det sådan set også er.

VRÆNGEN

’Dværgen’ er på Teater Får 302 en verbal/mimisk vaudeville over Pär Lagerkvists roman om dværgen ved et italiensk renæssancehof, en lille satan af en hofnar, der for en stund er buret ind i slottets fangehul og underholder sig selv med at udgyde al sit had til den lattervækkende menneskehed, in casu hoffets besætning, i en masochistisk vrængen over sin egen grimhed.
Og som det eneste brugbare lyspunkt: En sarkastisk hyldest til fyrsten og hans nedrigheder, til krig og tilsvarende modbydeligheder, hvortil hører alle tænkelige laster. Bl.a. det orgiastiske fylderi, der forlyster skuespillerne og 1. række med en overdådighed, der muligvis imødekommer Lars Løkke Rasmussens aftenbøn om forbrugsstigning, og i hvert fald løser et eventuelt beskæftigelsesproblem i rengøringsbranchen.    

SEKS SKUESPILLERE

Det interessante eksperiment i dramatiseringen af den lille roman er udspaltningen af dværgens person i hele seks skuespillere.
Det fremgår ikke fra start.
Dér genopvækkes Nobelpris-seancen i 1951, hvor Pär Lagerkvist modtager prisen i en kort ironisk indledning, der pjanker lidt med det svenske sprog. Men vel i øvrigt ikke har anden begrundelse end, at stykket nu skal vises i alle de nordiske lande og hæftes op på sin berømte forfatter.
Henvisningen til gallafestens kulinariske clou kan vi på det tidspunkt dårligt vide er en henvisning til ædegildet i slutningen.
Men så går det ellers løs med dværgens udfald, materialiseret i et mimisk bombardement, hvor hver af spillerne har sine groteske dværg-imitationer. Formuleret i en kanonade af ondskabsfuldheder og løbende obduktion af svinehunden i dværgen selv, kamufleret som – eller om man vil overført til – alle andre, dig og mig, forsøgsvis fortolket som det nazistiske over/under-menneske. ’Dværgen’ er skrevet i et af krigens sidste år.

KROPSPROG

Den islandske instruktør Egill Pálsson lader de seks skuespillere – finnen Saila Hyttinen, nordmanden Frederik Hannestad, svenskeren Anders Mossling og danskerne Birgitte Prins, Charlotte Munksgaard og Pauli Ryberg – spille hele deres register af zoologiske kropssprog ud på den lille sceniske legestue.
Hvor meget det egentlig yder Lagerkvist retfærdighed er et spørgsmål. Groteskerne overmander den originale teksts næsten saga-agtigt knappe, poetiske formulering. Til fordel for underholdnings-elementet.

GregersDH.dk