Julie R. Ølgaard, Mikael Helmuth og Paw Henriksen i ‘Godnat Albert’ på Teater Sorte Hest (Tegning: Claus Seidel)

HUGORMEN KALDER!

Vilde og grinagtige absurditeter på Teatret ved Sorte Hest.

Dramatiker: Peter Nordahl. Instruktion: Maria Vinterberg. Scenograf: Marianne Nilsson. Medvirkende: Mikael Helmuth, Paw Henriksen og Julie R. Ølgaard.

’Godnat Albert’ spiller på Teatret ved Sorte Hest indtil den 15. oktober. Varighed: Ca. 1 t. 40 min uden pause.

***

SKIDT står det til med Albert i hans dødssyge hummer. Alligevel går der ikke mange sekunder, før latteren runger i salen.
Hvorfor dét? Albert ligger syg, sløj ser han ud, sjusket, har sår på det højre ben, fryser og mangler brænde i ovnen. Er vi ikke til social tragedie?
Næh. For så banker hans søn Georg på, kommer ind og straks råber Albert op, skælder ud, brokker sig over hvad som helst i hæsblæsende ustyrlighed, så vi hurtigt løsner på panderynkerne. Husejeren er åndssvag. Og hvorfor kommer Georg ikke før? Hvorfor er det så koldt? Hvorfor sørger Georg ikke for brænde. Hvorfor fanden giver Georg sig til at rode i hans puslespil, der ligger på bordet? Hvorfor skal man betale for to krykker, når man kun har brug for én?
Der skal ikke meget brok i luften, før Georg svarer lige så hidsigt på det alt sammen, han slægter åbenbart sin far på, de skændes så det brager. Hidsigheden er komisk, det er helt banalt, hvad de skændes om, urimelighederne kommer fossende ud af den gamle, uberegnelige som spredehagl, han er vildt paranoid.
Det går helt galt, da hende ’kællingen’ oven på dukker op, hun har nok hugget hans brænde, men vel har hun ej, hun er tværtimod enormt sød, og selvfølgelig har hun 30 frøer hoppende rundt i sin lejlighed, den største i dukkeformat, og den slæber hun med ned, mens hun lægger hysterisk an på først den gamle og så den unge, gør den gamle kulret og den unge forskrækket – det hele er et ustyrligt tabernakel med replikker, der flimrer frem i uberegnelige ryk.
Hvad som helst, der køres i stilling og fyres af, er grebet ud af spontane indfald, der bliver til en sværm af forbløffende udfald.
Vi får en slags forklaring, da den gamle ind imellem kaster sig til radioen i vindueskarmen og råber ”Hugormen kalder, Over and out”. Vi fatter, at han engang har været i Modstandsbevægelsen og lider af det posttraumatiske stress, som man vist ikke kendte navnet på dengang, men gør i dag.

DAMPEN OPPE

Det absurde halløj mellem de tre, faren, snedkersønnen og overboen, der studerer kommunikationsteorier på Uni, kører med dampen oppe langt hen ad vejen, men taber så højde ved gentagelserne, uden at det er Mikael Helmuth skyld i rollen som den forvildede syge Albert, eller Paw Henriksens som den velmenende, fortumlede søn, eller Julie R. Ølgaards som den skæve student, der ikke har styr på andet end sine vanvittige frøer.
Stykket er en dramatikerdebut af børnebogsforfatteren Peter Nordahl, han har pennen fuld af sjove indfald, skriver replikker som nytårsbomber, men har et ikke ualmindeligt dramatikerproblem, der hedder: En god idé, men hvordan får jeg spundet en ende på den? Sammen med instruktøren Maria Vinterberg vælger han en af de nemme løsninger. Men glem den. Der er meget at hente indtil da. Og talent til at afprøve genren igen.

gregersDH.dk