Andreas Jebro, Sigal Zouk og Joachim Fjelstrup i ‘Prometheus. Nu’ på Edison Teatret. (tegn.: Claus Seidel)

TYVEKNÆGTEN

PROMETHEUS

Pretentiøs og næsten uspiselig udgave af myten om den græske halvgud Prometheus og overguden Zeus.

Forfatter, instruktion og scenografi: Awst & Walther på basis af Aiskylos (født 525 år før vor tidsregn.). Medvirkende: Joachim Fjelstrup, Andreas Jebro og Sigal Zouk. Musik: Andreas Reihse.

’Prometheus. Nu’ spiller på Betty Nansens Edison Scene indtil 22. november.

**

GRÆSK dramatik fra fjerne tider er leveringsdygtig i både hårrejsende tragedier og muntre komedier. Fra Euripides’ ’Medea’ til Aristofanes ’Kvindernes oprør’. For at nævne et par yderpunkter. Værker, der stadig er lige til at sætte på teatrenes repertoire. Elementær dramatik.
Betty Nansen Teatret har valgt noget andet. På teatrets Edison Scene spiller man et stykke, der hedder ’Prometheus.Nu’.
Det er ikke elementær dramatik. Ikke en historie om nogle mennesker, vi kan genkende, mennesker, der behandler hinanden skidt eller godt. I dag som for ufattelig mange år siden.
Det lille ord ’Nu’ i titlen skal fortælle os, at historien om sagnfiguren Prometheus altså er aktuel.
Så hvorfor dét? Og hvem er Prometheus?
Prometheus var en slags halvgud i den brogede, mytologiske, græske gudeverden. Overguden Zeus blev sur på Prometheus, fordi han stjal ilden fra guderne og gav den til menneskene.
Det fandt Zeus sig ikke i. Tyveknægten måtte straffes. Han blev fanget og lænket til en klippe for at stå dér til evig tid.

TORDENGUDEN

Der er ikke så meget plot i den affære. Men myten har rørt på sig gennem mere end et par tusind år, Goethe skrev et berømt digt om Prometheus, hvor han gør ham til en slags beskytter af og ophavmand til alt fremskridt og al kultur. Og Zeus til en vred tordengud – i den egenskab vil han måske være mest kendt for et dansk publikum som den Zeus, der i filmen ”Mød mig på Cassiopeia’ i skikkelse af Johannes Meyer henter Bodil Kjer ud af favnen på Poul Reichardt og ekspederer hende til himmels.
Ligesom ingen skulle hugge ilden fra Zeus, skulle heller ingen jordiske skabninger – end ikke Poul Reichhardt – rende med hans datter Polyhymnia.
På Edison Scenen kompliceres fortællingen om Prometheus af, at de to forfattere, waliseren Manon Awst og tyskeren Andreas Reihse, synes, at der skal tre skuespillere til at være Prometheus. De tre klynger på skift hinanden op ad klippen. Ikke bare de to mandlige spillere, Andreas Jebro og Joachim Fjelstrup. Men også Sigal Zouk, adræt, kvindelig, israelsk danser.
Det er ikke nemt se pointen i dét – heller ikke klart, hvad der er de dybere motiver for en række hændelser undervejs, f.eks. hvorfor et vældigt stålrør bæres rundt med mellemrum og stort besvær. Eller hvorfor Sigal Zouk bærer dyremaske i en del af forestillingen.
Stålrøret kan være et fingerpeg om, at smedenes gud Hefaistos er blandet op i affæren. Dyremasken kan skyldes, at Sigal Zouk på et tidspunkt også er præstinden Io, der lider sin egen straf ved at blive forvandlet til en kvie.
Men ingen af delene bringer os nærmere en fortolkning af Prometheus og hans grumme skæbne. De er sidespor.
Sidespor er der ufattelig mange af i det mytologiske spindelvæv, men ikke nogle, der her relaterer til Prometheus på en måde, så det kan interessere os for alvor.

SKULPTURER

Spillet, der kun varer en god time, er et stykke koreografisk installationsteater – bevægelser fryses mange gange, så Jebro og Fjelstrup står som atletiske skulpturer. Jebro balsameres mod slutningen i al din blottede legemspragt, og både det og hele det skulpturelle halløj er flot nok. Ligesom den israelske danser er et smidigt væsen udsat for voldsomme, legemlige udfordringer, hvad enten hun så er denne Io eller Zeus eller et andet væsen fra den olympiske fortid.
Vi hensættes i vores primitive fantasier til både Glyptotekets samlinger og Østerbro Stadions prægtige atletfolk på søjlerne. Mens mere eksotiske erindringer af arten oldtidskundskab fra gymnasietiden graves frem af mørket og blinker med sløret lys i de glemsomme hjernevindinger.
En krævende forestilling også for de gode skuespillere, og velegnet til at piske publikum hjem at læse på historien, hvis de er blevet mystificeret på Edison.

gregersDH.dk